’Mente han det, han sagde, eller…..?’

Kender du det at snakke med nogen, og bagefter blive helt i tvivl, om personen faktisk mente dét, han eller hun sagde?

’Aggressiv kommunikation’ er (desværre) et ret kendt fænomen. Ved anvendelse af aggressiv kommunikation er kommunikationen meget tydelig og direkte; man kan blive råbt ad eller der kan blive anvendt fysisk vold. Der er med andre ord, ingen tvivl om, at man bliver udsat for det.

’Passiv aggression’ er derimod i en helt anden boldgade. Det er ’aggressiv kommunikation’, som bliver vist på en anden måde. Man sender modtageren et signal om, at alt er i den bedste orden, men der er alligevel en undertone af, at noget man kan have svært ved at forstå. Der er noget man bliver usikker på, f.eks.

• Et sammensvorent smil/øjenkontakt til en kollega under samtalen
• Stikpiller, måske sagt med et smil
• At blive ignoreret, når man taler til en person
• Selektiv ros – udeladelse af ros til én/nogle
• Sarkasme, der sår tvivl

Passiv aggression er et meget stærkt våben, idet det giver meget usikkerhed. Og hvis det sker systematisk, kan det potentielt nedbryde ens selvværd. Passiv aggression er meget manipulerende.

Kender du til ’passiv aggression’?

Hør mere i ugens podcast 'Nøglen til din hjerne' med Jørgen Svenstrup og Ann Bunch her (#270).

Nye internationale undersøgelser viser at man bliver bedre til at coache når man træner i Spanien. Det skyldes dels at det er varmt og solrigt, men også at vinen er billigere. Dette skaber forudsætninger for en bedre relation mellem coach og fokusperson, samt en mere afspændt coach, der derfor får adgang til de aller skarpeste spørgsmål i skuffen.

…desværre er det fake news, men vi beslutter jo heldigvis selv hvad vi vil tro på, og derfor har vi nu fornøjelsen af at fortælle dig at vi i 2023 lancerer en helt ny turbo-version af ICI Coachuddannelsens Niveau 1, indeholdende et fem dages internat i en skønt beliggende landsby på den spanske østkyst, hvor solen næsten altid skinner.

Omgivelserne og intensiteten vil skabe de optimale rammer om din coachuddannelse.

Måske kan vi endda vise evidens for at nyheden ikke er så fake endda!

Læs mere om dette forrygende tilbud her:

https://empowermind.dk/certificeringer/ici-coachuddannelse-med-internat-i-spanien

Depression skyldes IKKE en kemisk ubalance i hjernen grundet for lavt serotonin niveau. For os er det ikke en nyhed, for det har vi skrevet skrevet på vores hjemmeside (EmpowerMind.dk) de sidste 10 år. Men vi har løbende fået skudt i skoene at det er uvederhæftigt, idet fx sundhed.dk og stort set alle andre autoriteter på området, stadig argumenterer for, at depression skyldes for lidt serotonin, og altså en fejl i hjernen.

Et meget omfattende reviewstudie fra University College London baseret på ikke mindre end 361 studier, har netop resulteret i en artikel publiceret i Molecular Psychiatry, der én gang for alle kan forkaste denne myte, der har kastet mange depressionsramte ud i uhensigtsmæssigt medicinforbrug.

Så lad os slå det fast: Depression skyldes bekymringstanker, der får lov til at sættes sig fast på grund af for hyppige gentagelser. Selvom det ALDRIG er selvforskyldt, og kan medføre en utrolig alvorlig, og i sidste instans en livstruende tilstand, så er det også en GOD nyhed.

Det betyder nemlig at et nyt tankemønster kan fjerne depressionen igen. Det uheldige er, at den depressionsramte oftest ikke er i stand til at vende den uhensigtsmæssige tankegang – for så havde den depressionramte jo gjort det!

Derfor er Mentaltræning en særdeles effektiv kur mod depression, idet Mentaltræning tilbyder hjernen et nyt tankemønster gennem direkte påvirkning af de af hjernens neurale forbindelser, der bærer de triste tanker.  Læs mere og hent Depressionspakken her..Og husk, hvis ikke det virker for dig, refunderer vi dit køb uden diskussion.

Du kan læse hele artiklen her: https://www.nature.com/articles/s41380-022-01661-0?s=09

Uagtet om du foretrækker at en charterrejse under sydens sol, storbyferie, en tur i sommerhus eller en aktiv ferie i naturen, så er det vigtigt, at du finder roen og nærværet, når du går på ferie, samt at du inden ferien husker at forberede dig, og også får en god genopstart på arbejdet efter. Men hvordan gør man nemmest dette?

Birgitte Sølvstein (aut. Psykolog) har givet 7 bud på, hvad man skal gøre for at ferien bliver en succes:

1. Lav en gradvis overgang til ferie
2. Hold den ferie, du har brug for
3. Hold det enkelt og vær til stede
4. Hold ferie fra digitale medier
5. Forventninger kan være forstadiet til skuffelser
6. En gradvis opstart
7. Den bedste måde at sikre en ferie i lavt gear (ro og nærvær)

At holde ferie kræver ofte en masse forberedelser; og det kan faktisk ende ud med en stresset periode lige inden ferien, som i sidste ende kan gå ud over selve ferien. Derfor er det en god idé med en gradvis overgang til ferie, som Birgitte Sølvstein siger. En helt fyldt kalender med opgaver, der skal løses inden ferien starter, kan sagtens ende ud i nogle løse ender, som ikke blev færdiggjort, og som kommer til at rumstere i baghovedet i ferien. Disse løse ender arbejder videre i dit ubevidste sind. Sørg derfor for at geare gradvist ned i arbejdsbyrden inden ferien og parkér de ufærdige opgaver.

Og selve måden du holder din ferie på skal gerne passe til dine og familiens behov. Hvis du holder ferie med børn, er det så måske at foretrække en rolig ferie med et spil Ludo og camping i haven, i stedet for partout at skulle til udlandet for at se og opleve det hele? Husk at det er nærværet og roen, der giver den bedste ferie… Og husk at slukke den telefon!

Vidste du, at nogle faktisk bliver sygemeldt med stress efter sommerferien? Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men én af årsagerne kan være, at man kaster sig ud i en alt for hektisk hverdag med det samme. Så husk, at en blød gen-opstart på arbejdet/i skolen o.s.v. efter ferien også er en god idé. Giv dig selv tid til at komme tilbage i hverdagens hektiske liv.

Læs hele artiklen her:
https://altompsykologi.dk/2018/07/saadan-kommer-du-langt-ned-i-gear-i-sommerferien/

Der er brug for bevidste ledere, der har blik for det hele menneske i stedet for et ensidigt fokus på målbarhed og KPI’er. Behovet er blevet ekstra udtalt i en tid med højt forandringstempo og hybride arbejdspladser. Den tid, vi lever i, med øget digitalisering og et stort fokus på mål og KPI’er, kalder på ledere, der formår at udøve det, han kalder bevidst lederskab og mærkbar ledelse.

”Det er populært sagt holistisk ledelse, hvor hele mennesker leder hele mennesker. Altså hvor der er en forståelse for de bevidste og rationelle aspekter og de ubevidste og emotionelle aspekter hos mennesker. Det indebærer, at man som leder har evner som empati, at man indtager en coachende funktion og er god til at kommunikere – verbalt og nonverbalt,” siger Imran Rashid, der er speciallæge i almen medicin, forfatter, ekspert i digital sundhed og underviser hos Børsen Uddannelse.

Har man som leder ikke en forståelse for de mere bløde værdier, ’soft skills’, og betingelserne for at skabe arbejdsglæde og trivsel, så er man ifølge Imran Rashid en uddøende race om blot få år. Han refererer til, at flere studier har vist, at en af de hyppigste årsager til dårlig trivsel og til, at folk skifter job, er den nærmeste leder. Dette bakkes op i en undersøgelse af værdien af god arbejdslyst fra 2019, som Kraka og Videnscenter for God Arbejdslyst står bag.
”Det er på mange måder relationen mellem medarbejder og leder, der definerer, om man får realiseret key human indicators eller KHI’er, der er den diametrale modsætning til de målbare KPI’er.

Læs hele artiklen her: Vægter du KPI’er over medarbejdertrivsel? Derfor er du ikke leder om få år - Børsen Uddannelse (borsen.dk)