Af Gitte Lindermann

Dette indlæg er en fortsættelse fra sidste uges indlæg.

Hvis vi ”kun” føler og oplever bliver vores sprog derefter. Der er en kort vej fra følelsessproget til diagnosesproget. Diagnoser er ok, for det hjælper rigtig mange mennesker som selvfølgelig skal have hjælp. Men det er et problem når følelser (som ikke altid er rigtige) bliver til symptomer som skaber bekymring og initierer behandling.

Af Gitte Lindermann

Jeg vil gerne dele mine faglige og personlige overvejelser omkring stresscoachingmodulet.

Indlægget handler om, hvad der særligt har ramt min opmærksomhed som coach på dette modul, hvor fokus har været mødet med mennesker som er i en belastende livssituation eller ramt af stress. De to selvvalgte bøger på modulet, som jeg tidligere skrev en lille anmeldelse på (bilag 1), har jeg valgt at inddrage til at analysere en øvelse som vi praktiserede på modulet. Gennem det sidste års tid, har jeg som menneske lært og observeret, at mange1 argumenterer med følelser. Jeg føler at….Når følelser er en argumentation tillader jeg mig at være kritisk. Det indadvendte perspektiv er jeg i nogle sammenhænge skeptisk overfor – også i forbindelse med stress og belastninger.

Det er ikke kun ordet følelser som bruges ukritisk, det gør de mange ord og begreber som anvendes til at beskrive symptomer og diagnoser, som ellers er helt normale tilstande i livet. Her vil jeg spejle jeg mig i Nick Haslam teori om ”concept creep” som handler om begrebets oprindelige betydning bliver udvandet. At der skal færre symptomer til, før vi er i diagnosesproget. Han peger på, at begreber fra psykiatrien og deres diagnose apparat breder sig over tid ind i dagligdagens sprog og opfattelse.

Af Brian Martin Rasmussen

...fortsættelse af 'Brians lange coachrejse'

Pausen
Jeg elsker simpelthen pausen. Det stammer nok fra min journalistbaggrund, hvor en pause i
interview kan betyde, at interviewpersonen i stedet for stilheden taler videre, fordi ’nå, så er jeg
nok ikke færdig med at sige noget klogt.’ Det er et enkelt, men genialt trick, der også spiller på
psykologi, og det synes jeg er spændende.

Af Brian Martin Rasmussen

I livet er der sjældent en lige vej til målet, og det må også siges at være tilfældet med min
coachinguddannelse.

Jeg skulle være begyndt i Skanderborg i marts 2020, men blev tilbudt at komme på KBH-holdet i
maj 2020 grundet corona (med et 9 dage gammel brækket kraveben og armen i slynge, hvilket
udfordrede mig lidt de første dage, men var en god samtalestarter).

Her var jeg hele første del af uddannelsen, men blev så tilbudt at skifte til Skanderborg i efteråret
2020, så jeg kunne starte stresscoaching op sideløbende. Da min daværende kæreste og jeg gik fra
hinanden henover nytår ønskede jeg at flytte tilbage til København, vente med at blive certificeret
til jeg havde mere mentalt overskud, og så afslutte begge uddannelser i København. Puha, I har
været overbærende og fleksible og mange tak for det!