Empowerment – Nøglen til fremtidens sundhedsvæsen 

Lige siden jeg for et par år siden blev involveret i udviklingen af fremtidens telemedicinsk baserede sundhedsvæsen, har jeg ofte hørt ordet patient-empowerment som noget de fleste sundhedsaktører er klar over er vigtigt, og en lige så stor tvivl om hvad begrebet i virkeligheden dækker over.

Egentlig oversættes ordet empowerment til ”bemyndigelse” hvilket drejer sig om at give ret til eller mulighed for at deltage indenfor de rammer der er sat. Ét bud i litteraturen er at det drejer sig om at deltage, tage ejerskab og til sidst kontrol, og det giver mening at sætte begrebet i spil i det sundhedsunivers vi er på vej ind i med sociale fora og øget digitalisering samt teknologi i tiltagende grad i vores hjem.

Specielt handler Empowerment om at give den enkelte kontrol over kritiske situationer i livet hvor vi ellers er udsat for oplevelsen af undertrykkelse eller afmagt.

Det handler derfor ikke kun om at sikre inddragelse eller tilbyde information, som nogle af de mere ambitiøse bud har lydt - for den der inddrager og tilbyder informationen har stadig kontrollen og magten i relationen.

I det følgende vil jeg komme med et bud på hvorfor empowerment er den helt afgørende forudsætning for at få åbnet døren til fremtidens sundhedsvæsen.

Til formålet har jeg designet et empowerment-regnskab, og som i alle andre regnskaber handler det om at have så meget på indtægtssiden som muligt, og så få omkostninger som muligt. 

På indtægtssiden i empowerment-regnskabet finder vi blandt andet vigtige begreber som fx: Ansvar, ejerskab, indflydelse, mål, motivation, proaktivitet, kommitment, indre kontrol, succesoplevelser, stolthed, bidrage, anerkendelse. 

På udgiftssiden finder vi effektive omkostninger som fx: klientrolle, afmagt, undertrykkelse, umyndiggørelse, offerrolle, afhængighed, stress, passivitet, ressourcesvaghed, ydre kontrol.

Dette regnskab kan vi lave om til et effektivt empowermentfilter, og når vi skal til at designe fremtidens sundhedsvæsen, får det en fremtrædende rolle.

Når jeg påstår at empowerment ikke blot er et vigtigt element i fremtidens sundhedsvæsen, men er selve nøglen, der kan løse vores samfunds aller største problem - den demografiske udvikling, der vil tvinge velfærdsstaten i knæ indenfor de næste 20 år - så handler det om de gavnlige følger af øget empowerment til borgeren.

Når jeg oplever mig empoweret så oplever jeg at have ejerskab på min situation. Det skaber automatisk en øget motivation og et øget kommitment for at ændre situationen til noget bedre. Når jeg selv påtager mig det ansvar viser forskningen at patienter kommer sig hurtigere. Det naturlige resultat af hurtigere recovery er sundere og gladere borgere, samt færre genindlæggelser, og på bundlinjen kan dette ses i kraftigt forbedret økonomi.

En vigtig pointe her, er ikke at se empowerment som en hurtig mulighed for bedre økonomi, men som en mulighed for at få sundere og gladere borgere OG at konsekvensen heraf er en forbedret økonomi. En lille men vigtig forskel i intentionen til at begynde at tage empowerment begrebet yderst alvorligt.

Det handler nemlig om at mit personlige mål med at være empoweret som borger, ikke er en bedre samfundsmæssig bundlinje, men mit ønske om at få det bedre. Tager vi udgangspunkt i den enkelte, er det her vi må starte.

En af de mest effektive måder at sikre empowerment på, er at facilitere muligheden for at mennesker kan bidrage, fremfor kun at modtage. Når vi gør noget for andre, vokser vi som mennesker, og min oplevelse af at jeg kan gøre noget så andre får det bedre, bringer mig i en kraftfuld overskudssituation. 

Hele vores velfærdssamfunds største ulempe, er at vi i årtier har vænnet landets borgere til at modtage fra staten, og den aktuelle værdikamp om forholdet mellem at nyde og yde, er et udslag af dette. Ud fra et empowerment-perspektiv er det ikke empowerment-skabende at nyde, men det er det at yde, hvorfor det er en helt grundlæggende forudsætning i fremtidens sundhedsvæsen.

Hvordan kommer du og jeg med ind i dette univers? Hvordan  forbereder jeg mig til at have mentalt overskud den dag jeg bliver ramt af sygdom.

Det gøres gennem at opbygge et overskud på Empowerment kontoen – altså en positiv balance, der opnås gennem at fjerne de negative indskud og øge de positive. Blandt andet ved at lære om, og aktivt bidrage til egen og familie og venners sundhed. Vi er gået i gang for vi vil det gerne, men et stivnet system står i vejen.

Som samfund har vi derfor en pligt til politisk og administrativt at udvikle os, og skabe rammen for at du og jeg kan blive empoweret. Kirkegaard udtalte at hvis man skal hjælpe nogen skal man møde dem der hvor de er, forstå hvad de forstår, og særligt at man som deres lærer ikke skal overstråle dem for at blive beundret. Det samme gælder i fremtidens samfund. Vi skal indrette vores kontaktpunkter i sundhedsvæsenet, således at de møder os med relevante sundhedsaktører der hvor vi er, i supermarkedet, på vejen, i hjemmet og på arbejdet. De skal møde os med de teknologier, som vi er vant til, fx tv, computer eller smartphone. Vores tilbud skal forføre os til at tage regelmæssig proaktiv del, som fremmer vores positive indskud.

Hvor ville det være fedt, at føle sig informeret og deltagende den dag hvor helbredet svigter, føle at man får hjælp til at forstå og lære mere om hvor man er og ikke blot bliver del af et system der ganske vist er effektivt, vidende og i verdensklasse, men som dårligt har tid til og mulighed for at møde mig lige der hvor jeg er når den nedsatte lungefunktion eller brystsmerterne rammer. Og tænk, når jeg er kommet lidt på afstand til forskrækkelsen kan jeg dele min læring med andre i mit sundheds-community før de rammer situationen, eller aktivt støtte de der måske har mindre overskud. Alt sammen positive indskud på min empowerment konto og for fællesskabet.

Hvordan opnår vi dette? Det kan kun ske via en politisk og efterfølgende administrativ aktion. En aktion der udfordrer de nuværende roller i sundheds og social sektoren og sætter borgeren i centrum som den ressource borgeren er. Det skal gøres gennem at sætte sundhed og sygdom på skemaet i skolerne, ikke blot som øget idræt, men ved at etablere en sundheds-kanon eller et grundpensum. Sikre at alle elever der forlader skolevæsenet har sundhedsviden, forståelse og evne til at anvende denne i forhold til sig selv og andre.

Det gøres konkret gennem at tilbyde en sundhedsportal designet til nutidens muligheder. En portal der er interaktiv, og hvor der er direkte adgang til lægen 24/7. En portal der tilbyder det bedste fra de sociale rum og naturligvis udnytter tele-teknologiens utrolige potentiale, så vi kan uploade vores sundhedsdata og følge med.

Vi skal gentænke vores egne data som et område vi selv skal eje og forstå, og de er indsat i vores egen sundhedsnetbank. Vi skal have stillet et rum til rådighed hvor vi via en grænseflade vi er vant til som fx pc og mobil, kan lægge planer for vores aktuelle tilstand, understøttet af nationale programmer som fx forløb for kronikere. Denne interaktion skal være synlig for dem jeg gerne vil dele min tilstand og situation med, på tværs af de barriereskabende sektorer der findes i dag.

Det kræver politisk mod at sætte sådanne skibe i søen. For at det kan lykkes må vi etablere et frirum til at skabe et nyt sundhedsvæsen, for det giver ingen mening med velmenende knobskydninger på en synkende skude. Det kan gøres ved at etablere en række forsøg hvor de nuværende rammer og bindinger for en periode ophæves og sektorer og roller nedbrydes. Erfaringer herfra kan så udvikles til koncepter der kan udrulles nationalt eller gøres til globale forretningsmodeller. For at kunne få bærekraft skal et sådant eksperiment forankres på Regeringsniveau og de kommuner der tør prøve skal have fripas, også i forhold til de øvrige aktører som fx Regioner. 

Lad os alle blive empoweret – både ved at skabe rammen for din og min Empowerment og samtidig vise at vores politikere og administratorer i disse roller, også tør tage del i, ejerskab til og kontrol med fremtiden.