For mange kan samarbejde I teams være en decideret stressorer I sig selv, da det åbner op for en mulighed for konflikter, kompromisser, misforståelser etc.

Hvordan navigerer du teamsdynamikker og undgår at blive kapret ind I drama?

Af Gitte Lindermann

Jeg vil gerne dele mine faglige og personlige overvejelser omkring stresscoachingmodulet.

Indlægget handler om, hvad der særligt har ramt min opmærksomhed som coach på dette modul, hvor fokus har været mødet med mennesker som er i en belastende livssituation eller ramt af stress. De to selvvalgte bøger på modulet, som jeg tidligere skrev en lille anmeldelse på (bilag 1), har jeg valgt at inddrage til at analysere en øvelse som vi praktiserede på modulet. Gennem det sidste års tid, har jeg som menneske lært og observeret, at mange1 argumenterer med følelser. Jeg føler at….Når følelser er en argumentation tillader jeg mig at være kritisk. Det indadvendte perspektiv er jeg i nogle sammenhænge skeptisk overfor – også i forbindelse med stress og belastninger.

Det er ikke kun ordet følelser som bruges ukritisk, det gør de mange ord og begreber som anvendes til at beskrive symptomer og diagnoser, som ellers er helt normale tilstande i livet. Her vil jeg spejle jeg mig i Nick Haslam teori om ”concept creep” som handler om begrebets oprindelige betydning bliver udvandet. At der skal færre symptomer til, før vi er i diagnosesproget. Han peger på, at begreber fra psykiatrien og deres diagnose apparat breder sig over tid ind i dagligdagens sprog og opfattelse.

Af Gitte Lindermann

Dette indlæg er en fortsættelse fra sidste uges indlæg.

Hvis vi ”kun” føler og oplever bliver vores sprog derefter. Der er en kort vej fra følelsessproget til diagnosesproget. Diagnoser er ok, for det hjælper rigtig mange mennesker som selvfølgelig skal have hjælp. Men det er et problem når følelser (som ikke altid er rigtige) bliver til symptomer som skaber bekymring og initierer behandling.

På rigtigt mange arbejdspladser er der en hjertestarter, hvis du som medarbejder skulle falde om. Der er garanteret også en eller flere, der er uddannede førstehjælpere, hvis du skulle komme ud for en ulykke. Men hvad nu, hvis du bliver ramt af stress? Er der også en førstehjælper med forstand på det på din arbejdsplads?

Der bør være en førstehjælper til stressramte på enhver arbejdsplads. Stress er nemlig ikke den enkelte medarbejders problem. Det var faktisk én af de væsentligste årsager til, at vi startede uddannelserne som Stresscoach og Stressbehandler for snart fem år siden. Målet er at uddanne de førstehjælpere.

’Hvis du bare kunne snøre dine løbesko, gå udenfor og måske op ad din indkørsel til at starte med, det ville være helt fint. Det er vigtigt med motion og at komme ud.’

Jeg sad i sofaen til min første session hos en nyuddannet stresscoach. Jeg havde lige fortalt at jeg regelmæssigt løb små ture i skoven - at jeg tidligere havde været i forløb hos en anden stresscoach og havde fået en hel række gode værktøjer, men endnu ikke var kommet helt i mål.

Skrevet af Pernille W. Steensen

I dette blogindlæg kan du læse om Pernilles rejse gennem EmpowerMinds stresscoach uddannelse – hendes refleksioner, udfordringer og ikke mindst udviklingen undervejs.

Stresscoach ved et tilfælde

At jeg kom med på uddannelsen var lidt af en tilfældighed. Min arbejdsplads have fået en plads i overskud. Man kikkede derfor på, hvor der manglede en stresscoach, hvilket der gjorde i min afdeling. Dernæst skete der i ledelsen en udvælgelse, og valget faldt på mig.

Som i anden coaching er ord vigtige, og jeg oplever, at de bliver overordentligt vigtige i coachingen af stressramte i forhold til at have fokus på det positive og ressourcerne hos den stress ramte, så vi giver fokuspersonen de bedste forudsætninger for at lykkes med at gøre noget andet. Eller sagt med andre ord, undgår at aktivere amygdala med de ord jeg, som coach, bruger. Det har bestemt været et opmærksomhedspunkt fra min side, at have det fokus i dialogen.