Mandag, 04 november 2013 00:00

Typiske spørgsmål og indvendinger til mentaltræning Fremhævet

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(8 bedømmelser)
Jeg har de seneste år fået et meget stort antal henvendelser og spørgsmål vedrørende mentaltræning. I min nye bog "Nøglen til din hjerne", der udkommer på Gyldendal til efteråret 2014, forsøger jeg at svare på det meste, men her følger en kort oversigt over de hyppigste spørgsmål og svar.

Hvorfor har lægerne ikke fortalt mig om mentaltræning, hvis det virker så godt mod stress, depression og alt muligt andet?

> De læger der kender til metoden, henviser gerne til mentaltræning eller meditation/mindfulness. De fleste danske læger kender endnu ikke til metoden, men da der kommer mange nye forskningsresultater i øjeblikket, vil der forhåbentlig ske en udvikling.

Er der slet ingen bivirkninger?

> Jo, men ingen dårlige. De fleste oplever at skabe lidt afhængighed til mentaltræning. Det skyldes at det er ualmindeligt rart og sundt at give sig selv et kvarter om dagen i den dybt afslappede tilstand Mentaltræningen medfører. Derudover så er der en hel række andre gavnlige effekter udover at din stress forsvinder. Nogle af dem omfatter mere fokus, større glæde, højere pytgrænse, øget bevidsthed mm.

Er det hypnose, og er det ikke farligt når jeg er alene?

> Metoden til at bringe dig i dyb afslappet tilstand er såkaldte "suggestioner". Det er også dem der anvendes i hypnose. Sagen er at det er dig der er i fuld kontrol, og enten kan acceptere eller afvise en suggestion. Dermed er det i virkeligheden en slags selvhypnose, hvor du bringer dig selv i en tilstand der bevisligt er utrolig gavnlig i forhold til hurtig lindring af stress. Du vil til hver en tid kunne bringe dig selv tilbage til helt vågen tilstand på et sekund hvis du ønsker det. Det kan man godt blive lidt omtumlet af - lidt ligesom at blive vækket for brat, men der er intet farligt i det. Det er naturligt for mange at være lidt på vagt første gang de hører et givent program, og derfor er det ikke sikkert du kommer så dybt ned første gang. Når du så har hørt at det der bliver sagt er helt ufarligt, kan du tillade dig at slippe bevidstheden/det kritiske filter næste gang du træner.

> Hvornår er det bedst at træne?

Det er bedst at træne når du har lyst til det, og det er fuldstændig ligegyldigt om det er morgen, dag eller aften. Nyeste forskning indikerer at du også kan have gavn af det om natten mens du sover. Det er vi ved at undersøge nærmere.

Hvad hvis jeg falder i søvn?

> Det har ingen betydning. Dine hjernebølger er i de første 20 minutter af indsovningen på en frekvens, hvor din hjerne er optimalt modtagelig for de suggestioner træningen indeholder. Du behøver altså ikke at høre alt. Det er tilstrækkeligt at din underbevidsthed hører det. Og det gør den!

Hvad hvis jeg ikke vågner op igen?

> Det gør du. De fleste vil vågne automatisk når programmet er slut. Nogle vil overhøre slutningen og få en lille lur efterfølgende. Sidstnævnte oftest fordi de har brug for at sove. Det er helt almindeligt og det er kun positivt hvis det sker.

Jeg vågner op efter træningen med en følelse af sorg, hvad skyldes det?

> Når du starter med Mentaltræning, lærer du gradvist at komme i dybere kontakt med dig selv. Her kan nogle godt opleve stærke følelser som glæde og fredfyldthed - men enkelte også følelsen af sorg eller kortvarig ked-af-det-hed. Det er helt naturligt og er en del af din healing-proces. Det går typisk over efter kort tids træning, og det gælder blot om at acceptere den følelse som naturlig og i orden.

Jeg føler mig udmattet efter jeg vågner. Hvad gør jeg forkert?

> Du gør intet forkert, men vi er alle forskellige og reagerer forskelligt på træningen. Nogle får et enormt overskud, mens andre bliver frygteligt trætte i en periode. Det kan også skifte over tid, så du den ene uge føler overskud og ugen efter træthed. Det er helt normalt, og kun et tegn på at du er i gang med en selv-healende process. NB. Hvis du træner mere end 15 minutter sammenhængende kan du godt føle dig lidt træt bagefter ligesom hvis du sover lidt for længe i middagsluren. Det er dog stadig godt for dig.

Må jeg træne mere end 15 minutter om dagen?

> Ja, du må træne så meget du overhovedet orker, og jo mere du træner, jo hurtigere vil du få ro i øverste etage igen.

Jeg har svært ved at få ro i hovedet når jeg træner. Det kører bare derud af. Hvad gør jeg galt?

> Intet, for mange er det helt normalt, og det har ingen betydning for effekten. Bare bliv ved, og du vil gradvist begynde at opdage at der bliver mere stille og at du nogen gange forsvinder lidt væk.

Hvad skal jeg gøre for at gøre det rigtigt?

> Intet - uanset hvad du gør, så er det rigtigt, du kan ikke gøre noget forkert. Gør det du har lyst til!

Skal jeg sidde eller ligge for at få det bedste resultat?

> Gør det du har mest lyst til og er mest behageligt!  ...  I målbilledtræning kan nogle dog opleve de behøver at sidde op for ikke at falde helt væk, og netop i målbilledtræning, skal du se en "film". Er du helt væk, svarer det til at falde i søvn i biografen, og så husker vi ikke så meget af filmen.

 

Læst 7024 gange Senest ændret Mandag, 09 marts 2015 10:36
Mere i denne kategori: Video: Vreden - hvem styrer hvem? »