Forårssolen stod ind af vinduerne. Der var mødt mange spændte mennesker op til den første dag på coachinguddannelsen. Jeg var selv en af dem. Jeg havde sparet pengene op og glædede mig til at blive klogere på, hvordan jeg kunne guide andre mennesker til et mere positivt liv og til at følge deres drømme. At jeg selv skulle gennemgå en stor positiv forandringsproces var jeg uvidende overfor.

Jeg blev fornyeligt spurgt om jeg ville være gæsteblogger for EmpowerMind. Det krævede ikke mange minutters overvejelse, - selvfølgelig vil jeg det. Samtidigt væltede tankerne ind, ”det kan du ikke”, ”det går aldrig”, ”du har jo ikke gjort det før”, og så blev det krydret med lidt jantelov ”hvem er du egentligt og hvad tror du lige at du kan bidrage med?”, ”det kan da godt være at andre har spændende nyheder som de kan dele gennem en blog, men hvad har du at byde på?” Smak hvad skete der?

Tænk hvis det at være coach for en anden person er udviklende både for den, der coaches og for coachen selv?

Fantastisk, succes, tænkte jeg, da Lene kom med sine umiddelbare udtalelser efter tre kvarters coaching: ”Det her kan jeg bruge til noget” – ”hvor er jeg priviligeret at få dette her stillet til rådighed.”

Tænk, hvis hver gang at vi træffer beslutninger for vores børn, så fratager vi dem muligheden for senere i livet, at kunne træffe de rigtige valg selv...

Magt-eller mangel på samme-består i høj grad af vores daglige erfaring på arbejdspladsen. Men magt handler ikke kun om, hvilken titel eller position, du besidder. Magt kan være baseret på en række andre faktorer, såsom erfaring og færdigheder, mentale og fysiske egenskaber, status og faglige netværk.