Kender du det med, at du går rundt i eget lille univers?
Selvom du tager det samme S-tog med de samme mennesker hver morgen, passer du måske dig selv. Man skal jo nødig stikke snuden for langt frem, eller skal man? Jeg vil benytte forårets længeventede varme og sol til at dele en lille historie med Jer.
En kær ven af EmpowerMind bor til dagligt i et lejlighedskompleks med udsigt til et andet på den anden side af vejen. De sidste 4 år har han boet der og dagligt lagt mærke til den pæne ældre dame, der hver weekend kom ud på sin altan og vandede sine blomster. For knap tre uger siden blev den ældre dame hentet af ambulance med blå blink og horn. Væk var hun og i næsten to uger undrede han sig over hvad der mon var sket. De havde levet dør om dør i 4 år, men aldrig udvekslet et ord. Lettelsen var derfor stor, da hun efter et par uger returnerede i en taxa. Han var utrolig glad for at se den ældre dame tilbage og ville egentlig gerne byde hende velkommen hjem. Men var det at snage? Han havde jo faktisk overvåget hende?
Han valgte dog, at ligge fordommene på hylden og troppede dagen efter op med en buket blomster til den ældre dame. Hun blev overlykkelig og kvitterede med livshistorier. Da det kort tid efter blev hans fødselsdag, vågnede han til et lille flag stående i hendes vindueskam og en vinkende ældre dame.
EmpowerMind opfordrer derfor alle til at benytte sig af lejligheden til at give det ekstra lille smil. Måske til buschaufføren, måske til moren med de tre hulkende børn eller måske til din nabo. For tænk hvis nogen en dag giver dig et smil, og det netop er det smil der gør din dag god.
