Vild Vrede!

Vrede – har du nogensinde tænkt på, hvorfor nogle folk bliver så vrede over så lidt?

I dette afsnit taler vi om vrede.

  • Hvad er det generelt, der forårsager vrede?
  • Hvorfor oplever nogle mennesker en ubehersket vrede?
  • Er der visse situationer, der lettere tricker vrede end andre?
  • Hvad kan man gøre for at komme vreden til livs?

Disse og mange andre områder bliver berørt i ugens podcast.

Er du interesseret i at høre mere?

Lyt til ugens podcast 'Nøglen til din hjerne' med Jørgen Svenstrup og Ann Bunch, hvor de taler om emnet 'Vild Vrede!' her:

Listen to "#Classic: Vild Vrede" on Spreaker.

Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at folk bliver vildt vrede. Nogle af forudsætningerne kan være:

  • Mangel på søvn eller mad
  • Hvis det er ubehageligt varmt
  • Overskridelse af ens grænser
  • Man er stresset
  • Man føler, man mister kontrol
  • En akkumulering af frustration/utilfredshed, der får bægeret til at flyde over
  • Folk, der selv har det skidt, har en tendens til at videregive dette i form at vrede mod andre mennesker

Det er også interessant at se på, i hvilke sammenhænge folk udtrykker deres vrede. Det er som om, der er en tendens til, at folk lettere bliver vrede og mere giver udtryk for det på de sociale medier, end de ville have gjort, hvis de stod fysisk over for en anden person. Og hvorfor så det? Er det fordi, man lettere kan gemme sig, eller være anonym på de sociale medier, end man kan, hvis man står over for en anden person, og dermed ikke på samme måde skal stå til ansvar for man agerer på?

Et andet punkt, der også er vigtig at have for øje, er folks tolerance ifm vrede. I gammel tid havde man god grund til at blive vred, hvis man blev angrebet af f.eks. en sabeltiger. Dengang blev man ikke vred over småting, fordi der var virkelig store og alvorlige ting, man kunne kaste sin vrede på. Men i dag findes der ingen sabeltigre, og man er derfor ikke så truet, som man var førhen. Ja, man har det jo egentligt ret godt i vores velfærdssamfund. Men da vreden jo bor i os, skal den gerne kanaliseres ud eller over på noget. Og hvad gør vi så, når vi har det så godt? Jo, vi forsøger at finde småting at kanalisere den indbyggede vrede over på. Vores tolerance overfor småting bliver meget lille.

Og hvad kan man så gøre ved det?

Her skal man nok se sig selv og situationen udefra, og især lægge vægt på graden af indflydelse. Har du indflydelse på at kunne gøre noget ved det, så gør det. Men er det uden for dit område, og kan du intet gøre/har du ingen indflydelse på situationen, så er det nok bedst bare at slippe det. Se det lyder jo ret nemt og ligetil; men er man kapret af vredesfølelsen, så er det ikke nemt ’bare’ at se hele situationen udefra og ’bare’ slippe det. Her bliver man først nødt til at komme ud af denne ’kapring’, førend man kan gøre noget ved situationen.

En anden mulighed for at søge at løse ens vredesudbrud er, at man kan mentaltræne sig ud af det.

Lyt til podcast-episoden ’Vild Vrede’.

God fornøjelse!

Relaterede artikler

Referencer

  • logo-footer1
  • logo-footer10
  • logo-footer11
  • logo-footer12
  • logo-footer13
  • logo-footer14
  • logo-footer15
  • logo-footer2
  • logo-footer3
  • logo-footer4
  • logo-footer5
  • logo-footer6
  • logo-footer7
  • logo-footer8
  • logo-footer9