Det er er rar følelse at gøre en forskel
Skrevet af Pernille W. Steensen
I dette blogindlæg kan du læse om Pernilles rejse gennem EmpowerMinds stresscoach uddannelse – hendes refleksioner, udfordringer og ikke mindst udviklingen undervejs.
Stresscoach ved et tilfælde
At jeg kom med på uddannelsen var lidt af en tilfældighed. Min arbejdsplads have fået en plads i overskud. Man kikkede derfor på, hvor der manglede en stresscoach, hvilket der gjorde i min afdeling. Dernæst skete der i ledelsen en udvælgelse, og valget faldt på mig.
Jeg søgte ikke uddannelsen og blev det ikke tilbudt, men fik at vide jeg skulle deltage, da jeg var den person, der var mest rummelige og i balance. Min holdning til uddannelsen var derfor “at det det nok ikke kunne gøre nogen skade”.
Denne lidt vage holdning til deltagelse i uddannelsen skulle dog hurtig vise sig at være til skamme og kurset langt bedre end jeg overhovedet havde forestillet mig.
Efter de to første uddannelsesdage bad jeg min chef om en samtale
Allerede på uddannelsens to første dage tog jeg så meget med mig hjem, at jeg var meget mere bevidst om egen tilstand og derfor i stand til hurtigt at gå ind og foretage nogle ændringer i min egen måde at arbejde på - der nok mest har fundet sted i overhalingsbanen.
De ting der blev gennemgået på de første dage kunne jeg i den grad relatere til mig selv, og derved få vendt skuden til noget, der på den lange bane var meget bedre for mig. Jeg gik endda så langt, at jeg tog en samtale med min chef for at tale med hende om, hvad jeg havde oplevet, og hvilken betydning det havde fået for mig, og at jeg så mig nødsaget til at ændre på nogle arbejdsmæssige rutiner.
Hvad er en stresscoach uddannelse >>
Mentaltræningen blev et vendepunkt
En anden ting der allerede ved de første uddannelsesdage viste sig at være et vendepunkt for mig var den første mentaltræning vi havde på klassen. For mig har mentaltræning, NLP og den form for ”selv-indsigt” være noget ”rundkreds pædagogik”, som jeg absolut ikke kunne forholde mig til.
Derfor var den første mentaltræning også umiddelbart en seance, der overskred min comfort-zone. Men jeg lovede mig selv, at nu ville jeg give det en chance og lade ”det” komme til mig.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare, hvor stor en impact den mentaltræning skulle få. Jeg glemmer aldrig den rejse Mitzi (Master Coach red.) sendte mig ud på under mentaltræningen, og præcis den mentaltræning står fuldstændig skarp i hukommelsen, som værende den der fik mig til at se på mig selv fra en anden vinkel.
De fleste af de fokuspersoner jeg har coachet under uddannelsen har brugt mentaltræningen flere gange, og er enig i, at den gør en forskel. Jeg har haft folk til samtale, der har været så stresset, at de ikke har kunnet sove, men ved hjælp af mentaltræningen sover de nu igen. Det er da fantastisk!
Den bedste gave man kan give en anden person
Om selve stresscoachingen er jeg meget begejstret. Jeg elsker tanken om, at vi arbejder i fremtiden. Fortiden kan vi ikke ændre på, så lad os i stedet ændre det vi gerne vil ændre.
Men selvfølgelig også bruge og hente de gode erfaringer fra fortiden.
Jeg synes at tanken om, at fokuspersonen skal finde sit eget indre potentiale er vejen frem. Vi har alle holdninger om meninger om, hvordan man kan/bør gøre ting, men hvordan jeg gør noget er ikke ensbetydende for, at det fungerer på samme måde for dig.
For potentiale har vi – uanset hvor langt ude man synes man er, så ligger der altid et potentiale på hylden, der bare skal hentes frem. At få fokuspersonen til at se dette, og dermed give fokuspersonen et nyt syn på sig selv og på den eller de udfordringer personen har er den bedste gave man kan give en anden person, der er igennem en svær tid.
For med potentialet er der håb – håb og lyst for fokuspersonen til at arbejde sig ud af den boble, som man har fået sig placeret i.
