Stilhed

Stilhed – er det ikke både kedeligt og ubehageligt?

Kender du dét, at du er sammen med andre mennesker, og pludselig bliver der pinligt stille?

Dét at være stille eller at føle sig komfortabel i stilhed er en kompetence, man kan træne. Men hvad kan den egentlig bruges til?

Der findes flere former for stilhed:

• Den ydre stilhed (hvor omgivelserne er stille, og man selv heller ikke snakker)
• Den indre stilhed (ikke at have en masse forstyrrende tanker, der presser sig på)

Er du interesseret i at høre mere?

Lyt til ugens podcast 'Nøglen til din hjerne' med Jørgen Svenstrup og Ann Bunch, hvor de taler om emnet 'Stilhed!' her:

Listen to "#293: Når du er stille" on Spreaker.

Den ydre stilhed

Mange mennesker har svært ved at være stille, eller at være i stille omgivelser. De oplever, at den ydre stilhed kan føles ubehagelig eller utryg. Man kan nærmest blive angst for stilheden. Og ofte hænger det sammen med, at når der hersker ydre stilhed, er der masser af plads til indre larm i form af f.eks. bekymringstanker. Og jo flere udfordrende tanker man har, jo dårligere får man det. Dette undgår mange ved at befinde sig i ’larmende’ omgivelser, eller ved selv at snakke.

Vi lever i en verden, hvor vi konstant er udsatte for bevidst eller ubevidst støj. Vi kan blive udsat for mange forskellige støjkilder i løbet af dagen, f.eks. motorvejslarm, podcast, TV, musik, folk der forstyrrer ens arbejde, etc. Og støj har en større eller mindre grad af stress-påvirkning på os. Derfor er det nogle gange både godt og sundt for vores kroppe og sind at befinde os et sted med ydre stilhed.

Men der findes andre støjkilder, som både kan være en støjgene, men også en afstresnings stimuli for os. Vi kan garanteret alle nikke genkendende til, at vi godt kan lide at have fjernsynet eller noget musik kørende i baggrunden. Musik kan være til gene, hvis den forstyrrer os i det, vi laver eller tænker. Men hvis musikken får os til at slappe af, og ikke distraherer os og vores tanker, kan den være en god stimuli og have en positiv påvirkning på os.

Men det er ikke altid hverken godt eller sundt selv at lave eller altid at være i støj. Især ikke, hvis man er udfordret af diverse bekymringstanker.

Den indre stilhed

Der er forskel på tanker og tænkning:

• Tanker – er noget, der kommer og går; tanker er noget, der trænger sig på. Det kan være tanker om, hvad man skal nå, eller hvad man har glemt; impulsive tanker for dagen, etc.
• Tænkning – er den sunde og bevidste indre stilhed; det er, når man bevidst tænker over noget, og man selv styrer, hvad man tænker. Dette kan gøres enten i absolut stilhed eller med afslappende musik. Det er en bevidst refleksion over, hvordan man har det, evaluerer hvordan tingene er gået, tænker over nogle udfordringer, man skal løse, etc. Og dette kræver et reflektions-rum.

Tanker - man kan træne sin hjerne til at tænde og slukke for tankerne, bl.a. med mentaltræning.

Tænkning - har du et reflektions-rum? Altså et sted eller en aktivitet, der får dig til at tænke over, planlægge og evaluere dagen i dag/i morgen? Hvis ikke, skulle du måske overveje at oprette et?

Det var ofte, hvad folk blev tvunget ud i, i corona-tiden. Folk blev tvunget til at være mindre sammen med andre mennesker, og bare være sig selv. Mange begyndte endda at gå ture ude i naturen, og tage deres nuværende (måske stressfyldte eller ikke fyldestgørende) liv op til fornyet overvejelse.

Generelt er den indre stilhed nemmest at være i, når man også har en ydre stilhed. Men for den veltrænede, kan man sagtens være i den indre stilhed, selvom man befinder sig et sted med en masse ydre støj.

Lyt til podcast-episoden ’Stilhed’.

God fornøjelse!