Du kender til to tilstande: sovende og vågen. Men hvad hvis jeg fortalte dig at der er tidspunkter hvor du bryder barriererne til andre sindstilstande. I virkeligheden er det de disse tilstande vi blandt andet kan opleve under hypnose, eller hvis du er en regelmæssig lytter af podcasten “Nøglen til din hjerne”: mentaltræning. Det er også de samme tilstande vi gennemgår når vi sover, og derfor er du måske slet ikke klar over at din hjerne, hver eneste nat, opererer på andre frekvenser end du ellers er vant til når du er vågen.
Du kan høre mere om søvnens tilstande i podcasten her:
Lyt til "#240 Drømmetæsk"
Den ubevidste utroskab
Det er også forklaringen på at nogle valser rundt i køkkenet efter natmad i søvne, eller som i en form for snorkboblende trance, taler totalt volapyk. I Amandas tilfælde, som har skrevet ind på vores mail, kan det også være årsagen til at hun ubevidst giver sin kæreste særdeles virkelige prygl om natten når han er hende drømme-utro.
Mentaltræner, Jørgen Svenstrup, har to forklaringer på at Amanda opfører sig som hun gør: den første er at Amandas følelsesmæssige reaktion på hendes kærestes utroskab, overtrumfer hendes såkaldte paralyse, som er en funktion der sikrer at vi ikke reagerer fysisk på det vi drømmer. Den anden er at Amanda er så tæt på sin vågne tilstand, og netop befinder sig under overfladen til bevidstheden, at nogle få bevægelser slipper igennem.
Du kan lære af dine drømme
Det lyder uhensigtsmæssigt hvis nogen altid er på farten når de ellers burde hvile sig, men drømme er egentlig en indikator på at hjernen bearbejder alle de indtryk vi er blevet udsat for i løbet af dagen. En form for udrensning af sindet. Der er altså en god grund til at du nogle gange bliver bedt om at “sove på det” inden du træffer vigtige beslutninger.
Det er dog ikke altid at du drømmer noget der er sket for nyligt. Måske genlever du traumer i form af mareridt, drømmer det samme flere nætter i træk, eller så stikker din fantasi så ustyrligt af at der næppe kan være en logisk forklaring på det – eller hvad? Selvom det kan opleves som om at din hjerne har sit eget liv, så husk på at drømme udspringer af dine egne tanker og oplevelser. Med fare for at lyde overtroisk, så tænk på det som ubevidsthedens forsøg på at kommunikere med bevidstheden. Hvis drømme virkelig er en rationalisering, eller en analyse, af vores hukommelse og oplevelser, er det muligvis også vigtigt at lytte efter når de prøver at fortælle os noget. Du har nok hørt om drømmesymboler. Det kan lyde som hokuspokus, men hvis det virkelig er hjernen der arbejder på en højere frekvens end vi er vant til, så kan det måske alligevel være værd at stille spørgsmålstegn ved meningen med drømmene.
For at vende tilbage til Amandas problemstilling, kan en strategi være at grave de tanker frem som ligger til grund for drømmen, for så at slippe af med den. Jeg bruger selv drømme som en mulighed for selvrefleksion og har i denne anledning kogt det ned til tre spørgsmål jeg stiller mig selv:
1. Hvad prøver min hjerne at fortælle mig?
2. Kan det være et tegn på tidligere ubehandlede traumer, oplevelser eller usikkerheder i mig selv eller mine relationer? Og sidst men bestemt ikke mindst:
3. Hvad har jeg tænkt mig at gøre ved det?
Sov godt og drøm sødt!
Lær mere:
- Du kan høre over 200 afsnit af “Nøglen til din hjerne” HER.
- Kom til én af vores INSPIRATIONSAFTENER i Søborg eller Skanderborg og hør mere om hjerne, coaching og mentaltræning:
- Kom i gang med mentaltræning, og hent søvnpakken HER hvis du har problemer med at sove: