… your dreams come true …

’Når du ser et stjerneskud…’ – for mange er Jesper Fårekylling den naturlige association her, og måske stjerneskud du faktisk har set en gang, hvor du ønskede noget. Noget, du virkelig gerne ville have i dit liv, men som forekom urealistisk.

Scene 1:  maj 2013, Sydmarken 32, Herlev.:
Jeg står på gulvet i et lille rum med lukket dør og glasparti ud mod en gang. Solen skinner ind ad vinduet. Jeg er sammen med en medstuderende på coachuddannelsens 1. modul, og vi øver en model. En vis usikkerhed over modellens ukendte formuleringer og rækkefølger hersker, men vi samarbejder solidarisk om at få greb om proceduren. Jeg er ’kanin’ og øvel-sen kræver at jeg formulerer ’min drøm’ – både overordnet, og hen ad vejen i mere konkrete enkeltheder. Jeg har den nemme tjans, eftersom det lige nu er Tine der skal holde rede på modellen og guide mig igennem, men jeg oplever at det er svært. Det går op for mig, hvor dårlig jeg har været til at drømme selv, på trods af at jeg i flere år har arbejdet med at forløse andre menneskers ønsker til sit liv. Måske dårlig til at turde drømme.

Nu står jeg her sammen med Tine, som jeg næsten ikke kender, men som jeg føler mig tryg ved, og skal formulere hvad jeg virkelig drømmer om. Jeg tager en slags beslutning, griber chancen og mærker efter. Får fat i min længsel efter mere frihed i mit liv, større mobilitet og geografisk variation, natur – et sted at være, hvor jeg bare kan være til og være kreativ – og lave masser af bål, som jeg elsker. Og én at dele det hele med! Tine guider og hjælper mig til gradvis at få ord og form på de diffuse fornemmel-ser. Snart har jeg for første gang formuleret og sagt højt hvad jeg ønsker mig i mit liv lige nu. Vi arbejder os gennem modellen og må skynde os at afslutte, så vi igen kan slutte os til de andre og fortsætte undervisningen. Drømmerejsen var en praktisk øvelse for at få teorien ind under huden. Men jeg er høj. Høj på min nyfundne drøm, og på hvor effektfuld drømmen - og øvelsen er – på trods af at det er udført af to grønne kommende coaches, der famler sig frem i et øverum i Søborg.

Scene 2:  februar 2015, Lilla Södreberg, Småland, Sverige
Jeg roder op i gløderne og glæder mig over hvor velfungerende pejsen er. Det var let at tænde op, både her og i brænde-komfuret i køkkenet, og det lille torp blev på få timer opvarmet fra absolut 0 grader og til noget der ifølge det gamle termometer på køkkenvæggen nu nærmer sig 18 grader. Ved siden af mig sidder en dejlig mand, som fuldstændigt forstår min glæde ved ilden og dette sted. Rundt om den lillebitte ødegård er der skov og skov og atter skov. Vi har set spor af hare, rådyr, vildsvin og sågar los i sneen samme morgen. Mit liv og mit fokus har ændret sig og udvider sig på så mange måder. Jeg føler mig ufatteligt fri og privilegeret her, hvor så mange ting kan lade sig gøre, føler mig som en del af skoven, som en 100 % virkelig del af min egen usandsynlige drøm.

Hvad ligger der imellem de to scener? Afstanden er på en gang kort og kæmpestor.
Imellem dem ligger selvfølgelig noget tid – ca. 600 dage. Men der ligger især et skift i bevidsthed og fokus, og en målrettet åbnen op for de muligheder, der fører til at min drøm bliver til noget. I bund og grund er det meget enkelt. Alt det jeg bevidst - og ubevidst - selv kan gøre for at opnå det jeg ønsker mig, bliver først aktiveret, når jeg ved hvad det er jeg ønsker mig. Og når jeg ubegrænset af gamle overbevisninget og selvbilleder kan rykke på det. Det er her coaching kommer ind!

Jeg har set det udefra mange gange hos mine egne klienter. Hvordan vi ofte er vore egne største forhindringer, overser muligheder og drukner det væsentlige i det uvæsentlige. Hvordan vores drømme og potentialer ligger isolerede hen, ad-skilt fra vores ’rigtige liv’. Som kasser på loftet der tages frem og støves af en gang imellem, uden at det har indflydelse på dagliglivet, mens etiketten på kasserne skifter fra ’hoping to happen’ til ’didn’t happen’. Uden at sortere i hvilke drømme der skal ageres på, og hvilke der alligevel ikke er det værd og bare skal slippes.

LÆS OGSÅ: Morten Sponholtz' - "At gøre sin drøm til virkelighed"

Coachingen/ mentaltræningen er det mere målrettede stjerneskud - den enkle anledning til at stoppe op, og på tværs af hvad der er kendt og vant i dit liv formulere hvad der faktisk er rigtigt vigtigt for dig, sige det højt, mærke helt ind i kroppen hvad det vil give dig og at det er hele prisen værd – og blive klar over hvad du selv kan gøre for at få det. Dermed giver du dine bevidste (og ikke mindst ubevidste) ressourcer noget at arbejde hen imod - kræfter, der ikke skal undervurderes. Udfordringen er at det kræver at man – midt i sin travle hverdag og alle vanerne - stopper op og gør sig klart hvor man vil hen, og investerer energi i at opdatere sig selv og sin tilværelse. Selve forandringerne kommer ofte overraskende let når det nye fokus og prioriteringerne er på plads. Det svære er at stoppe op og beslutte sig for at det skal ske. Det er her coachingen kommer ind!

Det er gammel overtro at når du ser et stjerneskud, kan du formulere et ønske og det vil blive opfyldt. Er det mon udtryk for overleveret visdom og/ eller erfaring (som vi nu kan redegøre for som neurologisk funktion) - at en anledning til at sige det højt for dig selv og give det fokus, øger sandsynligheden for at det vil ske?

Jeg sagde det højt første gang i EmpowerMinds øverum i Søborg i foråret 2013 – og det folder sig ud i mit liv lige nu! Samtidig fik jeg uddannelsen, der sætter mig i stand til at give den samme kraftfulde oplevelse videre til andre mennesker, som folder deres helt individuelle drømme ud i sessioner hos mig – og i deres liv. Serieforbundne stjerneskud – wow!

LÆS OM: Coachuddannelsen