Børn med ADHD hjulpet på fire måneder

deb9f9efc56ef2a940bdf0d58ccaad5c_XL
Vi er nået i mål. Et spændende efterår startede, da vi kastede os ud i et helt nyt projekt. Vi ville teste hvordan en intervention af coaching og mentaltræning, i familier til børn med ADHD kunne forøge trivslen i familien. Vi ville som noget helt nyt lave et projekt, hvor både børn og forældre var involverede under hele projektet.

Vi havde tidligere erfaringer med at arbejde med ADHD-børn og erfaringer med at arbejde med voksne. Vi tænkte at det var på tide at koble de to ting sammen, og se hvor det kunne føre os hen. Vi var spændte på hvordan det ville være at teste et familieprojekt. Vi ønskede at teste, hvorvidt interventionen kunne skabe forbedret trivsel i familierne. Samtidig var vi overbeviste om at det ville virke, og at familierne ville opleve forøget trivsel. Vi blev ikke skuffede. 

Vi gik ind i projektet med overbevisningen om, at hvis folk er villige og har lyst til at arbejde med noget kan det også lykkes. Vi havde en oplevelse af, at der i dag er en tendens til at putte folk i kasser, da det dermed er nemmere at forstå dem. Denne tendens ønsker vi at udfordre. En ting er at et menneske er diagnosticeret med ADHD, en anden ting er hvordan vi tilgår dette menneske. Det er vores opfattelse, at det er vigtigt at se gennem diagnosen, og at vi skal huske at se mennesket og individet bag. Præcis som vi ville gøre det med alle andre mennesker vi møder. Vi vil, ligesom vi gør det inden for coachingen, møde det andet menneske lige der hvor det er. Gennem coachingen kunne vi arbejde med familierne omkring deres bevidste tanker, og gennem mentaltræningen kunne vi arbejde med familierne omkring deres ubevidste tanker. Både børn og voksne modtog undervisning omkring coaching, og alle de deltagende familier sagde ja til at mentaltræne minimum fem gange om ugen i projektperioden.

 

LÆS OGSÅ: Negative overbevisninger

 

Projektet kunne ikke være lykkedes uden de fem familier. Det har været fantastisk at arbejde med både børn og voksne, og det har været en meget givende proces. Vi vil gerne takke de fem familier for den tillid de har vist os. Det har været en fantastisk tillid at få, og det har været nogle rigtig spændende måneder med nogle skønne mennesker. Det kan ikke kan siges nok. Det var vigtigt for os, at både børn og forældre var involverede. Det var vigtigt for os at børn og voksne var en lige stor del af projektet, og havde den samme respekt. Derfor har vi gennem hele projektet taget højde for, hvornår vi har kommunikeret med henholdsvis børn og voksne. Omdrejningspunktet for dette projekt har været fællesskabet i familien, og herunder også samarbejdet. Det vi især har undervist de voksne i omkring coachingen, er hvordan vi kan vælge at reagere anderledes end vi plejer, og at vi kan vælge at gøre tingene på nye måder. Nye måder at gøre tingene på, der kan medføre en anden form for samarbejde indbyrdes i familien. Vi har arbejdet med erfaringer frem for teorier, og har opfordret forældrene til at gå ud og prøve coachingen af i familierne. Børnene er blevet undervist i coaching på et andet niveau, hvor formålet har været at give børnene et kendskab til coachingen, så de var bekendte med den, når forældrene begyndte at prøve det af overfor dem. Men mindst lige så vigtigt at skabe erkendelse hos børnene af deres ressourcer og positive formåen. Familierne modtog løbende nye mentaltræningsfiler, og børnene mentaltrænede sammen på undervisningsdagene. Vi opfordrede familierne til i så høj grad som muligt at mentaltræne sammen med deres børn, og dermed gøre mentaltræningen til en fælles projekt i familien. 

 

På projektets sidste dag erfarerede vi, at alle familierne på den ene eller den anden måde havde oplevet en positiv effekt i familien, efter at de var begyndt i projektet. Effekter som blandt andre bedre søvn, mere ro, øget fokus og øget pytgrænse. Det som især børnene gav udtryk for på projektets sidste dag, var at der var blevet mere tid til de hyggelige ting i familien. Tid til at spille spil, flere gode samtaler med mor og far og færre skænderier. Det var altså helt tydeligt, at projektet havde haft en positiv effekt der havde skabt større trivsel i familien. Dette var netop hvad vi satte os for at undersøge, og vi kan altså nu bekræfte at det virker. Projektet stopper ikke her. For familierne fortsætter arbejdet i hjemmene, og de har indbyrdes indgået aftaler om hvordan de på sigt vil arbejde videre med coachingen og mentaltræningen. 

 

Mitzi og Helene

 

Læs om Coachuddannelsen her

 

Relaterede artikler

Referencer

  • logo-footer1
  • logo-footer10
  • logo-footer11
  • logo-footer12
  • logo-footer13
  • logo-footer14
  • logo-footer15
  • logo-footer2
  • logo-footer3
  • logo-footer4
  • logo-footer5
  • logo-footer6
  • logo-footer7
  • logo-footer8
  • logo-footer9