Hvorfor gør det ondt?
Én af vores trofaste 'Nøglen til din hjerne'-podcast lyttere kommer fra en dysfunktionel familie med misbrug, grænseoverskridelser, krænkelser. Personen ved godt, at disse krænkelser er smertefulde og ubehagelige, fordi ens grænser bliver overskredet voldsomt. Men personen vil gerne vide, hvad der oprindeligt ligger til grund for, at krænkende adfærd er så smertefuldt og ubehageligt for hjernen at opleve.
Er du interesseret i at høre mere?
Lyt til ugens Live podcast 'Nøglen til din hjerne' med Jørgen Svenstrup og Ann Bunch, fra én af vores informationsaftener, hvor de taler om emnet 'Hvorfor gør det ondt?' her:
Listen to "#291 Hvorfor gør det ondt" on Spreaker.
Én-cellede organismer.
For at finde en forklaring på dette, skal vi gå rigtig langt tilbage i tiden, hvor vi kun var én-cellede organismer. Disse celler brød sig ikke om en trussel eller smerte, og ville helt naturligt forsøge at undgå den. Cellerne havde (og har stadig den dag i dag) en celle-membran, der gør, at den ikke rører ved andet. Celle-membranen beskytter altså cellen. Og hvis noget forsøger at trænge ind i cellen, er det en trussel for cellen, og cellen vil forsøge at trække sig. Som et eksempel henviser Jørgen til en undersøgelse med en petriskål med celler i. Drypper man gift ned i denne petri-skål, vil cellerne trække sig væk, og altså undvige giften.
Dette kan vi overføre til os selv i dag, da vi jo også består af en masse celler, og reagerer efter de samme principper som én-cellede organismer gjorde for mange år tilbage. Ligesom de én-cellede organismer forsøgte at undgå smerte og gift, forsøger cellerne i vores krop ligeledes at undgå gift/smerte.
De 'røde knapper'
Men hvad er det så, der gør, at nogle opfatter en krænkende/smertefuld adfærd mere voldsomt end andre? Her skal vi se tilbage i en persons liv. Når en person oplever en krænkende/smertefuld adfærd, bliver der i hjernen etableret nye ’røde knapper’, der gør, at hvis man oplever noget lignende senere i livet, genkender hjernen hurtigt adfærden, som så gør, at man kan reagere meget hurtigere, mere kraftigt og mere instinktivt.
Lyt til podcast-episode # 291 ’Hvorfor gør det ondt’.
God fornøjelse!