Enhver forælder ønsker det bedste for sit barn - ja, hvem gør ikke det? Forventningerne er høje og til tider urimelige, når de små puslinger drager ud i den store verden, for at skabe deres eget billede af den verden, de nu engang er endt i. Den påpasselige forælder pakker dem ind i vat og fejer alle forhindringer væk, som skulle give dem styrke og mod på flere oplevelser. Dette sker selvfølgelig i den allerbedste hensigt! Problemet ligger dog i at DIN fornuft og DIT verdensbillede, ikke nødvendigvis stemmer overens med dit barns. Hvornår har du sidst spurgt?

Identitetstyveri 

Den 21. oktober mistede jeg min identitet. For en stund. Tæppet blev revet væk under mine fødder, og jeg vidste ikke længere, hvilket ben jeg skulle stå på. Mit hoved var et stort kaos af forskellige tanker og følelser, som jeg ikke rigtig kunne gribe ordentligt fat i eller forstå. Det er ikke første gang, at jeg har oplevet, at mit verdensbillede er blevet udfordret. Dog er det første gang, at jeg i så voldsom grad ikke kunne finde hoved og hale i, hvem jeg egentlig er. Det kom sig af, at vi på coachinguddannelsen hos EmpowerMind, som jeg er gået i gang med tilbage i september, havde en lang snak om overbevisninger. Forskellige former for overbevisninger som vi mennesker hver især lever med og ofte også ofte lever efter. Nogle af dem støttende, andre af dem begrænsende, og af og til begge dele på en gang. Som jeg opfatter overbevisninger kan det være alt fra min særlig måde at lave kaffe på, til den fastgroede idé jeg har om, at jeg ikke kan finde ud af noget som helst matematik. Altså de ting jeg har fået med hjemmefra helt fra begyndelsen, samt de oplevelser jeg senere har haft igennem livet som har været med til at forme hvem jeg er i dag. Den tanke rystede alt det jeg tror på. Hvis jeg bare er summen af alle mine overbevisninger – hvem er jeg så egentlig? 

Hvad nu hvis jeg rent faktisk har mulighed for, at vælge hvem jeg vil være? Og jeg i virkeligheden slet ikke er det ordensmenneske, jeg ellers har gået rundt og sagt jeg var i årevis. Hvad hvis jeg kan vælge at lade være? 

Da jeg gik hjem den dag, var det med en foruroligende følelse af ikke længere at vide, hvad der var op og ned, og vigtigst af alt hvem jeg egentlig selv er. Jeg har ellers været meget stolt af, at jeg efterhånden har lært mig selv rigtig godt at kende, og derfor kender baggrunden for at jeg gør som jeg gør i de fleste situationer. Pludselig kunne jeg dog ikke lade være med at tænke, om tingene måske kan være anderledes. At jeg måske kan være anderledes. Der gik nogle dage, hvor jeg var opfyldt af denne følelse af identitetstyveri, før jeg igen begyndte at se mere klart. Jeg kom frem til den konklusion, at jeg selvfølgelig har en personlighed, og at denne personlighed i høj grad er opbygget af overbevisninger, jeg selv eller andre har udsat mig for gennem mit liv. Jeg kom dog også frem til, at jeg ikke altid behøver at ændre på mig selv, men at jeg, hvis jeg vil, kan prøve at ændre på nogle af de overbevisninger der ikke gør mig noget godt. Jeg har et valg, og det er et valg jeg selv er nødt til at træffe, hvis der skal ske en forandring. Det er mig selv der vælger, hvilke overbevisninger jeg vil holde fast i. Nogle af dem er jeg glad for at have, eksempelvis min overbevisning om at det er vigtigt at have styr på min økonomi. Andre ville jeg have det bedre uden. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er let, sådan lige fra den anden dag til den anden at skille sig af med en overbevisning, man har levet med i årevis. Men jeg er sikker på at det kan lade sig gøre, hvis man tør at kaste sig ud i det, så det gør jeg nu. 

Er du også klar til at tage springet og udfordre dine overbevisninger?