Et øjebliksbillede
Det er et øjebliksbillede. Selve certificeringsforløbet er sin egen historie, der på mange måder er vanskelig at beskrive. Måske, med tiden, finder de rette ord for udviklingen, læringen og de emotionelle oplevelser sin vej til tastaturet.
62 år: Rig på livet, dejlig kone, voksne sammenbragte børn og 4 herlige børnebørn. Et rimeligt helbred, der uden ekstreme overdrivelser holdes ved lige med en daglig omgang let motion. Forsøger med fornuftig kost og ét (eller to) glas vin til en festlig lejlighed - hver dag er en fest!
Er der mere man kan ønske sig? Svaret er ganske enkelt 'Ja!'.
Uden ønsker, samt de udfordringer en aktiv indsat for at opfylde dem giver, er dagen og morgendagen uden værdi. Det har altid været min filosofi. Kunsten er at afstemme egne ønsker og udfordringer, så de er i balance med hvor du er i livet.
Er balancen, selvforståelsen og accepten for mulighedernes kunst ikke tilstede, er sandsynligheden for fiasko og mismodhed faretruende nær. Jeg ved det, jeg har været der - det er fakta.
Min anskuelse kan ved første øjekast virke stærkt begrænsende for de muligheder, der er at finde i ønskebrønden i takt med at alderen skrider frem. Det er ingenlunde tilfældet. Det handler alene om, at du til hver en tid, tager de udfordringer op som du møder på din vej, og møder du ingen, så opsøg dem selv!
Vi er tilbage til, hvor jeg er nu – øjebliksbilledet.
Da jeg i marts måned startede på Coach-uddannelsen hos EmpowerMind, var det efter at have kørt i tomgang noget tid. I det forgangne halve år, var min tilværelse gået mere eller mindre i stå. Kun en lidt større ombygning på huset, som jeg boksede med, holdt mig i gang. Jeg var gået i stå - løbet tør for fremtidige ønsker. Der var ingen udfordringer der krydsede min vej. I hvert fald ingen jeg ville udfordre.
Så drømte jeg 'Projekt Coach' op. En ny og uprøvet vej, som jeg alligevel på en eller anden måde syntes jeg kunne identificere mig med. ’Go for it!’ - og det gjorde jeg så.
Min tilgang var som til andre kurser og uddannelser. Nu skal jeg lære at bruge nye værktøjer og tilegne mig nye teorier og begreber. Vi der har været i forløbet, ved godt, at det er den mindste del af kursusforløbet. Til gengæld er det 'Mindset' og den selvlæring forløbet giver, fuldstændig altoverskyggende.
Læringen bliver forankret i ens krop og sjæl. Læring der, præcis som at lære at cykle, ro eller danse, er tillært gennem livet – kroppen glemmer det aldrig.
Det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet at min tilgang til et kompetencegivende kursusforløb har udmøntet sig i en så kraftig mental og fysisk oplevelse. Det faktum blev bekræftet for mig, da efterårets fritidsaktiviteter begyndte.
Jeg synger i mandskor, mens min kone og jeg er startet op på Tai-chi. Begge aktiviteter er om tirsdagen. Sidste tirsdag, efter min anden omgang Tai-chi, og efter koraftenen, mærker jeg en utrolig ophøjet og kraftfuld følelse af positiv energi. Ikke alt kan eller skal forklares eller analyseres. Men det står ganske klart for mig, hvor fint og kraftfuldt egen-metaltrænings udviklingen i Coach certificeringsprocessen, supplerede og ophøjede min tilstedeværelse og udbytte af både Tai-chi og korsang.
Min tilgang til omverden er ikke fundamentalt ændret, men jeg er styrket i mit møde med den. En fantastisk gave blev fisket op af ønskebrønden dengang i marts måned. En gave der åbner mulighed for endnu mere ønsketænkning og spændende processforløb, stort som småt.
Livet har værdi nu, i morgen og i overmorgen. FANTASTISK.
