At få et ønske opfyldt

Et af mine store ønsker med uddannelsen var at blive mere rummelig og blive en så lærerig faderfigur som muligt. Med 4 små børn er mit ansvar stort. Jeg får en stor indflydelse på deres liv og deres livskvalitet. Efter opstarten på uddannelsen virker rollen ikke så stor som før. Ikke at min indflydelse er blevet mindre eller at mit ansvar er blevet mindre – tværtimod.

Nu ligger hele ansvaret bare ikke hos mig. Siden min første hjemkomst fra studiet har jeg brugt coaching på daglig basis overfor mine børn. Alt fra at blive bedre til fodbold, frygt for indbrud, svært ved at falde i søvn, ikke komme ind i soveværelset hver nat osv. osv.

Det er befriende, at jeg nu kan få mine børn til at finde løsningerne selv. Det har været meget effektfuldt. Særligt min søn siger ofte, at han gerne vil coaches i et eller andet, som han går og tænker over.

Min ældste datter derimod synes, at det lyder som en opgave og ikke frivilligt lader sig coache. Så stiller jeg spørgsmål, som alligevel får hende til at tænke. Spørgsmålene er alle tillært igennem mine erfaringer fra studiet. Velvidende at jeg altid skal spørge om tilladelse til at coache, er der visse undtagelser. Så længe min datter får stor gevinst af mine spørgsmål, har jeg det godt med det. Mød fokuspersonen der hvor de er. For min datter er coaching forbundet med ordet lektier. Nu snakker vi bare inden sengetid. Snakken er dog blevet anderledes og mere kraftfuld og til stor gavn for hende.

LÆS OGSÅ: "Min udvikling som coach og menneske"

Måden at formulere mine spørgsmål på er helt forandret. Nu skaber de bevægelse og kan nærmest aldrig besvares med ja eller nej. Hvis jeg stiller et lukket spørgsmål eller ét uden nogen udsigt til bevægelse, bliver jeg straks opmærksom på det og uddyber med endnu et.

Det viser mig, at uddannelsen har ændret mig også i den retning. Det gør, at jeg befinder mig mere i nuet end tidligere, da jeg ikke konstant skal forberede mig på, hvad jeg gerne vil sige. Afstressende og samtidig også en mere ægte oplevelse for alle personer i mit nærvær, går jeg ud fra.

Ændring af opfattelse

Min måde at se på verden på har ændret sig. Mit verdensbillede er forandret. Den måde folk reagerer på, er affødt af en følelse. Den følelse var jeg ”god” til at forestille mig hvad var, inden jeg startede på uddannelsen. Jeg lyttede halvt. Jeg var forudindtaget og jeg var nok mere dømmende end jeg vil være ved. Nu er jeg simpelthen hen nød til at høre hele sammenhængen, før jeg kan drage en konklusion, som jo er min konklusion og nødvendigvis ikke den rigtige. For hvad er den rigtige? Der er mange rigtige sider af samme sag. Hvis der overhovedet er noget, der hedder det. For er der rigtige og forkerte sider? Det er øjnene der ser, der afgøre rigtigheden. Min åbenhed for forskelligheder er blevet langt større.

Nu har jeg lyst til at høre, hvad folk rent faktisk siger, i stedet for at afbryde med et svar, som jeg havde forberedt imens personen talte. At kunne lytte med en oprigtig interesse er meget tillidsskabende. Folk vil gerne lyttes til. Min erfaring igennem forløbet og de mange timer med fokuspersoner er, at næsten dem alle bare manglede at tale ud, uden at blive afbrudt.

Ved at søge nye måder at gøre tingene på, kom de selv på mange nye løsningsforslag.

Mange mennesker vil gerne forsøge at hjælpe ved at komme med løsningsforslag. Disse gives ofte ud fra deres verdensbillede. Da to verdensbilleder ikke er ens, vil de fleste kun lytte halvt og effekten vil ikke være tilstrækkelig.

Afslutningsvis

Igennem mit uddannelsesforløb har jeg gjort mig mange nye tanker omkring mig selv og min tilværelse generelt. Som tidligere nævnt har det givet mig en indsigt, som vil smitte positivt af på mine omgivelser og ikke mindst min familie. Den familiære gevinst vil nok vise sig at være det største udbytte på sigt. Min nye coachende tilgang til udfordringer, vil også lære mine børn at se på problemer/udfordringer på en anden måde end tidligere. De vil vide, at der er en løsning og det kan betale sig at lede. Mine 2 ældste børn har erfaret, at det er nemmest at se frem ad efter en løsning i stedet for tilbage.

LÆS MERE OM: ICI Coachuddannelsen

Alt i alt har forløbet være berigende på mange plan. Jeg har fundet frem til min coachende side og vil ikke fremover drysse om mig med ”gode” råd, men derimod lytte og virke oprigtig nysgerrig på det jeg bliver fortalt. Min interesse for andre mennesker er blevet større og jeg nyder at lytte til samtaler, for derved at se, om jeg kan spotte overbevisninger, begrænsninger osv. Det er med en anden interesse, at mine medmennesker bliver mødt og det er uden tvivl med til at give mig en større indsigt i alle livets facetter.

Slå sidespejlene ind og vend bakspejlet om – livet leves ud igennem foruden…