Stress skader bliver ikke anerkendt som arbejdsskader

29766e2a37e979b18d18c428ff9c5aba_XL

Ny forskning: Stress skader bliver ikke anerkendt som arbejdsskader

Medarbejdere, der får stress, skal ikke regne med hjælp fra deres arbejdsplads. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse om, hvordan danske arbejdspladser håndterer arbejdsrelateret sygdom. Syv ud af 10, der anmelder en psykisk arbejdsskade (stress), oplever, at deres arbejdsplads har håndteret forløbet omkring sygdommen dårligt. Der er mere end nogensinde behov for coaches, der kan håndtere stress.

Læs mere om stresscoachuddannelse >>

Igennem fire år har en forskergruppe undersøgt det danske arbejdsskadesystem. De startede i 2013, hvor det psykiske arbejdsmiljø blev skrevet ind i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsgiveren fik dermed ansvaret for ikke blot rygskader og hudsygdomme som følge af arbejdet. Han eller hun har nu også ansvaret for de psykiske skader – eksempelvis stress.

Siden er det gået stærkt. I dag er psykiske arbejdsskader den mest anmeldte type af arbejdsskader. Sammen med sygdomme i bevægapparatet anslår forskerne, at de psykiske skader koster 60-80 mia. kr. årligt.

Derfor burde arbejdspladser og arbejdsmiljøtilsynet tage det psykiske arbejdsmiljø ligeså alvorligt som det fysiske. Men det sker ikke, slår forskergruppen fast i rapporten: ”Hvordan håndterer danske arbejdspladser arbejdsrelateret sygdom?”.

Forskel på ryg og hoved

Forskerne interviewede 770 personer, som havde anmeldt psykiske arbejdsskader og arbejdsskader i ryg og hud om deres oplevelse af arbejdspladsens håndtering af deres sygdom.

68,8 % af dem med psykiske arbejdsskader mente, at deres arbejdsplads havde håndteret deres sygdom dårligt. For dem med ryg- og hudlidelser var den andel kun 46,5 og 16,7 %.

Undersøgelsen peger på, at det er alle led i virksomheden, der svigter – om end lederne er dem, der gør det aller dårligst. Hele 52,3 % af dem med psykiske skader svarer, at deres nærmeste leder havde negativ effekt. Det gælder kun for 21,3 og 9,8 % af dem med ryg- og hudskader.

”Den her undersøgelse viser, hvor vigtigt coaching og mentaltræning kan være i en situation med stress. Det er helt tydeligt, at arbejdspladserne ikke har kompetencerne til at løse problemet – især ikke lederne. Vi, der kan håndtere den her type problemer, har helt klart en opgave i at hjælpe virksomhederne,” siger stressekspert og træner i EmpowerMind, Mitzi Svenstrup.

Brug tallene

Undersøgelsen kan bruges til at sparke dørene op til virksomhederne for dig som stresscoach. Du finder hele undersøgelsen her i Tidskrift for arbejdsliv >>

Relaterede artikler

Referencer

  • logo-footer1
  • logo-footer10
  • logo-footer11
  • logo-footer12
  • logo-footer13
  • logo-footer14
  • logo-footer15
  • logo-footer2
  • logo-footer3
  • logo-footer4
  • logo-footer5
  • logo-footer6
  • logo-footer7
  • logo-footer8
  • logo-footer9