Gode råd til pårørende til stressramte
Kender du det: En, du kender, har det svært, og når du spørger:” Hvordan kan jeg hjælpe dig?” er svaret (hvis der kommer et): ”Det ved jeg ikke”. Alt, hvad du gør, er forkert, og du bliver lukket ude? Det kan være hårdt og opslidende.
Drejer det sig om stress er her er en beskrivelse af, hvad der sker samt nogle gode råd til dig som pårørende.
Stress er sjældent noget, der opstår fra det ene øjeblik til det andet. Du har sikkert længe været påvirket af din næres situation. Måske har den stress-ramte ikke selv indset, hvordan det står til.
Afvist og lukket ude?
Nogle af følgerne af stress kan være kort lunte, irritation og store udsving i følelsesregistret. Måske lukker man sig inde, så du oplever at være en stødpude for frustrationer, at du bliver afvist og lukket ude. Det er ubehageligt – dog helt naturligt - at opleve, din hjælp bliver afvist.
LÆS OGSÅ: "Et liv på automatpilot"
Et brækket ben - En brækket hjerne
Det kan være svært at tage sig sammen til bare det at stå op, få børstet tænder, tage bad, tage tøj på. Hukommelsen kan svigte – endda om noget, man lige har talt om.
Et brækket ben tager tid at hele, og ingen ville drømme om, at bruge et brækket ben på helt normalt vis. Smerterne og senere gipsen hjælper os til at lade være. Vi accepterer også en tid til genoptræning. Ved stress er hjernen brækket og kan ganske enkelt ikke det, en hel hjerne kan. Desværre kan stress ikke ses, og der er heller ikke altid smerter.
Men hold billedet: ’Hjernen er brækket’ for en tid. Måske i lang tid.
3 uger, hvor der absolut intet sker, er ikke ualmindeligt. Måske ligger den stressramte bare i sengen/på sofaen, eller farer rundt eller ??? Frustrerende at se på, men den stressramte kan ikke andet. Hjernen er brækket. Du får brug for at være ualmindeligt, meget tålmodig.
Gode råd
- Søg information – din viden om stress og håndtering af stress er afgørende for, hvordan hverdagen kommer til at fungere – fælles viden gør jer stærkere.
- Vis at du er til stede – både fysisk og psykisk – din vigtigste opgave er at lytte og støtte.
- Fortæl hvad du ser/oplever - Men fortæl det ikke hele tiden – spørg om det er ok, du deler, hvad du oplever.
- Vær klar til at blive afvist - den stressramte er ofte den sidste, der opdager, hvordan det står til.
- Du har også ret til følelser – ret til at blive frustreret, ked af det, sur og vred. Accepter de følelser, du har. Brug dine venner, jeres pårørende, din læge til at få luft hos, for den stressramte får blot endnu dårligere samvittighed. Nu og da kan man ikke undlade at vise den stressramte, at man bliver påvirket. Og det er ok.
- Det er ikke dit ansvar – Opfordr’ den stressramte til at søge hjælp hos professionelle; læger, psykologer, stresscoaches. Tag ikke over, men hjælp den stressramte til at komme af sted, og giv derefter slip og bliv i din rolle som pårørende. Her tager du så ansvar og tager over, hvor det giver mening.
- Aftal spilleregler - hvad skal du gøre, når du oplever, at den stressramte opfører sig uhensigtsmæssigt, f.eks. tjekker telefon og mails udenfor arbejdstid?
- Hjælp med det praktiske – og bed andre om hjælp
- Er der dagligdagsopgaver, I for en tid kan få hjælp til/købe jer fra? Indkøb, rengøring, havearbejde, madlavning (skal det være varm mad hver dag?) Der findes mange gode løsninger, som ikke nødvendigvis er dyre. Byt tid for penge, hvor I kan.
- Hjælp til med at rydde kalenderen! Der skal være åndehuller – gerne hele dage/ weekender uden at skulle noget bestemt. Besøg af og hos andre kan være belastende - også familie og venner. Hjælp med at huske og eventuelt skrive aftaler ned. Og begræns.
- Lav IKKE ”to do lister” – lister med ting, den stressramte, kan lave ”hvis ånden kommer over dig”. Det giver kun dårlig samvittighed, når tingene så ikke orkes.
- Pas på dig selv - passer du ikke på dig selv, kan du være den næste i rækken, fordi du har brugt alle dine ressourcer på at være stærk og støttende. Husk dine behov.
Har du lyst til at vide mere, så klik her.
