Featured

Forventninger fra helvede

1c0ae2205709722b62e843abc0471a55_XL
Julen er hjerternes tid, og selv de hjemløse høster frugten af ekstra gavmildhed og næstekærlighed i december måned. Det er nu vi rigtig skal hygge os, være sammen med familien, være søde og gode og glade.
Samtidig stiger antallet af depressioner, ensomhedsfølelse, stress, konflikter og skænderier, der leder til skilsmisse til januar.
Hvad handler det egentlig om?

Tænk hvis det i virkeligheden primært handler om en enkeltstående ting: Forventninger...

Uindfriede forventninger, er enormt problematiske og måske en af de største kilder til konflikter i familier og på arbejdspladsen iøvrigt.

Uindfriede forventinger kommer når der ikke er tydelige aftaler, men når to eller flere parter TROR der er tydelige aftaler, fordi de forskellige parter hver i sær har lavet egne tolkninger af en upræcis eller ikke-eksisterende aftale.

Julestress kommer typisk af vores egne FOR STORE forventninger til den perfekte jule-hygge, og måske kunne en helt banal forventningsafstemning i familien bidrage til at forventningerne kommer i niveau med virkelighedens muligheder.

De uudtalte forventninger er de værste syndere - altså når vi forventer noget bestemt af den vi elsker, men ikke helt har fået formuleret det. Tankevækkende nok er uudtalte forventninger den passive form, mens den aktive version hedder krav og ønsker - og julen er jo ønskernes tid. Så et løftepunkt kunne jo være at være tydelig med hvad du ønsker dig - ikke kun i den indpakkede version, men også i det hele taget. Så har dem du holder af i hvert fald en fair chance for at opfylde ønskerne!

Rigtig god og forventningsafstemt jul!

 

Relaterede artikler

Referencer

  • logo-footer1
  • logo-footer10
  • logo-footer11
  • logo-footer12
  • logo-footer13
  • logo-footer14
  • logo-footer15
  • logo-footer2
  • logo-footer3
  • logo-footer4
  • logo-footer5
  • logo-footer6
  • logo-footer7
  • logo-footer8
  • logo-footer9