Er det et problem at være sød?

For nogle år siden havde jeg et rigtig kedeligt ry, som en person der var både arrogant, kølig og generelt uinteresseret i andre. I tillæg til det, havde jeg også ”en skarp tunge”, og fik ofte sagt noget uovervejet, som kunne virke både sårende og stødende på andre. Da det gik op for mig, at det var sådan mange så mig, gjorde jeg op med mig selv, at jeg ville forandre mig. De følgende år arbejdede jeg derfor meget med min adfærd over for andre mennesker.

Noget af det jeg øvede mig i var eksempelvis, at filtrere alt hvad jeg sagde igennem et indre ”filter”, inden jeg sagde det højt. På den måde, havde jeg i hvert fald gjort mit bedste for, at tænke mig om inden jeg åbnede munden. Min indsats virkede faktisk og jeg fik senere flere positive tilkendegivelser fra folk, der havde kendt mig både før og efter jeg valgte at ændre adfærd. Jeg endte endda med at blive en helt vellidt person.

I foråret 2015 begyndte jeg på uddannelsen til ICI Certificeret Coach hos Empowermind Danmark. Jeg valgte uddannelsen som coach af flere grunde. Men i min søgen efter den optimale version af mig selv, var det helt naturligt at vælge en uddannelse der, blandt meget andet, er et stort tag-selv-bord af muligheder for personlig udvikling. Det pudsige ved indsigt og udvikling er, at det sjældent kommer i den form eller indpakning som du forventer. Måske har du bemærket, at når først du får øje på indsigten, så har den faktisk forsøgt at nå frem til dig af flere omgange. Det var i hvert fald tilfældet for mig.

BLIV PROF. COACH - Læs mere her

Noget af det første vi tog fat på var, at definere vores personlige mål med coach uddannelsen, både personligt og fagligt. Jeg fandt hurtigt tre punkter for hvert område, som jeg skrev på den planche vi havde fået til formålet. Jeg gjorde mig umage med at skrive med små bogstaver, så der var god plads på resten af planchen til mine med-kursister. Da vi alle havde skrevet, gik det op for mig, at jeg kun havde brugt ¼ af det felt jeg havde til rådighed (som var helt mit eget!), mens mine med-kursister havde brugt hele deres felt.

Da jeg havde mine første trænings sessioner, med velvillige frivillige der stillede op til at blive coachet, var det vigtigt for mig, at mine fokuspersoner skulle synes godt om mig. Jeg var (og er!) meget ydmyg overfor, at de ville dele ud af sig selv og at de havde tillid til mine kompetencer. Så jeg var blid, lyttende, spørgende, undersøgende og respektfuld. Men der skete bare det - at der ikke rigtig skete noget.

Til midtvejs evalueringen fik jeg en udfordring af min træner: Jeg skulle ”turde”. Turde at coache som en ”bitch”, turde at have vovet/upassende tøj på, turde at afbryde (lange talestrømme) osv. I det hele taget turde at være mindre… sød!

Sideløbende med coach uddannelsen, fulgte jeg et enkeltfag i ledelse. Som en del af uddannelsen, blev jeg certificeret i et personprofil-værktøj og vi arbejdede derfor med, at give hinanden feedback på testresultater. Jeg fik min feedback af en energisk og frembusende underdirektør, der spurgte mig om jeg nogensinde gjorde noget der lå uden for min comfortzone, og som oprigtigt undrede sig over, hvad jeg egentlig fik ud af at være så... sød!

Til eksamenen i samme ledelsesfag, gav censor og underviser mig, et (formentlig) velment råd med på vejen. Jeg skulle forsøge at være mindre (kan du gætte det?)… sød! De mente at det kunne stå i vejen for, at jeg ville blive opfattet professionelt og få den fornødne respekt som leder.

På det her tidspunkt var jeg efterhånden godt og grundigt træt af, at få skudt i skoene at jeg var ”sød”. I min tolkning af ordet lå der nemlig samtidig noget ”vattet” og ”slapt” og lurede, og det ville jeg faktisk ikke finde mig i!

LÆS OGSÅ: "Nytårsaften hver dag?"

Den sommer brugte jeg en del tid på at tænke over, hvad problemet egentlig er med ”at være sød”? Det hurtige svar er – ingenting! Det lidt længere svar er, at det blev et problem for mig, fordi jeg havde nået for langt ud af en tangent, i forsøget på at ændre mig fra noget jeg var for mange år siden. Undervejs var jeg endt et sted hvor jeg tog mere hensyn til andre end til mig selv. Hvor jeg tænkte for længe og for meget over, hvad jeg sagde, og hvordan jeg sagde det, at jeg mistede min intuition, min umiddelbarhed og dermed det nærvær og den nerve der skal være til stede hos en god coach.

Så er jeg holdt op med at være sød, nu hvor jeg er blevet coach? Fandme nej! Jeg ER sød, men jeg er også frisk, udfordrende, sjov, provokerende, insisterende og irriterende. Uddannelsen som coach har givet mig mod på bare at være mig selv. Hvem har du mod på at være?

Chalotte Højgaard, salgschef og indehaver af MOD Coaching