Nu hvor vi går vinteren - og inden vi har set os om, et helt nyt år i møde, så vil jeg invitere dig til at rette din opmærksomhed mod dig selv.
Vi får i medierne jævnligt skudt i skoene, at vi er egoister og individualister, der kun er optagede af os selv. Compassion er det nye buzzword, der maner os til at være omsorgsfulde og hjælpsomme over for hinanden.
Men det er efter vores overbevisning helt skudt forbi! For du er helt sikkert allerede meget omsorgsfuld og tager med garanti alt det, og alle dem du omgiver dig med i livet meget alvorligt. Det eneste problem er derfor, at der er stor sandsynlighed for, at du ikke tager dig selv alvorligt.
Derfor sætter vi hos EmpowerMind fokus på selvomsorg denne vinter.
Mange tager ikke sig selv alvorligt!
Vi oplever i vores virke at møde fantastiske mennesker hver eneste dag, der tager livet meget alvorligt. De tager jeres job alvorligt, og måske også deres kolleger, børn, deres familier, deres venner, deres hunde og alt muligt andet meget alvorligt. Danskere er ansvarsbevidste helt ud over det sædvanlige, og det gælder hele vejen rundt – bortset fra ét eneste sted; For mange tager ikke sig selv alvorligt! – Måske gælder det også dig?
Er individualismen roden til alt ondt?
Hvis vi skal komme med et kvalificeret bud på kilden til stort set al menneskelig mental lidelse, så er det lige præcis dét, det handler om, og det er derfor også dér, løsningen bor.
Vi går derfor i åben krig mod den dagsorden, der mener, at vi som mennesker er så egoistiske og selvcentrerede, og at individualismen er kernen til alt ondt. Det er ikke tilfældet – det er lige omvendt, og jeg vil i de kommende blogposts vise dig hvorfor.
Læs også: Kender du det med, at du går rundt i eget lille univers?
Vi udfordrer vanetænkningen
De sidste 12 år har vi hos EmpowerMind i skrift og tale ihærdigt udfordret vanetænkningen om, hvorvidt vi er styret af arv eller miljø, hvor vi erkender at vores gener naturligvis har betydning for hvem vi er, men de har aldrig den afgørende betydning. Den afgørende betydning skyldes miljøet, og dette har vi selv indflydelse på.
Bliv herre over biologien
Jeg vil vise dig ind i en indre verden styret af evolutionens biologiske tandhjul, og jeg vil vise, at du kan blive herre over biologien, fremfor at biologien styrer dig. Dét er personlig transformation. Det er så radikalt, at hvis vi havde anvendt ny teknologi, havde det været personlig disruption, men det gør vi ikke – tværtimod - vi anvender gammel teknologi men på en ny måde. Din hjerne indeholder nemlig alt hvad vi skal bruge.
Vores næste bog hedder "Tag dig selv alvorligt"
Til marts udkommer vores næste bog; "Tag dig selv alvorligt" og i de kommende måneder vil jeg invitere dig til en smagsprøve på hvad den indeholder.
Fortsat god november!
Læs mere om bogen på tagdigselvalvorligt.dk eller bestil bogen på empowermindshop.com/tagdigselvalvorligt
De bedste hilsner
Jørgen Svenstrup, MoPP