For et lille års tid siden, sad jeg og så et afsnit af TV-serien Suits. Pludselig blev jeg opmærksom på den sang der spillede i baggrunden: ”You’re a fraud and they know it”. Jeg har altid lyttet meget til tekster. På særlige tidspunkter i mit liv har en tekst fanget mig, fordi jeg har haft en oplevelse af, at den netop har beskrevet, den situation jeg befandt mig i. I en periode bliver sangen en del af mit livs soundtrack, og det skete også i dette tilfælde. Sætningen your’re a fraud and they know it – fangede mig i en tanke jeg fra tid til anden havner i – hvornår regner de mig alle sammen ud?
Regner ud at jeg ikke har styr på det, at jeg ikke kan finde ud af det, at jeg slet ikke er så klog, som de går rundt og tror. Kort sagt: at jeg er en svindler.
Jeg har talt med flere venner og bekendte som kan nikke genkendende til frygten for ”at blive regnet ud”. At omverdenen pludselig opdager, at de ikke kan finde ud af noget som helst, og at de dermed har levet på en løgn. Jeg undrer mig lidt over hvem ”de” egentlig er. Dem som tilsyneladende ifølge mit eget samt venner og bekendtes hoveder, en dag ”regner os ud”. Det var de samme ”de” som jeg kæmpede tre år i gymnasiet for. Jeg skulle vise ”dem”, at jeg godt kunne klare mig selv, klare mig godt og komme ud med et skyhøjt gennemsnit. Det lykkedes også på bekostning af andre ting, og jeg ved ærlig talt ikke om ”de” var stolte af mig. Jeg har besluttet mig for at tage afstand fra frygten for at blive regnet ud. Endvidere at lade være med at bruge al for megen spildt tankekraft på, at gætte hvornår mine omgivelser er tilfredse med mig, og synes at jeg gør det godt nok. Så længe jeg selv er tilfreds, og gør det så godt jeg kan, så er det egentlig lige meget, om ”de” en dag regner mig ud. For uanset hvad ”de” regner ud, så ved jeg selv bedst hvordan regnestykket går op. Hvis ikke jeg tager mig selv seriøst, hvorfor skulle andre så gøre det?
Det er klart, at jeg ikke lige fra den ene dag til den anden, kan ændre tankegangen omkring det at blive regnet ud. Men jeg kommer ingen vegne, hvis jeg ikke prøver. Jeg har taget det første skridt, og prøver at hjernevaske mig selv, til at droppe tanker om at blive regnet ud, og erstatte dem med mere positive tanker. Jeg mentaltræner nu hver dag, og begynder så småt at mærke små positive forandringer, som at jeg pludselig sover bedre end jeg har gjort i årevis. Frem for at tænke at jeg har lang vej igen, prøver jeg at fokusere på den vej jeg er på lige nu, og de små positive forandringer der er sket. Processen er de små ting der gør, at jeg får det bedre og bedre, nu og her. Destinationen er en dag at få soundtracket ”I’m smart and I know it”.
Har du også brug for at udskifte soundtracket i dit liv?