Jeg kom kørende ad motorvejen på vej hjem fra et aftendyk i Helsingør, da der pludselig stod mennesker midt på vejen. Det viste sig senere, at de havde tabt en cykel og besluttet sig for at stå ud af bilen for at hente den. Det sker – heldigvis – sjældent, at man støder på gående på en motorvej, så jeg trak pænt ud i overhalingsbanen og kørte uden om dem.
Pludselig stoppede trafikken. Jeg trådte på bremsen. Det skulle føreren af den svensk-indregistrerede Volvo bag mig nok også have gjort. Heldigvis drejede han på rattet, så han ramte min bil skævt. Som en billardkugle (du ved, indgangsvinklen er lig med udgangsvinklen) fløj min bil over i rabatten i modsatte side.
Det var tæt på. Meget tæt på. Hvis den svenske mand havde drejet på rattet et splitsekund senere, ville min krop i dag have haft en form og konsistens, som roser kan gro i. Jeg ville være død.
I ugerne derefter fik min ømme nakke mig ofte til at tænke på døden. De tanker fik mig til at tage en masse små beslutninger, som faktisk gjorde mit liv bedre. Jeg ville fremover være helt ligeglad med, hvad andre tænker og bare leve mig liv, som jeg ville – for at tage et lidt større eksempel.
Dødstanker giver bedre liv
Mønstret er det samme, når jeg engang imellem får lejlighed til at tale med andre mennesker om døden. Når man har haft døden tæt på, træffer man gode beslutninger for ens liv. Man holder op med at ryge, går lidt tidligere hjem fra arbejde for at være sammen med sin familie eller begynder at bruge mere tid på sine fritidsaktiviteter. Forskningen viser det samme. Mennesker, der tænker på døden, træffer gode livsbeslutninger.
LÆS OGSÅ: "En kæde er ikke svagere end det stærkeste led"
Jeg tror, forklaringen er enkel. Når vi går rundt til daglig, er vi nærmest udødelige. Vi tænker i hvert fald ikke nærmere over, at livet er knap ressource, som økonomerne vil sige. Vi har behov for en vej til at skærpe bevidstheden om denne knaphed. Dødstanker gør lige præcis det.
Gør det nu – en øvelse fra en (død) buddhist
Men hvorfor vente til døden kommer tæt på? Det er faktisk ikke nødvendigt at gå ud foran en bus eller gøre andre farlige ting for at få gavn af døden.
Der er mange forskellige øvelser og meditationer, som du kan bruge. Her er en med mange år på bagen, som du kan starte på allerede, når du i aften går en lille tur.
For omkring 1500 år siden skrev den indiske buddhist, Buddhaghoṣa, skriftet Visuddhimagga. Han skriver om 8 måder, hvorpå man kan besinde sig på døden. Han instruerer læseren i at overveje og reflektere over døden fra 8 forskellige vinkler. Hvis du kan lide at gå en lille tur om aftenen, kan du tage en vinkel med. Hvis du kan lide at sidde om morgenen med en kop kaffe og kigge ud af vinduet, er det måske der, du skal reflektere. Det er i hvert fald en god ide at bruge 10-15 minutter på hver af vinklerne.
De er:
- Tænk over døden som en morder eller bøddel, der står foran dig, klar til at slå dig ihjel.
- Tænk på døden som noget, der udraderer al succes.
- Tænk på døden som uundgåelig for alle mennesker. Det rammer både de store og mægtige – og dig.
- Tænk på døden som det at ”dele sin krop med mange”. Du kan reflektere over de mange faktorer både hos dig selv og i omgivelserne, der kan medføre død.
- Tænk på døden som noget, der viser livets skrøbelighed. Døden er altid tæt på.
- Tænk på døden som noget, vi ikke ved ret meget om.
- Tænk på døden som den sikre slutning på et liv, der er kort.
- Døden som et fænomen, der sker hele tiden.
Beskrivelsen af vinklerne er inspireret af Philip Kapleau.