By Jørgen Svenstrup on onsdag, 3. september 2014
Category: Ledelse

Video: Den gode, den onde og den grusomme - hvilken leder er du?

"Chefen, det dumme svin - eller den gode støtte?". Dette kontrastfulde spørgsmål er titlen på denne uges DR2 Tema. Programmet bringer et nødvendigt fokus på et emne, der på alle arbejdspladser er utrolig relevant, men som stadig er meget tabubelagt. Det er nemlig kvaliteten af chefens arbejde der er i fokus, og derfor et emne de fleste ansatte tit tænker over, men sjældent har mod på at diskutere. 

Afstanden mellem en leders succes eller fiasko er papirstynd, og valget mellem at være den gode, onde eller grusomme leder, er ikke altid selvvalgt.

En problemstilling der er gennemgående for de fleste ledere, er situationen hvor en medarbejder er utilfreds med en beslutning og der er en konflikt under optrapning. Lederen kan enten vælge at gennemtrumfe sin linje og få en utilfreds medarbejder. Eller vælge at søge kompromiset, men så afvige fra den ønskede linje. 

Hvilken leder er du?

I disse tider hvor coachende ledelsesstil vinder indpas overalt, og hvor lederen skal lære at navigere mellem forskellige ledelsesstile, er lederen pludselig sårbar som aldrig før. Det var "nemmere" bare ubevidst at tordne derudad, og være chef med chef på. At være manden med det stive jakkesæt, der altid er i fokus til julefrokosterne.
I disse tider, kan den moderne leder deles op i 3 forskellige kategorier:

"Den gode" 

"Den onde"

"Den grusomme"

Kunne du genkende nogle af disse punkter? I så fald, hvilken type er du eller din overordnede?

De fleste ledere ser helst sig selv som "Den gode leder", og stiler efter at vinde denne titel på arbejdspladsen. Den væsentligste udfordring kan her være, at lederen overkompenserer ved at være forhandlingsvillig, også i situationer hvor fastholdelse er mest hensigtsmæssig. Som tidligere nævnt, er grænsen mellem success og fiasko papirstynd - tyndere end den tyndeste velstrøgede skjortekrave. Så på hvilket tidspunkt skal du slå hånden i bordet, og hvornår bør du give din medarbejder spillerum og ansvar?

Kridt banen op!

Et tip kan her være at skelne mellem banen der spilles på og kampen der spilles.

Mens banen defineres af lederen, bør kampen spilles af medarbejderne.

Et vigtigt spørgsmål lederen kan stille sig selv er derfor: Hører konflikten til banen eller spillet? Er det banen det handler om, er der to mulige scenarier: Den ene er at banen er utilstrækkeligt defineret, og at utilfredsheden er feedback til lederen. Det andet er at banen er tilstrækkeligt defineret, og lederen må derfor håndhæve hjørneflagene for at fastholde definitionen.

Tilhører konflikten til gengæld spillet, så har lederen måske overtaget et ansvar der skulle ligge hos medarbejderne, og utilfredsheden er feedback om at lade ansvaret blive hvor det hører til.

For enhver leder er spørgsmålet nu, skal hjørneflagene fastholdes, eller tør du udvide banen for dine medarbejdere? 

Lyt HER til hvordan ledelsen kan bidrage til medarbejdertrivsel

Related Posts