Du har sikkert prøvet det i forbindelse med en eksamen, en stor fremlæggelse eller din bryllupstale. Din puls stiger, dine håndflader bliver svedige og din stemme knækker over. Forskning har vist, at din måde at fortolke din krops nervøsitet på, kan have meget stor betydning for, hvordan du klarer den opgave, du står over for.
GRE-testen er vigtig for amerikanske studerende. Den standardiserede test betyder nemlig alt for, hvor godt et universitet man kan komme ind på. Presset på de studerende er derfor højt, hvilket gør testen til en unik mulighed for at undersøge reaktioner på akut stress.
Det var lige præcis det, Wendy Mendes, professor i psykiatri, gjorde i 2010. Hun delte en række studerende op i tre grupper, som alle skulle tage en GRE-test (i et laboratorium og senere i virkeligheden).
Frygt eller spænding?
Forud for testen blev den ene gruppe bedt om at ignorere tegn på stress og ophidselse.
En anden gruppe fik at vide, at nyere forskning viser, at mennesker, som oplever stress og ophidselse, faktisk klarer sig bedre end andre. At ophidselsen altså ville hjælpe dem i testen.
Den tredje gruppe blev brugt som kontrolgruppe.
Først undersøgte forskerne – via en spyttest – om informationen virkede. I spyttet kan de nemlig (lidt populært) måle, om testpersonerne reagerer med frygt eller spænding. Det viste sig, at de testpersoner, der havde modtaget informationen om, at stress er godt, reagerede med spænding, mens de øvrige reagerede med frygt.
Skiløberen og den sorte løjpe
De to tilstande – frygt og spænding – kan illustreres med en skiløber, som står øverst på en sort løjpe. Hvis skiløberen ved, at han har de nødvendige forudsætninger for at komme helskindet ned, vil han fortolke sine kropslige reaktioner (højere puls etc.) som spænding. Hans krop vil derfor reagere positivt, blodkarrene vil udvide sig, og han vil være afspændt.
Omvendt med skiløberen, som ikke tror på, at han har forudsætningerne for at slippe levende ned ad løjpen. Han vil fortolke de kropslige signaler som frygt, spænde op og måske ryste. Samtidig vil hans blodkar indsnævre sig, så han ikke får ilt nok rundt i kroppen.
Det er ikke så svært at forestille sig, at det er den første løber, der har de bedste forudsætninger.
Højere GRE score
Det samme gjorde sig gældende i forsøget med GRE-testene. Dem, der havde fået at vide, at stress er godt, scorede højest – både i laboratorieforsøget og da de nogle måneder senere tog deres rigtige GRE.
Forskerne kalder fænomenet for ”reappraising arrousal” – omdefinering af ophidselse, og det har i flere forskellige forsøg siden vist sig at give resultater i mange forskellige sammenhænge – fra eksamen til depression.
Hvordan bruger man det?
Forskningen viser, at et lille skift i mind-set kan have store konsekvenser for resultatet. Det arbejder vi rigtigt meget med i mentaltræning, hvor vi arbejder på at erstatte destruktive og negative tankemønstre med tankemønstre, der støtter. Hvis du finder vores mentaltrænings-app i App Store (søg på ”mentaltræning app”) eller klik her >> , så kan du prøve det ganske gratis.
I første omgang vil jeg opfordre dig til at blive opmærksom på, hvad du egentlig går og tænker. Det er nemlig forudsætningen for at ændre det.