Jeg husker stadig meget tydeligt den tirsdag i oktober 2012, hvor jeg var kaldt til møde hos min chef. Mødet var aftalt udenom vores almindelige møder, men det lagde jeg ikke så meget i.
30 minutter efter mødets start var jeg på vej ned til min lederkollega på etagen nedenunder. Jeg ville dele med ham, at det rigtig gode samarbejde vi havde haft i flere år, nu stod for at skulle stoppe til februar året efter.
Der var brug for at stille med et hold af spillere, med andre kvaliteter og kompetencer end dem jeg havde
Jeg tror det der ramte mig hårdest den dag, var at min kollega fik tårer i øjnene ovenpå min nyhed. De efterfølgende dage var jeg meget vred, frustreret og uforstående over at jeg ikke længere var god nok. Jeg ville gerne væk hurtigst muligt – og jeg havde faktisk allerede udset mig et tilsvarende job i en anden by – ”de skal ikke få lov at beholde mine kompetencer helt til februar,” tænkte jeg. Alligevel var der noget der fik mig til at stoppe op og finde ud af hvad jeg i virkeligheden helst ville lave, hvis jeg selv kunne vælge.
Jeg havde selv lagt så meget identitet i jobbet, at jeg havde svært ved at adskille mig selv fra lederjobbet
Det var faktisk en af de mest lærerige perioder i mit liv. Jeg brugte ca. 4 måneder på at blive meget klogere på, hvem jeg var. Jeg talte med fagforening, rekrutteringsfirmaer, venner, kollegaer og min familie for at få svarene som jeg søgte: hvilke værdier har jeg? hvilke kompetencer har jeg? og ikke mindst hvilke styrker har jeg?
Samtidig med at jeg søgte svarene lærte jeg utrolig meget om min egen holdning til mig selv. Jeg havde ikke lyst til at se på mig selv, som ”den fyrede” og arbejdede rigtig meget med mig selv for ikke at falde i det hul, at jeg ikke var god nok, eller heller ikke var dygtig nok. Det krævede i den umiddelbare tid efter mange kræfter at kæmpe på de indre linjer og samtidig få opretholdt et nogenlunde normalt arbejds- og privatliv.
Da jeg tog afsked med mine kolleger 4 måneder senere var det med en rigtig god mavefornemmelse og lyst til at prøve mig af i det nye job. Det var også gået op for mig, at jeg i hele min arbejdskarriere indtil den dag i oktober ikke sådan for alvor var stoppet op en eneste gang og forholdt mig til om jeg egentlig lavede det jeg brænder for.
Læs også: Brug mentaltræning i din jobsøgning
Var jeg en god leder?
Jeg har indtil for nylig fastholdt mig selv i den overbevisning at jeg ikke var nogen god leder. Men jeg var jo leder i 8 år, og det havde jeg jo ikke været hvis jeg havde været dårlig. Den overbevisning stod – måske mere alvorligt – i vejen for, at jeg kunne drage erfaringer fra min ledertid, så indtil for nylig har de 8 år været indkapslet som noget jeg ikke tænkte på. Sådan er det heldigvis ikke længere, og jeg kan nu sagtens få bevidst adgang til den viden og erfaring jeg gjorde mig i de år.
Hvis jeg havde haft mulighed for at få råd af mit nuværende jeg dengang, så ville mine råd se således ud:
- Anerkend dig selv, for det du har opnået
- Adskil jobbet/titlen fra din identitet
- Tillad dig selv, at være i proces
- Vær åben om din vrede, frustration osv.
- Tal med andre om din situation
- Kend dine styrker og værdier og find et job hvor de bruges dagligt
Er du stoppet op i dit liv for nylig og mærket efter om dine styrker bliver brugt i dit daglige arbejde? Passer jobindholdet til det du gerne vil?
Hvordan kommer jeg videre?
Sidder du også med følelsen af, at du har brug for at stoppe op og overveje, hvad du brænder for. Se mere om individuel coaching her: empowermind.dk/coaching/individuel-coaching