Det er noget af en tur…! (del 2)
Skrevet af Gisle Thorsen, Journalist på Ekstra Bladet
Noget af det, der fik mig til at vælge EmpowerMind, er læringskulturen på stedet. Den stiftede jeg bekendtskab med første gang under deres robusthedskursus.
Selv om jeg nok har været det, man kalder en perfektionist eller fejlfinder (overbevisning!), så har jeg på samme tid været irriteret over det store fokus på at finde og påpege fejl, som der er mange steder. I skolen lærte vi at sætte røde streger under fejlene og lærte, at det var noget dårligt. Man kunne ellers også have valgt at sætte grønne streger under alt det rigtige…
Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker begår såkaldte fejl, men der ligger en kæmpe læring i det, og derfor skal man – efter min mening – snarere se det som erfaringer end fejl. Det er ikke, fordi jeg selv har været bange for at begå fejl eller tvivlet på mig selv, men jeg kan mærke, at det har givet noget positivt at være i en læringskultur, hvor man ser alt som en mulighed for at lære.
Det er naturligvis noget, som jeg har taget med i min coaching. Jeg er ikke fordømmende eller skuffet, hvis en fokusperson ikke har nået den task, som han eller hun havde sat sig for. Det er der en grund til, og hvad kan vi lære at det.
Også privat har det haft en positivt afsmittende effekt. Min pytgrænse er blevet hævet yderligere, og jeg har et andet syn på det at fejle.
Læren om overbevisninger
Jeg synes, at overbevisninger er sindssygt interessante, og under uddannelse har jeg fået et større teoretisk fundament og en masse praktisk erfaring. Naturligvis kendte jeg til overbevisninger inden, men fangede dem slet ikke i samme grad som nu.
Den person, vi taler mest med i løbet af en dag, er os selv. Min overbevisning er, at vi hver eneste dag er i kontakt med overbevisninger. Noget, vi går og fortæller os selv. Jeg fanger mig selv i at gøre det, og nu har jeg heldigvis i højere grad end tidligere et valg. Spørgsmålene ’hvordan støtter det dig at tænke sådan’ og ’hvordan vil du hellere tænke’ har været øjenåbnere for mig. Det sætter gang i refleksion og giver muligheden for at gøre noget andet og ændre ens overbevisning fra begrænsende til støttende.
Jeg føler virkelig, at jeg er blevet opmærksom på overbevisningens kraft, og hvor afgørende det er at tage fat i dem. Både de begrænsende og støttende. Der ligger et kæmpe potentiale begge steder, men også et arbejde som coach – særligt hvis der er tale om genstridige overbevisninger. Jeg synes dog, at de er sjove at arbejde med, og min erfaring har været, at jeg er god til at fange. Det falder mig meget naturligt at lytte efter dem og hive dem frem, når de dukker op. Det er i hvert fald min overbevisning!
Vi skaber selv vores virkelighed
Der har været mange ahaoplevelser igennem det halve år uddannelsen har varet. På hver eneste kursusgang er der bygget lag på min viden, og de mange coachinger har også givet værdifuld erfaring. Hvis jeg dog skal fremhæve én ting, som virkelig har brændt sig ind på nethinden, er det ’coachens overbevisninger’.
Jeg har ofte kigget på den planche, vi blev introduceret for på 4. modul, og jeg finder større og større støtte i den. Det føles så rigtigt, det der står på den. At vi selv skaber vores virkelighed, at læringen kommer igennem erfaring, og at fiasko ikke findes. Og den positive hensigt tænker jeg meget på og hiver ofte frem. Det gør mange ting lettere at forstå og acceptere for mig. Så de nøglebegreber er blevet en rettesnor for mig i min dagligdag – jeg ønsker at tænke sådan og lykkes det meste af tiden.
Jeg føler en større tillid til mig
Jeg er meget bevidst omkring, hvornår jeg har min coachkasket på og coacher, og hvornår jeg bare er mig selv. Alligevel oplever jeg da, at elementer fra coachingen er blevet en naturlig del af min hverdag.
Det handler om flere ting. Først og fremmest er det mine tanker og det, jeg fortæller mig selv. Jeg spørger ofte ’hvor længe vil du gå rundt og have det sådan’, eller ’hvordan vil du hellere have det’, og det hjælper. Det gør, at mit mindset bliver langt mere positivt og med fokus på fremtiden og ikke på fortiden (den kan jeg jo ikke ændre, men kun lære af). Så jeg synes, at jeg har fået noget viden og nogle værktøjer, som jeg kan hjælpe mig selv med.
Jeg er også blevet ganske skrap til at fange overbevisninger og kan også godt udfordre dem, når jeg hører dem hos andre. Det kan afstedkomme refleksion, så selv om der ikke er tale om coaching, føler jeg, at andre egentlig får gavn af det.
De sværere samtaler
Jeg har kunne bruge det som tillidsmand. Der sidder man indimellem med de såkaldt svære samtaler med nogle mennesker, der ikke har det godt. Jeg føler, at jeg har opnået en større grad af empati, og jeg tænker også, at min omverden ser sådan på mig. Jeg er vokset som menneske, og det er min overbevisning, at andre også mærker det. Det kan være svært at forklare, men jeg føler en større tillid til mig. Jeg er i stand til at rumme svære ting, så kolleger har eksempelvis ikke haft svært ved at betro mig ting af ellers personlig karakter.
Jeg tænker, at meget af det drejer sig om rapportskabelsen. Jeg er meget opmærksom på det, men samtidig falder det mig meget naturligt. Så selv om jeg godt ved, at god rapport ikke kommer af sig selv, føles det indimellem sådan!
Jeg kan bruge mine coachingkompetencer i mit eget liv
Jeg valgte at melde mig til coach-uddannelsen efter en coachende karrieresamtale i min fagforening. Jeg ønskede at få nogle kompetencer og også åbne nogle døre til fremtiden. Jeg har det ikke sådan, at jeg skal ud og praktisere som coach her og nu, men omvendt er jeg superglad for, at jeg har givet mig selv den gave og fået nogle kompetencer, som måske skal bringes yderligere i spil i fremtiden.
Jeg kan bruge mine coachingkompetencer i mit eget liv, selv om jeg ikke aktivt coacher. Det er muligt, at jeg ender som fuldblodscoach en dag, men det er ikke sådan, at jeg har lagt en acitionplan for det…
Jeg tror – og håber! – at jeg vil blive ved med at coache også efter uddannelsen. Det er der flere årsager til. For det første handler det om at fortsætte min udvikling og holde mine kompetencer ved lige. Jeg anser det at blive certificeret lidt som at få et kørekort. Det giver dig retten til at køre bil, men det betyder ikke, at du er nogen erfaren chauffør.
Det er fantastisk givende at kunne hjælpe andre mennesker
Der skal køres nogle kilometer for nu at blive i billedsproget, og jeg er meget bevidst om, at vejen til at blive en bedre coach er at coache. Derfor kunne jeg godt forestille mig at coache venner og kolleger. Jeg har også stresscoach-uddannelsen i tankerne og har haft det fra start. Og så er mentaltrænerdelen utroligt interessant. Jeg har prøvet det på eget sind og er ikke i tvivl om, hvor gavnligt det kan være.
Det er coaching også, og der er endnu en årsag til, at jeg har en klar målsætning om at få coachingen som en integreret del af min hverdag: Jeg synes, at det er fantastisk givende at kunne hjælpe andre mennesker.
At se et andet menneske gå ud af døren med et smil, at mærke et andet menneske rykke sig og nå nye erkendelser, er utroligt tilfredsstillende for mig. Kan jeg gøre en lille positiv forskel i et andet menneskes liv, så gør jeg hellere end gerne det. Det gør nemlig også en lille positiv forskel i mit.
Jeg føler også et eller andet sted, at jeg har en forpligtelse til at forsøge at gøre verden til et bedre sted. Det er muligvis en kende naivt, men jeg er som tidligere beskrevet meget inspireret af de tanker, der ligger bag. For eksempel læringskulturen og fokusloven. Det er ikke sådan, at det er noget religiøst for mig, og jeg pådutter ikke andre mennesker, at de skal tænke sådan, men jeg vil gerne give dem valget.
Sæt nu, at det rent faktisk bidrog positivt til deres liv – nøjagtig som det har gjort til mit.