Det har jeg altså ikke tid til lige nu!
Det må blive senere!
Jamen, jeg skal liiiige nå noget…..
Kender du dét, at du egentlig gerne vil tage dig tid til at finde lidt mig-tid, til fred, ro og evt. fordybelse? Men det er som om, at tiden aldrig er til det?
Hvad er det egentlig, vi alle har så travlt med? Har vi virkelig så travlt i vores hverdag, at der ikke er tid til blot 15 minutters ro og mig-tid?
Lyt til ugens podcast 'Nøglen til din hjerne' med Jørgen Svenstrup og Ann Bunch, hvor de taler om emnet 'ro' her:
Listen to "#278 Få ro nu!" on Spreaker.
Der er jo også forskellige måder at definere ro på. Der er ydre ro, og så er der indre ro.
Den ydre ro er, når omgivelserne er stille og fredelige. Og den indre ro er, når man ikke har tankemylder. Begge er gode, men man kan jo sagtens have ydre ro, men ikke indre ro….og det kan være stressende nok i sig selv. Men hvordan finder man tiden til indre ro?
Man hører ofte om folk, der har været ude for noget ubehageligt; det kan være i form af en sygdom, uheld, eller andet livstruende. Disse folk siger ofte, at de har lært at stoppe op og tage sig tid til sig selv…til at finde en indre ro. Men skal man virkelig så langt ud, førend man indser, at man har brug for tiden til indre ro?
Hør Jørgen Svenstrup og Ann Bunch diskutere emnet ’ro’ i podcasten ’Nøglen til din hjerne’ #278.
God fornøjelse!