De fleste sportsfolk bruger mentaltræning i et eller andet omfang. De bruger det for at optimere deres chance for succes, og de bruger det for at håndtere bagsiden af medaljen: Angsten for ikke at være god nok, stress og måske oven i købet let depression.
Når du søger job, står du ofte i en situation, som minder rigtigt meget om sportsfolkenes.
Nervøsitet kan stå i vejen for din gennemslagskraft, når du skal interviewes af en potentiel arbejdsgiver. Men du kan snyde hjernen til at tro, at du er verdensmester i jobsamtaler. Det handler om visualisering.
Du kender det sikkert. Du sidder foran en potentiel arbejdsgiver. Svedige håndflader, høj puls, uro i maven. På den anden side af bordet sidder arbejdsgiveren. Han ser rystende hænder, sved på panden, og han hører, at din stemme er i unaturligt højt leje.
”Jeg kunne godt tænke mig et mere udfordrende job. Et job , hvor jeg bedre kan udnytte mine kompetencer og har mulighed for at blive dygtigere.”
Sådan lyder danskernes begrundelse for at skifte job, ifølge en stor analyse, som Linkedin udarbejdede i 2015. Man må tro, at det står sløjt til med den slags stillinger i dansk erhvervsliv. I hvert fald har vi europarekord i at skifte job.
Alene i de ni første måneder sidste år, skiftede 632.000 danskere job
– det er næsten hver fjerde beskæftigede.
Du har sikkert prøvet det i forbindelse med en eksamen, en stor fremlæggelse eller din bryllupstale. Din puls stiger, dine håndflader bliver svedige og din stemme knækker over. Forskning har vist, at din måde at fortolke din krops nervøsitet på, kan have meget stor betydning for, hvordan du klarer den opgave, du står over for.
Det kræver fokus at flyve en F16 med 850 km. i timen over fjendtligt territorium. Derfor træder piloterne ind i det, de kalder en missionsboble i timerne op til missionen. Missionsboblen sikrer, at deres fokus er rettet 100 % mod den forestående mission. Du kan måske bruge missionsbobler i dit arbejdsliv. Her er en lille guide.
Visualisering er helt centralt i mentaltræning. Vi bliver ofte spurgt: ”Hvordan opbygger man den bedste mulige visualisering?” Det kan være godt at tage udgangspunkt i fem forskellige typer af visualisering. Her lærer du hvordan.
Når man skal opbygge sin visualisering, kan man tage udgangspunkt i, om visualiseringen skal hjælpe en med konkrete færdigheder eller motivation, og om det skal være specifikt eller mere generelt. Det giver fem forskellige indgange.
I 2004 lavede en forskergruppe med den berømte psykolog, Daniel Kahneman, i spidsen en undersøgelse, der skulle vise, hvordan folk bruger deres tid, og om de har positive eller negative oplevelser med det, de gør. Tid med børnene kom ind på en 12.plads. Resultaterne siger noget om forskellen mellem hedonistisk - og eudaimonisk glæde.
Hørte du nyhederne forleden?
Mads fra Aarhus lider af det han kalder 4-i-1. Hele fire psykiatriske diagnoser; Tourettes Syndrom, ADHD, OCD og angst.
Det er en tung cocktail, og alle fire er potentielt kroniske psykiatriske lidelser. Det er bare lige ét problem. Når Mads er klædt ud som drone-edderkop, så forsvinder symptomerne på de kroniske lidelser!
Empowermind ønsker de danske håndbolddrenge tillykke med VM-medaljerne. I den forbindelse var vores egen Jørgen Svenstrup i studiet på News og tale om mentaltræning i sportens verden.
Kan en fodboldtræner blive dygtigere til at træne sine fodboldspillere ved at se en kajaktræner arbejde med sine atleter? Det er i hvert fald ideen bag Elitesport Gladsaxes projekt, hvor 14 trænere fra seks sportsgrene skal ud og se hinanden træne. Klaus Tindborg og Jacob Høedt Larsen fra EmpowerMind skal hjælpe i processen.