Min udvikling under uddannelsen som menneske og som stresscoach (1:2)

Af Gitte Lindermann

Jeg vil gerne dele mine faglige og personlige overvejelser omkring stresscoachingmodulet.

Indlægget handler om, hvad der særligt har ramt min opmærksomhed som coach på dette modul, hvor fokus har været mødet med mennesker som er i en belastende livssituation eller ramt af stress. De to selvvalgte bøger på modulet, som jeg tidligere skrev en lille anmeldelse på (bilag 1), har jeg valgt at inddrage til at analysere en øvelse som vi praktiserede på modulet. Gennem det sidste års tid, har jeg som menneske lært og observeret, at mange1 argumenterer med følelser. Jeg føler at….Når følelser er en argumentation tillader jeg mig at være kritisk. Det indadvendte perspektiv er jeg i nogle sammenhænge skeptisk overfor – også i forbindelse med stress og belastninger.

Det er ikke kun ordet følelser som bruges ukritisk, det gør de mange ord og begreber som anvendes til at beskrive symptomer og diagnoser, som ellers er helt normale tilstande i livet. Her vil jeg spejle jeg mig i Nick Haslam teori om ”concept creep” som handler om begrebets oprindelige betydning bliver udvandet. At der skal færre symptomer til, før vi er i diagnosesproget. Han peger på, at begreber fra psykiatrien og deres diagnose apparat breder sig over tid ind i dagligdagens sprog og opfattelse.

Udvalgte læringspunkter som coach

Mine største erkendelser ved dette modul er, at kunne praktisere de helt grundlæggende krav til coachen der møder et menneske med stress eller belastninger i livet. Under modulet har jeg ikke mødt en alvorligt stress ramt fokusperson, men mødt flere med belastninger i livet.

Tale hastigheden skal ned, stemmelejet skal ned, brug færre ord, stilhed er fint. Husk at arbejde med den fysiske krop. Metoden til at arbejde med kroppen er mentaltræning. At have lært at praktisere – og blive certificeret mentaltræner er givende og kan benyttes i rigtig mange situationer. Ligeledes at det er en stor ressource, at et menneske med stress eller belastninger 1 Mange: her tænker jeg både på coachuddannelsen, i arbejdslivet, fritidslivet – en generel sproglig udvikling i tiden. 2 møder op til aftaler. Dette er så essentielt at have med sig, da mennesker i belastninger kognitivt ikke kan følge med i en normal talestrøm på speed hastighed.

Når du taler langsomt, kan du både nå at tænke selv, samtidig med at du taler, og så kan du lettere få dig selv med i det du siger, fordi du ikke bare ’lirer af’, og du kan derfor få en meget bedre kontakt med fokuspersonen undervejs. At tale langsomt betyder ikke, at du ikke er forberedt – tværtimod. Det betyder at du kan betone de vigtige ord i det du siger, i det tempo som fokuspersonens kognition kan magte. Dit kropssprog kan nå at matche dit verbale sprog. Og det er centralt, at de helt små skridt hos den ramte, kan være helt essentielle og kæmpestore. Stressramte eller mennesker med belastninger kan nogle gang slet ikke selv indse, at de er belastede. Der er en indbygget benægtelse, og det kommer som en stor overraskelse når stressen bliver erkendt. Derfor har det været fint, at de grundige initiale træk og symptomer er gennemgået på modulet.

Et analytisk blik på en øvelse vi trænede på modulet

Et eksempel på en simpel øvelse vi lærte, er opgavelisten med ”indre og ydre krav – tror og ved”. Denne øvelse giver et billede på fokuspersonen virkelighedsopfattelse af hvor opgaver og forventninger kommer fra. Jf. teorien om dramatrekanten, vil du i denne øvelse se ”redderne” placere deres opgaver i indre krav og ”ofrene” i ydre krav. Sandheden om hvor opgaverne kommer fra er interessant at spørge ind til, for her åbnes op for fokuspersonens leveregler og kerneantagelser. Her ses fokuspersonens konstruktion af virkeligheden. Til at analysere denne øvelse vil jeg gribe de to bøger, som jeg valgte at arbejde med på dette modul. De kan hjælpe med at analysere denne øvelse (bilag 1). I Pia Callesens bog ”Lev mere tænk mindre” præsenteres det metakognitive perspektiv. Her er der ikke fokus på at ændre fokuspersonens tanker. Pointen er, at du bliver bekymret eller belastet, fordi du tackler dine tanker og overbevisninger på en uhensigtsmæssige måde. Her reguleres måden at tænke på. Så problemer med f.eks. belastninger og bekymringer er forårsaget af et bestemt tænkningsmønster som er knyttet til en persons underliggende overbevisning. De ukonstruktive tanker kan man lære at registrere, for de vil altid komme. Pointen er, at når de er registreret, lades de passere og får ikke yderligere opmærksomhed. Hjernen kan trænes til ikke at give de negative tanker opmærksomhed og tolkninger i længere tid.

Irene H. Øestrich vil i bogen ”Slip Angsten” derimod analysere ved hjælp af Kognitiv Miljøterapi (KAT) hvor der sokratisk spørges til hvad vi tænker og hvad vi gør (adfærden). Her er der handling på, og via ændring af konkret adfærd kan både tanker og følelser påvirkes og ændres (Kognitive diamant). Diamanten er et redskab til at belyse sammenhænge i fokuspersonens kognitive og adfærdsmæssige reaktionsmønstre i en given situation. Diamanten bruges til at analysere vanskelige situationer og på den måde får man mulighed for at distancere sig fra den givne situation og undersøge den i fællesskab. I KAT indgår også teknikker til at omstrukturere af tanker, som ofte ligger indenfor negative automatiske tanker, leveregler og kerneantagelser. For at hjælpe fokuspersonen videre er adfærdsaktivering også en del. Det kan være at bistå med aktivitetsplanlægning – gøre noget andet om morgenen, aftenen, over frokosten, gå en tur osv. Jeg har øvet mig i begge strategier, og ser det spændende at have begge paradigmer med. I et metaperspektiv spørger jeg ofte til triggertanken – den første tanke i associationsrækken, der endnu ikke er blevet til langvarige tanker og grublerier og til overbevisningerne omkring udfaldet af øvelsen. Spørger til nytteværdien af overbevisningerne. Hvad giver det dig, at du bruger tid på at tænke over ... Når tanken eller følelsen opstår og du registrer den, har du et valg. Hvad vil du gøre ved den? Er den vigtig? Eller skal den passere? (Også vaneværktøjet kan anvendes).

Når jeg medtænker den Kognitive Diamant, kommer jeg tit til at spørge til tanker og følelser. En del fokuspersoner er ikke opmærksomme på hvad der er forskellen. Her er tilgangen, at vores bekymringer og uhensigtsmæssige syn skyldes negative tanker. Disse negative tanker kan ændres via regulering mellem tanker, følelser, adfærd (krop). I coachingen er der overvejende fokus på tanker. Det er mere svært og uhåndgribeligt at se isoleret på følelser, for de fluktuerer hele tiden. Vi har nogle grundfølelser som ofte sætter gang i vores tanker og omvendt...

Dette indlæg er to-delt. Næste og sidste del udkommer i næste uge.