Overvejer du at tage en coachuddannelse, er det helt afgørende at du vælger den rette. Derfor har vi samlet nogle af de mange spørgsmål som vi ved det er vigtigt for de fleste at få svar på. Måske det kan hjælpe dig til en beslutning...

Af Gitte Lindermann

Jeg vil gerne dele mine faglige og personlige overvejelser omkring stresscoachingmodulet.

Indlægget handler om, hvad der særligt har ramt min opmærksomhed som coach på dette modul, hvor fokus har været mødet med mennesker som er i en belastende livssituation eller ramt af stress. De to selvvalgte bøger på modulet, som jeg tidligere skrev en lille anmeldelse på (bilag 1), har jeg valgt at inddrage til at analysere en øvelse som vi praktiserede på modulet. Gennem det sidste års tid, har jeg som menneske lært og observeret, at mange1 argumenterer med følelser. Jeg føler at….Når følelser er en argumentation tillader jeg mig at være kritisk. Det indadvendte perspektiv er jeg i nogle sammenhænge skeptisk overfor – også i forbindelse med stress og belastninger.

Det er ikke kun ordet følelser som bruges ukritisk, det gør de mange ord og begreber som anvendes til at beskrive symptomer og diagnoser, som ellers er helt normale tilstande i livet. Her vil jeg spejle jeg mig i Nick Haslam teori om ”concept creep” som handler om begrebets oprindelige betydning bliver udvandet. At der skal færre symptomer til, før vi er i diagnosesproget. Han peger på, at begreber fra psykiatrien og deres diagnose apparat breder sig over tid ind i dagligdagens sprog og opfattelse.

Af Gitte Lindermann

Dette indlæg er en fortsættelse fra sidste uges indlæg.

Hvis vi ”kun” føler og oplever bliver vores sprog derefter. Der er en kort vej fra følelsessproget til diagnosesproget. Diagnoser er ok, for det hjælper rigtig mange mennesker som selvfølgelig skal have hjælp. Men det er et problem når følelser (som ikke altid er rigtige) bliver til symptomer som skaber bekymring og initierer behandling.

Af Trine Steengaard Nielsen

Det var en spontan (og meget uvant) beslutning, at jeg aftenen inden meldte mig på ICI coachuddannelsen. Jeg havde derfor ikke de store forventninger eller nogen viden om coaching på forhånd. Men i løbet af det seneste halve år har en helt ny verden åbnet sig for mig.
Jeg troede, at jeg ‘bare’ skulle lære nogle værktøjer, som jeg kunne bruge på jobbet i min rolle som redaktør. Det har jeg helt klart fået, men jeg har fået så meget mere med. 

Jeg er især overrasket over den personlige rejse og udvikling, som jeg har oplevet. Jeg har, måske for første gang nogensinde, haft tid til at stoppe op og mærke efter. Jeg er blevet bevidst om mig selv og mine egne behov og ønsker på et helt andet plan.
Jeg har valgt at træde ud af hamsterhjulet - og faktisk også dramatrekanten. 

Jeg har truffet nogle valg - også nogle, der har store konsekvenser, men som jeg ved, er de bedste for mig på den lange bane.

Af Brian Martin Rasmussen

...fortsættelse af 'Brians lange coachrejse'

Pausen
Jeg elsker simpelthen pausen. Det stammer nok fra min journalistbaggrund, hvor en pause i
interview kan betyde, at interviewpersonen i stedet for stilheden taler videre, fordi ’nå, så er jeg
nok ikke færdig med at sige noget klogt.’ Det er et enkelt, men genialt trick, der også spiller på
psykologi, og det synes jeg er spændende.

Af Brian Martin Rasmussen

I livet er der sjældent en lige vej til målet, og det må også siges at være tilfældet med min
coachinguddannelse.

Jeg skulle være begyndt i Skanderborg i marts 2020, men blev tilbudt at komme på KBH-holdet i
maj 2020 grundet corona (med et 9 dage gammel brækket kraveben og armen i slynge, hvilket
udfordrede mig lidt de første dage, men var en god samtalestarter).

Her var jeg hele første del af uddannelsen, men blev så tilbudt at skifte til Skanderborg i efteråret
2020, så jeg kunne starte stresscoaching op sideløbende. Da min daværende kæreste og jeg gik fra
hinanden henover nytår ønskede jeg at flytte tilbage til København, vente med at blive certificeret
til jeg havde mere mentalt overskud, og så afslutte begge uddannelser i København. Puha, I har
været overbærende og fleksible og mange tak for det!

A Coach Training Program at EmpowerMind is a bumpy road full of frustrations, obstacles and out-of-comfort zone experiences. It is a life changing experience, and without doubt, one of the best things I have ever done.

Vi skal uddannes gennem livet! Ja, det er fint og nemt og fantastisk når du har en glad og fremsynet sponsor med store lommer, der gerne betaler for at du flytter dig til næste niveau i livet og lederskabet. Men hvad med alle os andre? Vi tror på at personlig udvikling skal støttes - for individets og samfundets skyld. Derfor har vi herunder samlet en række muligheder du har for at få hjælp til din udvikling.

(Opdateret version maj 2012) 

Enhver der har surfet rundt på nettet for at researche lidt på coachuddannelser, véd at det nærmest er en uoverskuelig opgave. Dels kan det være svært at gennemskue, hvordan du finder ud af hvad du egentlig opnår med uddannelsen, og dels kan det være nærmest en umulig opgave at få et overblik over hvilken kvalitet du som forbruger er sikret hos de forskellige udbydere. 

Jeg bliver ofte spurgt om det teoretiske fundament vi opererer ud fra på vores uddannelser , og i mange år har jeg undveget at besvare dette spørgsmål tydeligt, idet jeg er af den overbevisning at den traditionelle teoretiske tilgang kan stå i vejen for læring, når det handler om coaching.

I sommer gik jeg på Strøget i København og kom forbi en skoforretning, hvor der var et skilt i vinduet. De søgte en skocoach, og for mig er det blevet et billede på coachingens udvikling gennem de seneste år. 

Ordet coaching har været så smart, at mange, der tidligere var terapeuter, psykologer, konsulenter, vejledere og altså skosælgere, nu i stedet kalder sig coaches og sammen med mere eller mindre weekenduddannede coaches har bidraget til et komplet uigennemskueligt coachingmarked, hvor de, der råbte højest, var dem, der fik ret i, hvad der var rigtigt og forkert – hvem der var de gode, og hvem der var de onde.

Jeg har fornøjelsen af at præsentere dig for et optaget webinar om ICI Coachuddannelsen, hvor du forhåbentlig kan få svar på alle de spørgsmål du måtte have om hvad det indebærer at tage en ICI Coachuddannelse med international certificering, hos EmpowerMind.

Du kan vælge enten at se en video med hele webinaret, hvor alle spørgsmål fra deltagerne er sat på som skilte, så du hurtigt kan spole frem og tilbage, hvis du ikke ikke ønsker at se det hele.

Du kan også vælge at høre eller hente en podcast med webinaret, så du kan tage det med på cykelturen eller i toget.

VIDEO WEBINAR

PODCAST

Har du efterfølgende yderligere spørgsmål, så ring eller skriv til os med det samme, og vi vil stå til din rådighed!

Identitetstyveri 

Den 21. oktober mistede jeg min identitet. For en stund. Tæppet blev revet væk under mine fødder, og jeg vidste ikke længere, hvilket ben jeg skulle stå på. Mit hoved var et stort kaos af forskellige tanker og følelser, som jeg ikke rigtig kunne gribe ordentligt fat i eller forstå. Det er ikke første gang, at jeg har oplevet, at mit verdensbillede er blevet udfordret. Dog er det første gang, at jeg i så voldsom grad ikke kunne finde hoved og hale i, hvem jeg egentlig er. Det kom sig af, at vi på coachinguddannelsen hos EmpowerMind, som jeg er gået i gang med tilbage i september, havde en lang snak om overbevisninger. Forskellige former for overbevisninger som vi mennesker hver især lever med og ofte også ofte lever efter. Nogle af dem støttende, andre af dem begrænsende, og af og til begge dele på en gang. Som jeg opfatter overbevisninger kan det være alt fra min særlig måde at lave kaffe på, til den fastgroede idé jeg har om, at jeg ikke kan finde ud af noget som helst matematik. Altså de ting jeg har fået med hjemmefra helt fra begyndelsen, samt de oplevelser jeg senere har haft igennem livet som har været med til at forme hvem jeg er i dag. Den tanke rystede alt det jeg tror på. Hvis jeg bare er summen af alle mine overbevisninger – hvem er jeg så egentlig? 

Hvad nu hvis jeg rent faktisk har mulighed for, at vælge hvem jeg vil være? Og jeg i virkeligheden slet ikke er det ordensmenneske, jeg ellers har gået rundt og sagt jeg var i årevis. Hvad hvis jeg kan vælge at lade være? 

Da jeg gik hjem den dag, var det med en foruroligende følelse af ikke længere at vide, hvad der var op og ned, og vigtigst af alt hvem jeg egentlig selv er. Jeg har ellers været meget stolt af, at jeg efterhånden har lært mig selv rigtig godt at kende, og derfor kender baggrunden for at jeg gør som jeg gør i de fleste situationer. Pludselig kunne jeg dog ikke lade være med at tænke, om tingene måske kan være anderledes. At jeg måske kan være anderledes. Der gik nogle dage, hvor jeg var opfyldt af denne følelse af identitetstyveri, før jeg igen begyndte at se mere klart. Jeg kom frem til den konklusion, at jeg selvfølgelig har en personlighed, og at denne personlighed i høj grad er opbygget af overbevisninger, jeg selv eller andre har udsat mig for gennem mit liv. Jeg kom dog også frem til, at jeg ikke altid behøver at ændre på mig selv, men at jeg, hvis jeg vil, kan prøve at ændre på nogle af de overbevisninger der ikke gør mig noget godt. Jeg har et valg, og det er et valg jeg selv er nødt til at træffe, hvis der skal ske en forandring. Det er mig selv der vælger, hvilke overbevisninger jeg vil holde fast i. Nogle af dem er jeg glad for at have, eksempelvis min overbevisning om at det er vigtigt at have styr på min økonomi. Andre ville jeg have det bedre uden. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er let, sådan lige fra den anden dag til den anden at skille sig af med en overbevisning, man har levet med i årevis. Men jeg er sikker på at det kan lade sig gøre, hvis man tør at kaste sig ud i det, så det gør jeg nu. 

Er du også klar til at tage springet og udfordre dine overbevisninger?