Negative overbevisninger

4d8c9898b5bb88437f053c8b957f47f3_XL
Jeg var 34 år og sikker på, at jeg var en kvinde som aldrig ville slippe fri af mit dårlige selvværd. Det var hvem jeg var, og det var blevet en del af min identitet. Det var begrænsende og smertefuldt, men jeg var fuldstændigt overbevist om at det var noget, som ville følge mig resten af livet. 

Jeg havde gået i psykoterapi, til psykolog og deltaget i adskillige alternative behandlingsformer for at komme mit dårlige selvværd til livs. Det begrænsede mig f.eks. på den måde, at det tit på mit arbejde endte med, at jeg sad ude på toilettet og græd, fordi jeg troede, at de andre ikke kunne lide mig, og at jeg ikke var god nok til det, jeg lavede.

For to år siden fandt jeg på en opslagstavle en lille seddel, som handlede om et kursus om kognitiv coaching. En stemme i mig selv sagde, at ”det er noget for mig”. Det blev starten på den spændende rejse, jeg er på idag. 

På det kursus fik jeg en forståelse af, at vores tanker påvirker vores følelser, krop og handlinger. Det blev en åbenbaring for mig, at se det på den måde. I den terapi jeg tidligere have beskæftiget mig med, havde fokus været på følelser og fortid. Jeg blev inspireret til at undersøge coaching noget mere og fandt frem til EmpowerMind, hvor jeg blev uddannet coach for 1 år siden.

LÆS OGSÅ: Et liv på automatpilot

Uddannelsen var intensiv og vi arbejdede med os selv på mange planer. I starten af uddannelsen blev jeg ved med holde fast i historien om mit dårlige selvværd, men efter halvdelen af kurset var gået, og vi flere gange havde talt om negative overbevisninger, tog jeg en beslutning om, at jeg havde en anden historie, jeg hellere ville fortælle om mig selv. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort! Efter min uddannelse har jeg åbnet min egen coachingvirksomhed, haft forskellige udfordrende jobs og fortsat med at vælge det gode for mig selv.

For at holde fast i de gode tanker har jeg udviklet en app. Meningen er, at jeg hver dag og gerne flere gange om dagen læser noget godt om mig selv. Det sætter gang i nye og andre tanker, og jeg oplever at det har hjulpet mig at holde fast i den positive spiral.

Jeg vil ønske, at jer derude som føler, at I sidder fast i negative spiraler eller overbevisninger, tillader jer selv at vælge de mere positive overbevisninger, sætninger og tanker. Pointen er at vi kan gå rundt og tænke en masse dårligt om os selv, men hvorfor ikke vælge at tænke på det, som gør os godt! Det kræver at vi giver slip og vælger noget nyt, og det er også her den nye rejse og fortælling om os selv kan starte.

 

Glædelig jul og godt nytår til jer.

Leyla Gransell

 

App: Positiv motivation (Både for Android og Iphone)
Hjemmeside: www.leylagransell.com

Relaterede artikler

Referencer

  • logo-footer1
  • logo-footer10
  • logo-footer11
  • logo-footer12
  • logo-footer13
  • logo-footer14
  • logo-footer15
  • logo-footer2
  • logo-footer3
  • logo-footer4
  • logo-footer5
  • logo-footer6
  • logo-footer7
  • logo-footer8
  • logo-footer9