Min udvikling som coach og menneske

Af Trine Steengaard Nielsen

Det var en spontan (og meget uvant) beslutning, at jeg aftenen inden meldte mig på ICI coachuddannelsen. Jeg havde derfor ikke de store forventninger eller nogen viden om coaching på forhånd. Men i løbet af det seneste halve år har en helt ny verden åbnet sig for mig.
Jeg troede, at jeg ‘bare’ skulle lære nogle værktøjer, som jeg kunne bruge på jobbet i min rolle som redaktør. Det har jeg helt klart fået, men jeg har fået så meget mere med. 

Jeg er især overrasket over den personlige rejse og udvikling, som jeg har oplevet. Jeg har, måske for første gang nogensinde, haft tid til at stoppe op og mærke efter. Jeg er blevet bevidst om mig selv og mine egne behov og ønsker på et helt andet plan.
Jeg har valgt at træde ud af hamsterhjulet - og faktisk også dramatrekanten. 

Jeg har truffet nogle valg - også nogle, der har store konsekvenser, men som jeg ved, er de bedste for mig på den lange bane.

Min datter Astrid 

En af de største aha-oplevelser, jeg har haft, er, hvor stærkt et værktøj coaching er ift. børneopdragelse. Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor meget jeg kan bruge coaching i udviklingen og relationen til min 7-årige datter Astrid. 

Jeg er i løbet af de seneste måneder blevet opmærksom på, hvor meget begrænsede overbevisninger faktisk hæmmer hende og hendes selvværd, og hvor meget jeg/min mand med støttende, positive overbevisninger kan hjælpe hende. 

Er det svært at læse? 

Min første tanke var, at det virkede fjollet at coache et barn på syv år. Men jeg gav det et forsøg, og det lykkedes mig faktisk at have en fokuseret første samtale med Astrid i hele 15 minutter. Normalt er vores seriøse snakket præget af svar som ‘det ved jeg ikke’ og ‘det gider jeg ikke snakke om’. 

Udfordringen, som vi i vores familie har kæmpet med i over et år, er, at Astrid ikke vil læse. Hun går i 1. klasse og stejler fuldstændigt hver gang, hun skal læse i danskbogen ‘Ida og Emil’. Det ender hver gang i store konflikter, gråd og en rasende datter, der smækker døren til sit værelse. 

Før stillede jeg spørgsmål/konstateringer som...
Du bliver altid sur, når vi skal læse
Hvorfor vil du ikke læse? Læreren siger, vi skal læse hver dag. Synes du, det er svært? 

Den taktik var nok ikke den bedste, blev jeg hurtig klar over efter mine første moduler på coachinguddannelsen.
Min mand og jeg har bl.a. udsat vores datter for en begrænset overbevisning: ‘Du bliver altid sur, når vi skal læse.’ Vi har dermed ubevidst fastholdt hende i den adfærd. 

Derudover stillede jeg mange negative hvorfor-spørgsmål, så vi brugte energien på at dykke ned i det dårlige. 

Jeg skiftede derfor taktik og begyndte at have fokus på overbevisninger og spørgsmål, der skabte positive associationer.
Hvad forhindrer dig i at synes, det er sjovt at læse?
Her kom Astrids begrænsende overbevisninger til syne: ‘Det er svært’ og ‘det er ikke hyggeligt at læse’. 

Hvordan bliver det hyggeligt at læse? 

Jeg forsøgte at udfordre overbevisningerne ved at reframe og stille mere positive og støttende spørgsmål. Mig: Hvad er du god til i skolen?
Astrid: Matematik.
Mig: Så du er god til matematik i skolen. Hvis du selv kunne vælge, hvor god vil du så gerne være til at læse? Astrid: Så jeg selv kan læse de bøger, som jeg låner på biblioteket. 

Mig: Når du nu helt selv kan læse de bøger, du låner på biblioteket. Hvad vil det så give dig? Astrid: Det vil være rart.
Mig: Hvilken bog glæder du dig mest til at læse?
Astrid: Hvordan man passer et hamster. 

Mig: Hvad vil det give dig, når du kan læse den?
Astrid: Det vil være fedt. Så kan jeg lære en masse ting om hamstre, hvad de spiser, hvordan man passer dem. Så kan jeg blive klar til at have min egen hamster. 

Mig: Hvornår kunne du godt tænke dig, at det var rart at læse?
Astrid: Nu
Mig: Hvordan kan vi gøre det hyggeligt at læse sammen?
Astrid kom i tanke om, at det faktisk havde været helt vildt hyggeligt at lave lektier en gang under corona, hvor vi havde sat to spisebordsstole sammen, lagt en masse dyner og puder og havde puttet tæt, mens vi lavede opgaver. Det syntes hun, at vi skulle prøve igen. 

Allerede dagen efter læste Astrid i vores lille ‘hule’ helt uden konflikter. Hun læste rigtig fint og næsten flydende. Tænk, i over et år havde både Astrid og vi forældre troet, at hun havde svært ved at læse. Men i virkeligheden var det måske ‘bare’ overbevisningen: ‘det er svært at læse’, der havde forhindret, at det var let? 

Det er helt vildt at opleve hvor lidt, der skulle til for at ændre en kæmpe konflikt til noget, der nu er en super hyggelig familiestund. 

15 minutters coaching hvor jeg fik arbejdet med Astrids overbevisninger, associeret hende ind i målet, lavet værdiarbejde og fandt frem til en tidligere positiv erfaring. Astrid elsker nu at læse, og hun læser gerne godnathistorier for os hver aften ved sovetid. 

Vores gamle begrænsede overbevisninger er nu også blevet erstattet med støttende overbevisninger som: ‘Du er rigtig god til at øve’, ‘Du kan lære alt’, ‘Du lærer hurtigt’, ‘Du vælger selv, om det skal være hyggeligt at læse’. 

Jeg tror på, at hvis vi fokuserer på Astrids positive egenskaber, så vil det også vokse hos hende på sigt.

Selv om det hele på papiret lyder enkelt og nemt, så må jeg indrømme, at jeg stadig af og til mister tålmodigheden og falder i med de begrænsende overbevisninger og de mange negative spørgsmål. Til stor frustration. Men jeg har nu en helt anden bevidsthed om, hvad der virker, og jeg ved, at det kræver overskud hos mig selv, hvis det skal lykkes. Når jeg har det, så er det nemmere at være den mor, jeg gerne vil være.