Du har sikkert prøvet det i forbindelse med en eksamen, en stor fremlæggelse eller din bryllupstale. Din puls stiger, dine håndflader bliver svedige og din stemme knækker over. Forskning har vist, at din måde at fortolke din krops nervøsitet på, kan have meget stor betydning for, hvordan du klarer den opgave, du står over for.

Jeg husker stadig meget tydeligt den tirsdag i oktober 2012, hvor jeg var kaldt til møde hos min chef. Mødet var aftalt udenom vores almindelige møder, men det lagde jeg ikke så meget i.
30 minutter efter mødets start var jeg på vej ned til min lederkollega på etagen nedenunder. Jeg ville dele med ham, at det rigtig gode samarbejde vi havde haft i flere år, nu stod for at skulle stoppe til februar året efter.

I vinterens tag-dig-selv-alvorligt indsats, er vi nået til at kigge på hvad det egentlig er der står i vejen for at vi gør det - tager os selv alvorligt.

Der er flere indre modstandere, og idag vil jeg introducere dig for den første.

Det handler om vores nedarvede behov for stabilitet og skyldes den måde, din hjerne er konstrueret på.

 ”Jeg kunne godt tænke mig et mere udfordrende job. Et job , hvor jeg bedre kan udnytte mine kompetencer og har mulighed for at blive dygtigere.”

Sådan lyder danskernes begrundelse for at skifte job, ifølge en stor analyse, som Linkedin udarbejdede i 2015. Man må tro, at det står sløjt til med den slags stillinger i dansk erhvervsliv. I hvert fald har vi europarekord i at skifte job.
Alene i de ni første måneder sidste år, skiftede 632.000 danskere job

– det er næsten hver fjerde beskæftigede.

Nervøsitet kan stå i vejen for din gennemslagskraft, når du skal interviewes af en potentiel arbejdsgiver. Men du kan snyde hjernen til at tro, at du er verdensmester i jobsamtaler. Det handler om visualisering.

Du kender det sikkert. Du sidder foran en potentiel arbejdsgiver. Svedige håndflader, høj puls, uro i maven. På den anden side af bordet sidder arbejdsgiveren. Han ser rystende hænder, sved på panden, og han hører, at din stemme er i unaturligt højt leje.

De fleste sportsfolk bruger mentaltræning i et eller andet omfang. De bruger det for at optimere deres chance for succes, og de bruger det for at håndtere bagsiden af medaljen: Angsten for ikke at være god nok, stress og måske oven i købet let depression.

Når du søger job, står du ofte i en situation, som minder rigtigt meget om sportsfolkenes.

Nu hvor vi går vinteren - og inden vi har set os om, et helt nyt år i møde, så vil jeg invitere dig til at rette din opmærksomhed mod dig selv.

Vi får i medierne jævnligt skudt i skoene, at vi er egoister og individualister, der kun er optagede af os selv. Compassion er det nye buzzword, der maner os til at være omsorgsfulde og hjælpsomme over for hinanden.

Jeg har for nylig været til et foredrag om positiv psykologi, hvor ordet mekaniker blev brugt som billede på, at vi arbejder på at udbedre fejl i "motoren". Det er helt naturligt for vores hjerne at vurdere farer og trusler hele tiden. Den er ikke vant til at tænke på fremtiden og forestille sig noget der ikke er sket endnu. Det er til gengæld din fordel, for det gør dine muligheder for at forme din fremtid bedre. 

Da jeg gik i fjerde klasse, fik jeg at vide at jeg var dum. Udtalelsen kom fra min klasselærer, som var den højeste autoritet på den lille schweiziske skole jeg gik på – hendes ord var lov.

Jeg kom kørende ad motorvejen på vej hjem fra et aftendyk i Helsingør, da der pludselig stod mennesker midt på vejen. Det viste sig senere, at de havde tabt en cykel og besluttet sig for at stå ud af bilen for at hente den. Det sker – heldigvis – sjældent, at man støder på gående på en motorvej, så jeg trak pænt ud i overhalingsbanen og kørte uden om dem.

Nyhederne her til morgen meddelte at en ny PhD afhandling har fastslået, at flere og flere unge piger bliver ramt af depression.

Når jeg tænker tilbage på det sidste års tid og ser på hvor jeg er i dag, er der godt nok sket meget. Sidder ved mit ny-indkøbte skrivebord på gangen i mit hus, og er ved at forberede et liv som selvstændig ledelsesrådgiver. Hvem havde nogensinde troet det om den generte Morten fra Erritsø, der har prøvet ikke at "stikke for meget ud".

Så dukkede der noget mere op i forårsrengøringen! Og det, der dukkede frem af støvet er, hvad har jeg brugt uddannelsen til i arbejdsmæssig sammenhæng! Jeg har fået øjnene op for hvor kraftfuldt coaching er som et ledelsesværktøj. I mit job som ledelsesudviklingskonsulent møder jeg rigtig mange nye og erfarne ledere, der alle har et indædt ønske om at være succesfulde i deres job og på den måde gøre karriere.

Svend Brinkmann har nu solgt 12 oplag af sin bog med titlen "Stå fast". Hans hovedbudskaber er at vi skal gøre op med tidens udviklingstvang, stoppe selvudvikling, og istedet være sure og tage nej-hatten lidt oftere på. Det sidste påstod Brinkmann i gårsdagens dobbelt-foredrag i Billund Kirke er ironisk ment, men når en professor i psykologi siger sådan noget, skal man nok regne med at en del tager det alvorligt - og det er ret problematisk.

Tænk hvad en uddannelse som coach egentlig sætter gang i!

Nu hvor uddannelsen er overstået har jeg det lidt ligesom Neo i Matrix filmene. Jeg har spist den røde pille og oplever nu verden på en helt anden måde. Du kan også sige at regnbuen har fået flere synlige farver for mig. Jeg er simpelthen blevet reddet fra mig selv og nogle af mine begrænsende overbevisninger.