Årets julegave til dig

Er verden af lave???

Min gamle far sagde ofte at ”verden er af lave” – og det var inden den VIRKELIG gik af lave…

Udtrykket er faktisk noget ældre end ham, selvom han blev 95, og det betyder at verden er røget ud af de normale lag, og således er gået i uorden. At han og mange andre (og måske også dig?) har sagt og siger det eller noget tilsvarende, betyder dog ikke at det nødvendigvis er sandt, så min julegave til dig i år er et andet bud på sandheden.

Ifølge flere undersøgelser er det faktisk kun omkring 10% af klodens mest begavede mennesker der kender sandheden, mens resten tror de gør det. Tilhører du de 10% eller de 90%?

Jeg vil starte med at bede dig besvare de tre nedenstående spørgsmål inden du læser videre, og læg mærke til at du allerede nu hvor du har læst indledningen, muligvis vil besvare spørgsmålene anderledes end du ellers ville have gjort det.

1. Hvor mange 1 årige børn på kloden er vacineret?

a. 80%               b. 50%              c. 20%

2. Klodens 30 årige mænd har i gennemsnit gået 10 år i skole, hvad gælder klodens kvinder på samme alder?

a. 3 år                b. 6 år                c. 9 år

3. Hvordan har antallet af døde pr. år grundet naturkatastrofer, udviklet sig de sidste 100 år?

a. Fordoblet       b. Uændret        c. Halveret

 

Vil du have årets mentale julegave fra EmpowerMind med under juletræet i år, så læs videre her og se svarene…

Har du besvaret spørgsmålene? Så kommer svarene og de vil måske overraske dig:

Svarene er:

1= a. 80%                 2= b. 9 år           3= c. Halveret

Ja, du læste rigtigt!

Det er ikke mig der har fundet på hverken spørgsmålene eller svarene. De er lånt fra Hans Rosling, der har viet sit liv til at erstatte alarmisme med fakta, og ovenstående er bare en smagsprøve.

Faktisk har han vist at hvis man satte aber til at besvare en række spørgsmål som de ovenstående, så ville de besvare dem mere korrekt end gennemsnittet af alle de mange tusind kloge mennesker han har stillet dem til de seneste 40 år.

Der er flere grunde til at vores hjerne tror på et så forkert billede af verdens tilstand. Den ene er at nyhedsmedierne stort set altid sammenligner det bedste med det værste, og derfor fremstår afgrunden mellem fx rig og fattig så afgrundsdyb. Det er den ikke når det kommer til stykket. Faktisk har langt størstedelen af klodens befolkning en middelindkomst. Den anden er at vi selv i Danmark billedlig talt står på toppen af en skyskraber når vi betragter resten af verden, og heroppefra kan det være vanskeligt at vurdere hvordan verdens tilstand egentlig er.

Hvis du vil berige dig selv og dine omgivelser med et noget mere realistisk og optimistisk syn på verden, der faktisk aldrig nogen sinde har haft det bedre på langt de fleste parametre vi kan finde på at måle på, så kan jeg anbefale Hans Roslings bog ”Factfulness” som årets julegave. Den er ikke ny, men måske har den aldrig været mere aktuel.

Hvad er EGENTLIGT sandt af det vi går og tror?

Rigtig glædelig jul fra alle os på EmpowerMind

Relaterede artikler

Referencer

  • logo-footer1
  • logo-footer10
  • logo-footer11
  • logo-footer12
  • logo-footer13
  • logo-footer14
  • logo-footer15
  • logo-footer2
  • logo-footer3
  • logo-footer4
  • logo-footer5
  • logo-footer6
  • logo-footer7
  • logo-footer8
  • logo-footer9