Forud for min beslutning om at starte på coachinguddannelsen var jeg i en form for livs- og arbejdskrise, hvor jeg var nedtrykt, stresset, oplevede et tiltagende svækket selvværd.
Jeg gik med overvejelser om at tage orlov i en måneds tid fra arbejdet, for at finde ro og mere tid til at finde ind til noget, der kunne give mig glæde og styrke mit selvværd.
"Nøglen til din hjerne" blev min inspiration
Jeg var begyndt at lytte meget til podcast i den periode, for derigennem at flytte fokus hen på noget andet end de negative tanker og herigennem udvide min horisont. ”Nøglen til din hjerne” var en af disse podcast, og det jeg tog med mig derfra, forekom så overbevisende, og gav mig håb om, at der findes en vej ud af mørket og den onde cirkel, der handler om at justere måden at betragte og opleve livet på, og tilmed blive i stand til at påvirke andre mennesker til at få det bedre og overvinde barrierer.
Hør podcastserien "Nøglen til din hjerne
Coaching var helt nyt for mig
Det er aldrig tidligere faldet mig ind at beskæftige mig med coaching, og jeg startede også̊ noget hovedkulds på uddannelsen, en pludselig indskydelse efterfulgt af en rask beslutning, uden større eller dybere overvejelser, uden deltagelse i introaften og uden forudgående undersøgelse af alternativer. At jeg skulle starte på en coachinguddannelse, kom derfor også̊ som en overraskelse for min omgangskreds, nogle reagerede med lettere undren, mens andre var mere begejstrede.
At være 100% tilstede
Lige inden jeg skulle afsted på Niveau 2 oplevede jeg en følelse af at have fået en masse redskaber, spørgeteknikker, værdier og støttende overbevisninger, som grundlag for at kunne coache. Altså̊ at undgå̊ at lade mig forstyrre af min egen indre dialog og tanker, at turde stole på̊, at jeg kunne være intuitiv, og vide ved mig selv, at det lykkes bedst når jeg bare forsøger at være 100% tilstede i coachingsessionen, og undlade at forsøge at forberede mig.
Jeg oplevede et par coachingsessioner, hvor jeg hvilede så̊ meget i mig selv, at jeg var så̊ godt som 100 % til stede, og fulgte min intuition. Det var faktisk en fantastisk følelse at opleve, at det at være til stede, lytte og stille de spørgsmål, der i situationen virkede rigtige, førte til coachingsessioner, hvor jeg samtidig oplevede at fokuspersonerne oprigtigt gav udtryk for at være kommet til mere afklaring og indsigt, og hvor jeg kunne undlade at være fyldt med forstyrrende tanker og have en ”køreplan” der rumsterede forstyrrende i baggrunden. Dette gav et langt større grad af fokus end hidtil. Når det lykkes mig at hvile i mig selv i coachingen, er det både lettere og sjovere at coache.
På cykeltur til EmpowerMind
Jeg husker cykelturen hen til Empowermind første dag på modul 2.1, hvor jeg pludselig blev ramt af en intens oplevelse af at være til stede lige der hvor jeg var - på cykelstien midt i naturen med nyudsprungne træer og buske, fuglekvidder, sollys og forår. Jeg tænkte at ”Nu er den der, det er det hele værd, det er jo der jeg skal hen”.
Opleve et nyt mod som aldrig før
Jeg fortsatte de kommende dage med at lade tingene ske. Der var en slags gennembrud på dette modul, hvor jeg oplevede et nyt mod, som jeg aldrig har været i besiddelse af før, en lethed og følelsen af at være til stede lige her og nu fulgte mig i disse dage. Det var som om mine hæmninger med en gang havde sluppet taget i mig. Uden overvejelser fortalte jeg åbent, når jeg havde noget at byde ind med i plenumsamtalerne og jeg meldte mig frivilligt til at deltage som demoperson til introduktion af værktøjet relationer / perspektiver.
Jeg lod min intuition råde
Det føltes så̊ naturligt at lade tingene ske, at jeg ubekymret kastede mig ud i nye udfordringer og stolede på at jeg ville være i stand til at gribe fat i de rette ”håndtag” og hente ting ned fra de rette ”hylder”. Med andre ord, at lade min intuition råde. Og det virkede, også̊ til min plenumcoaching, hvor jeg fik rigtig fin kritik, som jeg tog for gode varer, da jeg også̊ selv kunne mærke det gik godt. Selv til en coaching, få dage efter, med en fokusperson, som jeg havde i et forløb, gik det super godt. Hun ”rykkede” virkelig og var meget glad og tilfreds, og gav udtryk for, at det havde været en særlig god coaching, og at hun synes jeg var blevet meget dygtigere.
2. del i næste uge