Svend Brinkmann har nu solgt 12 oplag af sin bog med titlen "Stå fast". Hans hovedbudskaber er at vi skal gøre op med tidens udviklingstvang, stoppe selvudvikling, og istedet være sure og tage nej-hatten lidt oftere på. Det sidste påstod Brinkmann i gårsdagens dobbelt-foredrag i Billund Kirke er ironisk ment, men når en professor i psykologi siger sådan noget, skal man nok regne med at en del tager det alvorligt - og det er ret problematisk.
Min påstand til de flere hundrede fremmødte var at ja-hatten er en grundforudsætning for overhovedet at lære noget om noget som helst, og derved få perspektiveret sit eget verdensbillede. Det eneste vi er sikre på når vi tager nej-hatten på, er at vi intet lærer, og er det virkelig det vi vil? Forleden holdt jeg et andet foredrag for 300 skønne tillidsrepræsentanter, der var i topform - Bortset fra en enkelt herre ved et bord lige nede til venstre for mig. Det var tydeligt at han havde taget nej-hatten på, og havde besluttet sig for på forhånd at han ikke kunne få noget som helst ud af foredraget. Sjovt nok fik han som den eneste fuldstændigt ret :-)
Men skal vi så altid sige ja? Nej naturligvis ikke, og grundlæggende oplever jeg at Svend har en god pointe i at vi skal stå fast og sige fra. Mit hovedbudskab i foredraget var dog, at det dybest set er et ubrugeligt råd for alle.
En del af os kan godt stå fast, og vi har ikke brug for rådet. En del af os kan ikke stå fast, og vi kan derfor ikke bruge rådet til noget. Min pointe er, at det kræver en række personlige kompetencer at stå fast. Dels kræver det robusthed, og dels kræver det bevidsthed. Begge dele kan heldigvis trænes, og eftersom al træning for at gøre os bedre til noget er udvikling, slipper vi ikke for at udvikle os, for at blive i stand til at navigere i den nye komplekse virkelighed med såvel ydre som indre krav.
Brinkmann mener at det er et strukturelt problem, og at vi skal ændre miljøet vi befinder os i. Han har ret, men jeg har ikke tillid til systemer, specielt ikke dem der styrer efter maximalt afkast til aktionærerne. Jeg har derimod ubegrænset tillid til mennesker, og mens vi venter på at virksomheder og organisationer påtager sig det overordnede ansvar for at skabe et psykologisk bæredygtigt arbejdsmiljø, kan vi jo passende benytte lejligheden til at træne såvel vores robusthed som vores bevidsthed. Begge dele kan trænes kognitivt, men Mentaltræning er måske den billigste, letteste og mest effektive måde overhovedet at træne robusthed. Derved opnår du blandt andet en højere "pytgrænse", så virkeligheden ikke får lov at tage magten fra dig.
HVAD ER MENTALTRÆNING? - Læs mere her
Svend Brinkmann mener at man skal fyre sin coach, selvom han trak lidt i land i aftes :-) Det er tydeligt at Brinkmann, der både er skarp og veltalende ved rigtigt meget om rigtigt mange ting - men at coaching ikke lige er en af dem, er ligeså tydeligt. Jeg foreslog derfor at coachen måske er det eneste menneske i dit liv der har ubegrænset tillid til dig (du har det måske ikke engang selv?), og at det derfor måske er den bedste partner du overhovedet kan tage med i en udviklingsproces.
De der har prøvet det véd det er sandt - jeg ønsker for alle andre at de får lov til at opleve det en dag. Jeg foreslog naturligvis istedet at fyre psykologen og erstatte ham med en coach. Ironisk ment naturligvis, men der går sjældent røg af en brand uden der er bare en smule ild :-)
LÆS OGSÅ: "Vi er ikke længere robuste nok til at navigere i livet"
I den efterfølgende debat med gode spørgsmål fra publikum, var der blandt andre en tilhører der udfordrede min påstand om at man skal have det godt selv for at være noget for andre. Hendes pointe var, at et alternativ måske kunne være at ved at være noget for andre kunne man få det bedre selv. Det er en smuk tanke, der ikke kan afvises. Min erfaring er dog en anden. Jeg oplever i mit virke, rigtigt mange mennekser der er enormt omsorgsfulde for de mennekser der er omkring dem. De er bare så omsorgsfulde for deres omgivelser at de ofte glemmer sig selv, og det får vi det ikke bedre af som mennesker. Mens Svend Brinkmann og mange andre med ham, sætter lighedstegn mellem individualisering og egoisme, så må jeg blot konstatere at det ikke er egoister jeg møder i mit arbejde. Tværtimod. Jeg møder derimod fantastiske mennekser, der glemmer at tage sig selv alvorligt, og det er måske den aller største trussel mod mental sundhed, som jeg ser det.
NB. Hvis du ønsker at prøve coaching ganske gratis, så kan du tilmelde dig til at blive coachet af en af vores coaches under uddannelse.
PRØV GRATIS COACHING - tilmeld dig her
Hvis du ønsker at blive coachet af nogle af de bedst kvalificerede i verden, skriv istedet til os på