Hvad er datadrevet performance

Datadrevet Performance coaching er en evidensbaseret og strukturet coachingproces, bestående af tre elementer:

 

Datadrevet Performance 

 

FUNDAMENT, FORUDSÆTNINGER & FORANKRING

 

hvor vi tager en holistisk tilgang til den personlige udvikling, for at tilsikre vi gennem en værdibaseret proces skaber et stærkt drive og motivation omkring målet.

Der er dog omfattende evidens omkring indflydelsen af det fysiske og sociale fundament på performance og trivsel, og blandt andet derfor har vi en databaseret tilgang til elementer som søvn, restitution, kost og aktivitet, samt de sociale faktorer der påvirker atleten, lederen eller talentet på resjen mod de ambitiøse mål.

Dette giver sikkerhed for langtidsholdbar og bæredygtig positiv adfærdsændring samt stærke resultater, der kan aflæses direkte på bundlinien.

Vores koncept henvender sig til

  • Ledere med henblik på at performe bedst muligt under pres og i større forandringer
  • Talenter og studerende, der ønsker at få maksimalt udbytte af deres potentiale
  • Sportsudøvere både på elite- og motions-niveau, der vil supplere den fysiske og tekniske træning for at præstere bedst muligt

 

FUNDAMENTET for Performance

Fundamentet for performance og gode resultater handler først og fremmest om at

  • sætte sig et klart og attraktivt mål,
  • sikre målet er stærkt meningsfuldt,
  • skabe mange mulige veje til målet
  • samt følge benhårdt op.

Derfor handler vores coaching om de 4 M'er: Mission, Mening, Muligheder og Mestring – alt sammen med udgangspunkt i grundlæggende værdier og rammer.
Vores coaching sikrer, at målet er krystalklart, og at den enkelte er 100 % motiveret for at nå det. Det giver retning og realistiske strategier for processen.

Mission: De bedste resultater skabes med ambitiøse og tydelige mål

Forskning i målsætninger viser, at vanskeligt opnåelige, ambitiøse mål, som samtidigt er tydelige, og har konsekvens giver højere performance (Locke & Latham 2002). Derfor bruger vi tid i coachingen en-til-en på at sikre, at målsætningen er klokkeklar, men også at den er tilpas ambitiøs. Vi udfordrer derfor – i denne del af processen – hvor højt overliggeren kan sættes.

Mening: Mål med mening giver resultater

Vi bruger også tid i coachingen på at sikre, at målsætningen giver mening og at målsætningen er understøttet af en stærk indre motivation gennem en solid værdiproces. Det bygger energien til at imødegå modgang og øger sandsynligheden for at indfri de ambitiøse mål og drømme.

Muligheder: Mange veje til målet

Når vi coacher på muligheder, handler det om at skabe flere mulige veje til målet. Her går vi ind i en kreativ proces, som handler om at – uden at lægge sig fast på én vej – både at skabe handlerum og identificere ressoucer til understøttelse af processen. Ved at se forskellige veje til målet, og samtidig have indgående kendskab til de tilstedeværende ressourcer, er der langt større mulighed for at vælge den rette, men også for at være fleksibel og gøre noget nyt, hvis der opstår udfordringer undervejs.

Mestring: Klar plan, træning & opfølgning

Der lægges en klar plan med resultatmål, procesmål og delmål for at understøtte hele tiden at følge benhårdt op på og analysere om retningen er rigtig.
I den proces er det vigtigt, at der hele tiden forkuseres på læring og omsætte læring til øget kompetenceniveau.

Baseret på senere års forskning i læring og udvikling, fokuserer vi læringsprocessen omkring

1. Struktureret og individuelt tilpasset forløb
2. Med fokus på styrker og karaktertræk
3. Specifikt i forhold til målsætningen
4. Etablering af mentale strategier for modgang og pres
5. Målbart og baseret på læring gennem erfaringer
6. Mentalt og fysisk fokuseret på Vindermentalitet

Dermed skaber vi de bedst mulige rammer for, at målsætningerne nås effektivt.

FORUDSÆTNINGER for Performance

Fourudsætnings-programmet sikrer, at der skabes optimale fysiske og mentale forudsætninger for at kunne præstere. Det vil sige, at vi arbejder med søvn, kost, motion, restitution og mental grundtræning.

Coachingen på den fysiske og mentale trivsel tager udgangspunkt i biometriske målinger af søvn, stress- og aktivitetsniveau, der bygger på den nyeste viden indenfor fysiologi og neuroscience.

 

Startmåling

Som det første foretager vi en startmåling, som forløber over 3-7 døgn ved anvendelse af FirstBeat Bodyguard 2, som på baggrund af HRV (Heart Rate Variability) giver detaljeret indsigt i:

1. Stress-/restitution-balance
2. Kvalitet af søvn, restitution og aktivitet
3. Identifikation af indsatsområder

Coaching

På baggrund af denne måling og en detaljeret raport gennnemføres en coachingsession med fokus på de adfærdsændringer, der kan skabe optimale forudsætninger for øget trivsel og performance. Typisk vil der være nogle forhold, som er forholdsvis lette at implementere, men som giver stor virkning på forudsætningerne for at performe og udnytte det fulde personlige potentiale.

Mentaltræning

Mental Grundtræning er altid en del af forudsætnings-programmet. I forbindelse med dette program fokuserer vi primært på to områder af den mentale forberedelse:

• Fysisk afspænding: Som træner hjernen i at påvirke det fysiske spændingsnveau i kroppen, hvilket blandt andet giver øget ro og velvære, modvirker spændingshovedpine og generelt tilsikrer den afspændthed i kroppen, der øger effekten af restitution og hvile, samt forbedrer søvnkvaliteten.
• Mental afslapning: Som hjælper med at styrke fokus og evnen til at slappe helt af – også mentalt – når der indlægges pauser og restitution. Det betyder mere ro, mindre tankemylder og i det hele taget en højere grad af overskud og friskhed i hverdagen.

Samlet set giver mentaltræningsprogrammet – som varer ca. 4 uger – et afspændt fokus.

Eftermåling

Vi har mulighed for løbende at foretage målinger, så vi hele tiden kan følge med i, i hvor høj grad de valgte livsstilsændringer har de ønskede effekter. Dette gør vi ofte med almindelige devices – pulsure og fitnesstrackere m.m.

Derudover vil vi altid lave en slutmåling, med samme metode som startmålingen, for at synliggøre udviklingen.

Samlet set sikrer forudsætnings-programmet, at der skabes optimale fysiske og mentale forudsætninger til at levere på de ambitiøse mål.

FORANKRING af ny adfærd

Mange af de målsætninger, vi arbejder med i performance coaching, er langsigtede. Derfor er det væsentligt hele tiden at vide, om man er på rette spor. Sammen med den enkelte finder vi objektive data, som kan understøtte og sikre, at processen er på rette spor. Data deles med coachen løbende, så vi sikrer processen, dog uden at overtage ejerskabet.

Mål bliver nogle gange beskrevet som drømme på ben. Hvis det er tilfældet, er Fastholdelses-programmet benene. Her fungerer vores coaches dels som heppekor og dels som benhård opfølgning på mål der er sat.

 

Milestones – opfølgning – justering

Vi hjælper med at nedbryde ambitiøse - og ofte langsigtede - mål i delmål og finde objektive data, som der kan måles på. Samlet set bliver det til en helt konkret handlingsplan.
Herefter sætter vi strøm på handlingsplanen og sikrer, at den planlagte forandring rent faktisk sker. Det sker gennem løbende check-in-møder, hvor vi sammen med den enkelte forholder os til dataene, aftaler justeringer og sætter nye mål for den kommende periode.
Herudover gennemfører vi løbende sessions, hvor den enkelte får lejlighed til at hæve sig op i helikopteren og måske justere den oprindelige målsætning i lyset af den opnåede erfaring og læring. Det sikrer varig og bæredygtig identitetsjustering, der gennem adfærdsændringer understøtter målet.

I denne del af forløbet arbejder vi aktivt med ACT (Accept Commitment Therapy) til effektivt at arbejde med de mentale processer under pres og modgang.

 

Mentaltræning

En stor del af Fastholdelses-programmet er konkret og personlig mentaltræning, hvor vi gennem visualiseringer og self talk træner det, der skal være på plads for at komme i mål. Det kan være alt fra konkrete færdigheder til mentale processer, der bliver trænet.

Om Empowermind

EmpowerMind Danmark tilbyder en række specialeudpegninger inden for empowerment-skabende personlig og faglig udvikling og er samtidig Det danske ICI Member Institute, der som de eneste i Danmark har licens til at certificere coaches efter ICI's høje internationale standard. Det er din garanti for et kvalitetsprodukt i verdensklasse.
Læs mere om os her...
Det teoretiske fundament bag alle vore ydelser er en effektiv blanding af systemisk tænkning, positiv psykologi, kognitiv teori og socialkonstruktionisme.
Læs mere om vores læringsprincipper her...
Gennem læring, forskning og dokumentation, skaber EmpowerMind personlig og faglig udvikling, der forløser det enkelte menneskes talent
EmpowerMind vil være verdensledende indenfor mentaltræning, og vil være dem der uddanner, certificerer og licenserer de bedste i markedet indenfor coaching og mentaltræning.
Læs mere om holdet bag her...