Døden er starten på livet

- En-dags seminar om livet før døden

In mementum mori  - Husk at du skal dø!

Døden har en central plads i de store filosofier og religioner. Med god ret. Når du bliver konfronteret med din egen død, ved du nemlig pludselig, hvordan du vil leve dit liv. På dette seminar arbejder vi en hel dag med døden – og du vil opleve, at det er et af de mest livgivende emner at bruge tid på.

Dagen slutter med en yderst kraftfuld og uforglemmelig visualisering, hvor du i detaljer oplever din egen død - og ikke mindst de tanker om livet som det sætter i gang.

Tidligere deltagere har blandt andet sagt:

”Jeg har set døden i øjnene. Jeg har taget mit sidste åndedrag og oplevet min egen død. Jeg fik tid til at reflektere – reflektere over det liv jeg havde haft, de mennesker jeg havde elsket, de ting jeg havde prioriteret og valgt.”

”Jeg mærkede, at jeg havde fået sagt undskyld til dem, jeg skulle sige undskyld til.”

"Det er det vildeste jeg har oplevet - det var så smukt, og mit forhold til både døden og livet er ændret for altid!"

 

 Dagen bygger stille og roligt op til, at du skal prøve at dø i tankerne.

Du kommer på rejsen blandt andet til at forholde dig til...

1. Hvad du kan kontrollere, og hvad du ikke kan kontrollere i dit liv

2. Om dine daglige gøremål giver mening i det store billede

3. Om der er grund til at frygte døden.

Når dagen er omme, vil du have et mere afklaret forhold til din død – men især til, hvordan du vil leve dit liv. Du vil opdage, at i tiden fremover bliver de små og store beslutninger i livet, nemmere at træffe. Livsbeslutninger bliver nemmere.

Mentaltræner Jacob Høedt Larsen, som står bag seminaret, har arbejdet med at visualisere sin egen død i flere år. Han siger: ”Jeg har små børn. Når jeg erkender, at jeg rent faktisk kan dø i morgen, så betyder det noget for den måde, jeg vælger at være far på. Det giver eksempelvis ikke mening at være curlingfar, for jeg ved jo, at jeg muligvis ikke er der til at ringe til universitetet og klage over mine børns karakterer, når de om mange år læser jura. Derfor træffer jeg hver dag små beslutninger, som gør mine børn bæredygtige i sig selv.”

Screening

Når du har meldt dig til kurset, vil du blive ringet op af én af vores mentaltrænere til en kort snak om, hvad du vil have ud af seminaret. Hvis du er i tvivl, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – så bliver du også ringet op og får svar på dine spørgsmål om seminaret.

Pris 4.900 kr. ekskl. moms. (Selvbetalere ½ pris).

Prisen er inkl. morgenmad og frokost samt en række mentaltræningsprogrammer, som du kan bruge i dit liv.

Underviser

Mentaltræner Jacob Høedt Larsen.

Jacob har i mange år selv arbejdet med at bruge døden – blandt andet visualiseringer af sin egen død – som redskab. Tilgangen er ikke spirituel, med mindre du selv bringer en spirituel tilgang med dig.

Du får

• En oplevelse … for livet

• Værktøjer, som du fremover kan bruge til at udfordre dig selv og den måde, du lever på

• Indsigt i mentaltræning

Din organisation får en medarbejder, der

• Har vigtige værktøjer til løbende at udfordre sine prioriteringer i livet

• Er fuldstændig afklaret om sine værdier

• Prioriterer skarpt og rigtigt

• Som er mere fokuseret og afklaret

• Som kan rumme andre mennesker, kollegaer, kunder osv.

Livet starter med døden - seminar

1 dag (09.00-16.30)

Hverdags workshop: 26/1/2018

Hverdags workshop: 2/3/2018

Weekend workshop: 3/3/2018

Sted: Poppelgårdvej 7, 2. sal, 2860 Søborg

Pris: DKK 4900,- Excl. moms (Selvbetalere 50% rabat)

Workshopledere: Mentaltræner Jacob Høedt Larsen & Jørgen Svenstrup