Nøglen til din hjerne

Tænk hvis du går rundt med hovednøglen til din hjerne uden at vide?

Spørg ikke hvad mentaltræning kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre med mentaltræning. Hvis man spørger Jørgen Svenstrup, er det enkle svar: Det meste.

I Jørgen Svenstrups nye foredrag "Nøglen til din hjerne" forklarer han, hvordan de allerfleste med systematisk mentaltræning kan forandre deres liv. Det handler om at bearbejde de suggestioner og overbevisninger, vi går rundt med, så vi ikke hænger fast i overbevisninger som: ”Jeg får aldrig et job” eller ”Jeg er sådan en, der går ned med stress.”


Fordraget har to målgrupper. Den første er dem, der har været ramt af en eller flere psykiske ubalance, f.eks. stress, bekymringer, selvværdsproblemer eller angst. Den anden er dem, der har det godt og er tilfredse med livet, men ønsker at få det bedre eller har konkrete mål og ønsker, de vil opnå f.eks mere arbejdsglæde, mere fokus - eller hvad med bedre parforhold og mere sex ...

Han går i clinch med vores overbevisninger og giver læseren redskaber til at bearbejde dem. Vores overbevisninger består af alt det, vi tror er sandt, og som vi navigerer efter i livet. Overbevisninger skabes i os på baggrund af det andre siger til os, at vi er eller gør, vores erfaringer samt andres handlinger. De er retningsgivende for vores opførsel og handlinger. Og ved at bearbejde dem med mentaltræning kan man, lettere end du tror, ændre sine overbevisninger, sine handlinger og dermed sine resultater.

Til at opnå disse forandringer skal man bruge mentaltræning. Jørgen Svenstrup er i den forbindelse stor fortaler for positiv hjernevask: Vask hjernen ren for beskidte og triste tanker og usunde tankemønstre og erstat dem med de tanker, der er allerbedst for dig!

Helt konkret skal man øve sig i mentaltræning og træne systematisk – og foredraget byder på konkrete værktøjer og anvisninger. Hvad, man vil opnå, er op til en selv. Men hvad man kan opnå, sætter man kun sine egne grænser for - Blot man har fundet nøglen til sin hjerne først.

Foredraget varer 1-2 timer og kan udvides til workshop eller temadag af 4-8 timers varighed.