Forårssolen stod ind af vinduerne. Der var mødt mange spændte mennesker op til den første dag på coachinguddannelsen. Jeg var selv en af dem. Jeg havde sparet pengene op og glædede mig til at blive klogere på, hvordan jeg kunne guide andre mennesker til et mere positivt liv og til at følge deres drømme. At jeg selv skulle gennemgå en stor positiv forandringsproces var jeg uvidende overfor.
Tænk hvis det at være coach for en anden person er udviklende både for den, der coaches og for coachen selv?

Fantastisk, succes, tænkte jeg, da Lene kom med sine umiddelbare udtalelser efter tre kvarters coaching: ”Det her kan jeg bruge til noget” – ”hvor er jeg priviligeret at få dette her stillet til rådighed.”
Hør om vores coachuddannelser og uddannelser i coachende lederskab, der leder til master i coaching.
Som antropologistuderende er jeg selvsagt interesseret i mennesker. Hvordan mennesker lever, bor, arbejder, bruger naturen og meget meget mere. Kort sagt alle de forskellige ting som vi mennesker nu en gang foretager os. Der er dermed mange aspekter at tage fat i.
Jeg var 34 år og sikker på, at jeg var en kvinde som aldrig ville slippe fri af mit dårlige selvværd. Det var hvem jeg var, og det var blevet en del af min identitet. Det var begrænsende og smertefuldt, men jeg var fuldstændigt overbevist om at det var noget, som ville følge mig resten af livet. 
Vi har dem alle sammen. I vores nattesøvn og i vores små stunder for os selv; drømmene. Drømme der får os til at tænke stort og blive glade. Drømme der er et mål, og en drøm om at se sig selv i en bestemt situation. Drømme gør os levende, menneskelige og følsomme, og derfor kan det være angstprovokerende og udfordrende at gøre sin drøm til virkelighed. Men følelsen når man har gjort det, og ens drøm er blevet virkelig - det slår alt!
Da jeg blev færdig med min coachuddannelse i juni var det prikken over i’et. Jeg har i utrolig mange år interesseret mig for forskellige former for udvikling. Det hele startede med mental træning.
For få år siden oplevede jeg mit livs største udfordring. Jeg var gået i stå. Helt i stå. Både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og privat. I stå. 
”Nå”, var der en god bekendt der sagde med et varmt og bredt smil, ”så blev planen rykket frem…”.
Overbevisninger er i min verden ganske så definitive. Når jeg er overbevist om noget, har jeg erkendt det til en sandhed. Noget eller nogen har gjort en fornuftgrund for min overbevisning. Hvor kommer de fra mon? Og hvad skal jeg stille op med dem? Det er noget som har optaget mig meget de sidste mange år. Jeg vil gerne dele nogle af mine tanker med læserne.
Det er et øjebliksbillede. Selve certificeringsforløbet er sin egen historie, der på mange måder er vanskelig at beskrive. Måske, med tiden, finder de rette ord for udviklingen, læringen og de emotionelle oplevelser sin vej til tastaturet.
For et år siden sagde jeg mit gode, spændende, udfordrende og godt betalte job op!

(Opdateret version maj 2012) 

Enhver der har surfet rundt på nettet for at researche lidt på coachuddannelser, véd at det nærmest er en uoverskuelig opgave. Dels kan det være svært at gennemskue, hvordan du finder ud af hvad du egentlig opnår med uddannelsen, og dels kan det være nærmest en umulig opgave at få et overblik over hvilken kvalitet du som forbruger er sikret hos de forskellige udbydere. 
Jeg bliver ofte spurgt om det teoretiske fundament vi opererer ud fra på vores uddannelser , og i mange år har jeg undveget at besvare dette spørgsmål tydeligt, idet jeg er af den overbevisning at den traditionelle teoretiske tilgang kan stå i vejen for læring, når det handler om coaching.

I forrige udgave af WA (Nr. 42) skriver Andreas Grosbøll et rammende indlæg, der langt hen ad vejen pålægger konsulenterne  - og dem der hyrer dem formodentlig?, ansvaret for uansvarlighed i danske virksomheder og organisationer - ikke mindst de offentlige. Som det ses af ovenstående er jeg enig i en lang række af Andreas Grosbølls pointer og netop derfor er jeg Coach!

– Længe leve coaching!
De seneste 5 år er verden blevet oversvømmet med coaches, og enhver organisation med respekt for sig selv og sine medarbejdere, har på en eller anden måde anvendt coaching som udviklingsværktøj – enten til udvikling af individet eller til at støtte forandringsprocesser i organisationen.
 - Den lille forskel
En ny undersøgelse foretaget af CA, viser at mænd hellere vil have råd end coaching , mens kvinder er gladest for coaching. Ja faktisk er der iflg. CA’s undersøgelse hele 5 kvinder der modtager coaching for hver mand.
Således rammer undersøgelsen ned i selve ”den lille forskel” på mænd og kvinder, men fortæller den hele sandheden?
I sommer gik jeg på Strøget i København og kom forbi en skoforretning, hvor der var et skilt i vinduet. De søgte en skocoach, og for mig er det blevet et billede på coachingens udvikling gennem de seneste år. 
Ordet coaching har været så smart, at mange, der tidligere var terapeuter, psykologer, konsulenter, vejledere og altså skosælgere, nu i stedet kalder sig coaches og sammen med mere eller mindre weekenduddannede coaches har bidraget til et komplet uigennemskueligt coachingmarked, hvor de, der råbte højest, var dem, der fik ret i, hvad der var rigtigt og forkert – hvem der var de gode, og hvem der var de onde.
Side 2 ud af 2

MEST POPULÆRE

NYESTE BLOGINDLÆG