Svend Brinkmann har nu solgt 12 oplag af sin bog med titlen "Stå fast". Hans hovedbudskaber er at vi skal gøre op med tidens udviklingstvang, stoppe selvudvikling, og istedet være sure og tage nej-hatten lidt oftere på. Det sidste påstod Brinkmann i gårsdagens dobbelt-foredrag i Billund Kirke er ironisk ment, men når en professor i psykologi siger sådan noget, skal man nok regne med at en del tager det alvorligt - og det er ret problematisk.

Hovedet blev tomt, mit blik søgte hendes og spørgsmålene blev kastet hid og did mod kvinden overfor. Hendes svar blev ikke udgangspunkt for det næste spørgsmål, jeg stillede. – Hvad foregik dér? Jeg anede det knap nok selv! For det var da mig, der sad der i den ene stol midt i min egen certificering som ICI coach. Eller var det nu også det? Jeg vidste det dårligt nok, og minutterne føltes som sekunder, da mit blik faldt på uret – 15 af de 30 minutter en coaching max. må vare i forbindelse med en certificering var gået…Hvor var de blevet af, hvad havde jeg brugt dem på?
'Du bliver hvad du tænker' bog skrevet af Jørgen Svenstrup!
Hvorfor i alverden skulle jeg læse den? For det første er jeg ikke den store læsehest og for det andet ved jeg sgu dag godt at 'du bliver hvad du tænker'. Det er jo det jeg har efterlevet i stor set hele mit voksenliv. Jeg anskaffede mig alligevel bogen som en gave til min hustru, måske jeg havde en bagtanke, men den har jeg glemt.
Forårssolen stod ind af vinduerne. Der var mødt mange spændte mennesker op til den første dag på coachinguddannelsen. Jeg var selv en af dem. Jeg havde sparet pengene op og glædede mig til at blive klogere på, hvordan jeg kunne guide andre mennesker til et mere positivt liv og til at følge deres drømme. At jeg selv skulle gennemgå en stor positiv forandringsproces var jeg uvidende overfor.
Tænk hvis det at være coach for en anden person er udviklende både for den, der coaches og for coachen selv?

Fantastisk, succes, tænkte jeg, da Lene kom med sine umiddelbare udtalelser efter tre kvarters coaching: ”Det her kan jeg bruge til noget” – ”hvor er jeg priviligeret at få dette her stillet til rådighed.”
’Når du ser et stjerneskud…’ – for mange er Jesper Fårekylling den naturlige association her, og måske stjerneskud du faktisk har set en gang, hvor du ønskede noget. Noget, du virkelig gerne ville have i dit liv, men som forekom urealistisk.
I en alder af 40 år startede jeg på den fireårige læreruddannelse i Nørre Nissum i Lemvig! Et stort skridt i en forholdsvis sen alder, ”den lå ikke lige til højrebenet”, som man siger i sportsverden!
Som antropologistuderende er jeg selvsagt interesseret i mennesker. Hvordan mennesker lever, bor, arbejder, bruger naturen og meget meget mere. Kort sagt alle de forskellige ting som vi mennesker nu en gang foretager os. Der er dermed mange aspekter at tage fat i.
Jeg var 34 år og sikker på, at jeg var en kvinde som aldrig ville slippe fri af mit dårlige selvværd. Det var hvem jeg var, og det var blevet en del af min identitet. Det var begrænsende og smertefuldt, men jeg var fuldstændigt overbevist om at det var noget, som ville følge mig resten af livet. 
Vi har dem alle sammen. I vores nattesøvn og i vores små stunder for os selv; drømmene. Drømme der får os til at tænke stort og blive glade. Drømme der er et mål, og en drøm om at se sig selv i en bestemt situation. Drømme gør os levende, menneskelige og følsomme, og derfor kan det være angstprovokerende og udfordrende at gøre sin drøm til virkelighed. Men følelsen når man har gjort det, og ens drøm er blevet virkelig - det slår alt!
For få år siden oplevede jeg mit livs største udfordring. Jeg var gået i stå. Helt i stå. Både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og privat. I stå. 

En reminder om, at jeg nemt kan blive del af dramatrekanten.

Jeg sad forleden og havde fornøjelse af at læse engelsk korrektur på Jørgens bog ”Tro på dit barn”. Sjove historier fra blot nogle få år tilbage om vores opdragelse af Amelina fik fornyet fokus og omtanke. Herligt at sidde med fornemmelse af at vi har og gør det godt.

Kender du det? Du vågner om morgenen, træt og utilpas. Kigger på uret der IGEN ikke har vækket dig, og spæner derefter ud under bruseren. Dagens gøremål flyver rundt i dine tanker, og medvirker kun til at du bliver endnu mere stresset. Vreden og utilfredsheden ulmer lige så stille under overfladen, hvor kun et fortvivlet og træt blik, giver tegn på at du trods alt er i live. 
Når vi er ydrestyrede, lytter vi mere til andre end til os selv, når vi skal træffe beslutninger i livet. Når vi er indrestyrede, er det omvendt. Så lytter vi mere til os selv end andre, når beslutninger træffes.

I forrige udgave af WA (Nr. 42) skriver Andreas Grosbøll et rammende indlæg, der langt hen ad vejen pålægger konsulenterne  - og dem der hyrer dem formodentlig?, ansvaret for uansvarlighed i danske virksomheder og organisationer - ikke mindst de offentlige. Som det ses af ovenstående er jeg enig i en lang række af Andreas Grosbølls pointer og netop derfor er jeg Coach!

– Længe leve coaching!
De seneste 5 år er verden blevet oversvømmet med coaches, og enhver organisation med respekt for sig selv og sine medarbejdere, har på en eller anden måde anvendt coaching som udviklingsværktøj – enten til udvikling af individet eller til at støtte forandringsprocesser i organisationen.
 - Den lille forskel
En ny undersøgelse foretaget af CA, viser at mænd hellere vil have råd end coaching , mens kvinder er gladest for coaching. Ja faktisk er der iflg. CA’s undersøgelse hele 5 kvinder der modtager coaching for hver mand.
Således rammer undersøgelsen ned i selve ”den lille forskel” på mænd og kvinder, men fortæller den hele sandheden?
I sommer gik jeg på Strøget i København og kom forbi en skoforretning, hvor der var et skilt i vinduet. De søgte en skocoach, og for mig er det blevet et billede på coachingens udvikling gennem de seneste år. 
Ordet coaching har været så smart, at mange, der tidligere var terapeuter, psykologer, konsulenter, vejledere og altså skosælgere, nu i stedet kalder sig coaches og sammen med mere eller mindre weekenduddannede coaches har bidraget til et komplet uigennemskueligt coachingmarked, hvor de, der råbte højest, var dem, der fik ret i, hvad der var rigtigt og forkert – hvem der var de gode, og hvem der var de onde.
Side 2 ud af 2

MEST POPULÆRE

NYESTE BLOGINDLÆG