Det handler ikke om dig

Gad vide, hvad de andre tænker om det her? Hvad mon det får af konsekvens for mig? Bliver det her min billet til forfremmelsen? Hvad lærer jeg af denne mulighed?

Vicepolitikommissæren, der blev coach ved et tilfælde…

Skrevet af Lars Grud Sørensen, EmpowerMind elev 2018

Det var i foråret 2017, at jeg første gang stiftede bekendtskab med ”Empowermind”. Min kone var på dette tidspunkt fritstillet fra sit arbejde i en længere periode og stod overfor, at skulle træffe et vigtigt valg; enten at fortsætte i mediebranchen eller foretage et fuldstændigt fagskifte og starte helt ”forfra”. Hendes ønske var som grundsubstans, at arbejde med mennesker.

Det er noget af en tur…! (del 2)

Skrevet af Gisle Thorsen, Journalist på Ekstra Bladet

Noget af det, der fik mig til at vælge EmpowerMind, er læringskulturen på stedet. Den stiftede jeg bekendtskab med første gang under deres robusthedskursus.  

Selv om jeg nok har været det, man kalder en perfektionist eller fejlfinder (overbevisning!), så har jeg på samme tid været irriteret over det store fokus på at finde og påpege fejl, som der er mange steder. I skolen lærte vi at sætte røde streger under fejlene og lærte, at det var noget dårligt. Man kunne ellers også have valgt at sætte grønne streger under alt det rigtige…

Jeg har fornøjelsen af at præsentere dig for et optaget webinar om ICI Coachuddannelsen, hvor du forhåbentlig kan få svar på alle de spørgsmål du måtte have om hvad det indebærer at tage en ICI Coachuddannelse med international certificering, hos EmpowerMind.

Du kan vælge enten at se en video med hele webinaret, hvor alle spørgsmål fra deltagerne er sat på som skilte, så du hurtigt kan spole frem og tilbage, hvis du ikke ikke ønsker at se det hele.

Du kan også vælge at høre eller hente en podcast med webinaret, så du kan tage det med på cykelturen eller i toget.

VIDEO WEBINAR

PODCAST

Har du efterfølgende yderligere spørgsmål, så ring eller skriv til os med det samme, og vi vil stå til din rådighed!

Rigtig god fornøjelse.

Jeg husker stadig meget tydeligt den tirsdag i oktober 2012, hvor jeg var kaldt til møde hos min chef. Mødet var aftalt udenom vores almindelige møder, men det lagde jeg ikke så meget i.
30 minutter efter mødets start var jeg på vej ned til min lederkollega på etagen nedenunder. Jeg ville dele med ham, at det rigtig gode samarbejde vi havde haft i flere år, nu stod for at skulle stoppe til februar året efter.

Kender du følelsen af at du gerne vil hjælpe og please andre, men at du af og til glemmer at tænke på dig selv? Måske er det gået hen og blevet en vane for dig, således at du helt har glemt, hvad du gerne selv vil og hvad der giver dig energi?

Jeg har for nylig været til et foredrag om positiv psykologi, hvor ordet mekaniker blev brugt som billede på, at vi arbejder på at udbedre fejl i "motoren". Det er helt naturligt for vores hjerne at vurdere farer og trusler hele tiden. Den er ikke vant til at tænke på fremtiden og forestille sig noget der ikke er sket endnu. Det er til gengæld din fordel, for det gør dine muligheder for at forme din fremtid bedre. 

Da jeg gik i fjerde klasse, fik jeg at vide at jeg var dum. Udtalelsen kom fra min klasselærer, som var den højeste autoritet på den lille schweiziske skole jeg gik på – hendes ord var lov.

Mette: ”Kender vi kulturen i teamet?”

I vores andet blogindlæg skrev Malene om vigtigheden af at måle "temperaturen" i vores teams for, at imødekomme udvikling af et team til et High- performance team.

Jeg kom kørende ad motorvejen på vej hjem fra et aftendyk i Helsingør, da der pludselig stod mennesker midt på vejen. Det viste sig senere, at de havde tabt en cykel og besluttet sig for at stå ud af bilen for at hente den. Det sker – heldigvis – sjældent, at man støder på gående på en motorvej, så jeg trak pænt ud i overhalingsbanen og kørte uden om dem.

Den sætning blev præsenteret for mig af Peter A.G. forleden dag i radioen. Ahh Peter, det hedder det da vidst ikke - en kæde er ikke stærkere end det svageste led. Eller hvad? Sætningen er yderst interessant i en coaching sammenhæng, tænker jeg.
I det tidligere blogindlæg skrev Jacob om den opgave, der ligger i at fornemme, hvor de enkelte teammedlemmer er undervejs i processen, i denne blog vil vi se mere konkret på, hvordan det kan foregå.
Et af mine store ønsker med uddannelsen var at blive mere rummelig og blive en så lærerig faderfigur som muligt. Med 4 små børn er mit ansvar stort. Jeg får en stor indflydelse på deres liv og deres livskvalitet. Efter opstarten på uddannelsen virker rollen ikke så stor som før. Ikke at min indflydelse er blevet mindre eller at mit ansvar er blevet mindre – tværtimod.
Vi mødtes første gang i december 2016 til den første kursusdag som kommende teamcoaches hos Empowermind. Vi var alle fire modne, veluddannede og højt kompetente professionelle i hvert vores felt. Og tillige havde vi uddannelse og erfaringer som certificerede coaches. Vi kendte ikke hinanden. Vi havde tilmeldt os samme uddannelse. Og så boede vi alle fire øst for Storebælt – dét afgjorde at vi blev sat sammen og skulle udvikle et team.
Jeg var desværre voksen - ret voksen, som i 40 år gammel - før jeg fandt ud af og blev klogere på, at der var noget der hed introvert og ekstrovert. Og hold da op hvor ville jeg have været glad for at vide det som teenager!
Det har lige været fastelavn. Mange af os forbinder det nok mest med fastelavnsboller, masker, mere eller mindre fantasifulde udklædninger og slå-katten-af-tønden-arrangementer for børn. Sådan lidt Halloween 1.0. Men oprindeligt er den larmende fastelavn indledningen til fastetiden. En stilhedens og eftertænksomhedens tid, klædt i melankolsk violet. En tid med afkald og afsavn.
Dét at starte op på coachuddannelsen var for mig et stort ønske. Jeg havde undersøgt en del omkring diverse tilbud og fandt frem til at uddannelsen hos EmpowerMind var den, som jeg fandt mest interessant. At den ikke var så rammesat og fastlåst, som de andre uddannelser virkede til at være, var tiltalende. I en verden i evig forandring, er jeg overbevist om, at min tilgang til coaching også må være det.

Svend Brinkmann har nu solgt 12 oplag af sin bog med titlen "Stå fast". Hans hovedbudskaber er at vi skal gøre op med tidens udviklingstvang, stoppe selvudvikling, og istedet være sure og tage nej-hatten lidt oftere på. Det sidste påstod Brinkmann i gårsdagens dobbelt-foredrag i Billund Kirke er ironisk ment, men når en professor i psykologi siger sådan noget, skal man nok regne med at en del tager det alvorligt - og det er ret problematisk.

Hovedet blev tomt, mit blik søgte hendes og spørgsmålene blev kastet hid og did mod kvinden overfor. Hendes svar blev ikke udgangspunkt for det næste spørgsmål, jeg stillede. – Hvad foregik dér? Jeg anede det knap nok selv! For det var da mig, der sad der i den ene stol midt i min egen certificering som ICI coach. Eller var det nu også det? Jeg vidste det dårligt nok, og minutterne føltes som sekunder, da mit blik faldt på uret – 15 af de 30 minutter en coaching max. må vare i forbindelse med en certificering var gået…Hvor var de blevet af, hvad havde jeg brugt dem på?
'Du bliver hvad du tænker' bog skrevet af Jørgen Svenstrup!
Hvorfor i alverden skulle jeg læse den? For det første er jeg ikke den store læsehest og for det andet ved jeg sgu dag godt at 'du bliver hvad du tænker'. Det er jo det jeg har efterlevet i stor set hele mit voksenliv. Jeg anskaffede mig alligevel bogen som en gave til min hustru, måske jeg havde en bagtanke, men den har jeg glemt.
Page 1 of 2

MEST POPULÆRE

NYESTE BLOGINDLÆG