Tema: Dommedag

”Så har vi en anden ting, der er vores pligt som forældre, og det er, når vores børn kommer og spørger, om jorden går under, så siger vi: Det passer ikke,” siger Jørgen Svenstrup om børns angst for blandt andet klimaet. Han mener, at børn kan blive ofre for voksnes angst, fordi deres hjerner er utroligt påvirkelige. Løsningen er at skærme dem."

I dette afsnit af podcasten Nøglen til din hjerne, spørger en lytter, hvordan hun skal forholde sig til angsten for klimakatastrofe. Hun er bange for, hvilken verden hendes 6-årige søn skal vokse op i. Du kan høre hele podcasten lige her: Listen to "Dommedag nærmer sig!" on Spreaker.

Jeg var desværre voksen - ret voksen, som i 40 år gammel - før jeg fandt ud af og blev klogere på, at der var noget der hed introvert og ekstrovert. Og hold da op hvor ville jeg have været glad for at vide det som teenager!

Det har lige været fastelavn. Mange af os forbinder det nok mest med fastelavnsboller, masker, mere eller mindre fantasifulde udklædninger og slå-katten-af-tønden-arrangementer for børn. Sådan lidt Halloween 1.0. Men oprindeligt er den larmende fastelavn indledningen til fastetiden. En stilhedens og eftertænksomhedens tid, klædt i melankolsk violet. En tid med afkald og afsavn.

Tænk, hvis hver gang at vi træffer beslutninger for vores børn, så fratager vi dem muligheden for senere i livet, at kunne træffe de rigtige valg selv...

Forleden sad jeg med en flok skønne mennesker, der havde en fælles udfordring. Når de var sammen med deres børn, oplevede de ofte ikke at være nærværende. I stedet "brugte de tiden" til at overveje morgendagens opgaver eller tænke over hvad der skulle laves til aftensmad. Det ville de gerne lave om på.

Kender du det? Du vågner om morgenen, træt og utilpas. Kigger på uret der IGEN ikke har vækket dig, og spæner derefter ud under bruseren. Dagens gøremål flyver rundt i dine tanker, og medvirker kun til at du bliver endnu mere stresset. Vreden og utilfredsheden ulmer lige så stille under overfladen, hvor kun et fortvivlet og træt blik, giver tegn på at du trods alt er i live. 

Enhver forælder ønsker det bedste for sit barn - ja, hvem gør ikke det? Forventningerne er høje og til tider urimelige, når de små puslinger drager ud i den store verden, for at skabe deres eget billede af den verden, de nu engang er endt i. Den påpasselige forælder pakker dem ind i vat og fejer alle forhindringer væk, som skulle give dem styrke og mod på flere oplevelser. Dette sker selvfølgelig i den allerbedste hensigt! Problemet ligger dog i at DIN fornuft og DIT verdensbillede, ikke nødvendigvis stemmer overens med dit barns. Hvornår har du sidst spurgt?