Pia-Emilie Brozek Pia-Emilie Brozek
22 Nov

Selvrealisering på højeste plan!

Hvorfor blive coach og hvilken coachuddannelse skal man vælge? Der findes et hav af muligheder i dag, som kan gøre det svært at vælge til eller fra. Pia-Emilie Brozek, der er lærer og mor til tre, fortæller i dette interview, hvorfor hun valgte coachuddannelsen hos EmpowerMind, og hvilken indflydelse uddannelsen har haft for hende personligt.

Interview af Patricia Czopik

Med 14 års lærererfaring i rygsækken har Pia-Emilie
i dag besluttet sig for at søge nye udfordringer.
Pia-Emilie Brozek blev færdiguddannet coach
i juni 2015.

I mødet med Pia-Emlie Brozek fortæller hun indledende, hvad der fik hende til at vælge coachuddannelsen hos EmpowerMind. ”Min søgning efter en coachuddannelse startede på nettet, som jo er en jungle af muligheder. EmpowerMind virkede professionelle og troværdige, og det virkede seriøst, at man skulle til eksamen. Det tiltræk mig særligt, at man igennem EmpowerMind ville få en international coachcertificering.”

Vores samtale fortsætter, og nysgerrigheden efter at få indsigt i hvilken oplevelse Pia-Emilie havde af uddannelsesforløbet bliver større. Pia-Emilie deler glædeligt sine betragtninger: ”Det var super godt. Provokerende”, leende og varmhjertet fortsætter hun, ”man rykker sig igennem uddannelsen, usanset hvor meget man stritter imod. Det er uundgåeligt. Selvom der er fokus på ømme punkter og mønstre, der gør, at det kan være svært at rykke sig, så rykker man sig. Jørgen Svenstrup er virkelig dygtig. Han er provokerende-hjertelig”, gentager Pia-Emilie smilende.

Hvad så bagefter?

Mulighederne kan virke overvældende, når man skal vælge en coachuddannelse, men hvad med de muligheder, der kommer i kølvandet af udannelsesforløbet? Hvordan bruger man de coach-værktøjer, man har lært gennem forløbet?

”Jeg havde en forventning om, at jeg ville lære lidt under udannelsen, men jeg lærte meget. Som lærer igennem 14 år har jeg haft mange samtaler med børn og forældre, og det overraskede mig, at jeg trods min erfaring lærte så meget. Førhen, hvis der var udfordringer med børnene, så lavede jeg planer og kom med konkrete løsninger for forældrene. Jeg serverede derfor løsningerne for forældrene, hvilket jeg brugte mange ressourcer og meget energi på. I dag, der spørger jeg i stedet forældrene: Hvad tænker I? Hvad synes I? Forældrene er selv med til at løse problemerne. De er mere på banen nu. Det giver langt bedre resultater, og det minimerer samtidig min arbejdsbelastning.” Pia-Emilie fastholder: ”Det er umuligt at vende tilbage til det gamle, og den gamle måde at løse problemerne på, når man først har været på uddannelsen!”

LÆS OGSÅ: "Hold nu kæft altså - jeg har ikke tillid til det!"

På hjemmefronten oplever Pia-Emilie også positive forandringer: ” Jeg har tre børn, en på 18, en på 6 og en på 4. Den 18 årige har fået et langt større ejerskab over vores samtaler. Jeg spørger i dag mere ind til, hvad han kunne tænke sig at bidrage med. Spørgeteknikkerne kan også sagtens bruges på den 4 årige, fortæller Pia-Emilie muntert.

En wauw-oplevelse

Muligheder har vist sig at være endnu større for Pia-Emilie end først antaget. Inspirerende fortæller Pia-Emilie Brozek, om den selvrealiseringsrejse hun har været på under og efter uddannelsen.

”Jeg har under uddannelsen gennemgået en stor udvikling. Jeg har arbejdet med mig selv og fundet en balance i mig selv. Og så er jeg blevet klarere på, hvad jeg vil. Det står lysende klart for mig, hvad jeg skal”, fortæller Pia-Emilie Brozek entusiastisk, ”coachuddannelsen har inspireret mig til at starte op som selvstændig coach fra det nye år. Jeg ønsker at hjælpe forældre og børn. Firmaet kommet til at hedde OpenMind.” Afsluttende slår Pia-Emilie fast: ”Jeg havde ikke taget den beslutning, havde det ikke været for uddannelsen hos EmpowerMind.”

LÆS MERE OM: Coachuddannelsen

MEST POPULÆRE

NYESTE BLOGINDLÆG