Overbevisninger som forhindrer at gribe mulighederne Nina Dannevall
03 Nov

Overbevisninger som forhindrer at gribe mulighederne

Overbevisninger er i min verden ganske så definitive. Når jeg er overbevist om noget, har jeg erkendt det til en sandhed. Noget eller nogen har gjort en fornuftgrund for min overbevisning. Hvor kommer de fra mon? Og hvad skal jeg stille op med dem? Det er noget som har optaget mig meget de sidste mange år. Jeg vil gerne dele nogle af mine tanker med læserne.

Alt det jeg har med mig i min livsrygsæk, er skabt fra mine erfaringer. Mine handlinger, mit agerende har ledt frem til konsekvenser. Præcis på samme måde bygger en hundehvalp sin klogskab. Den søger hele tiden efter at få alle sine basale behov opfyldt, igennem at gøre og så tage ved lære. Og er det en vildhund, så er det overlevelsesmekanismer som udgør dens strategi. Udgangspunktet for alt den gør, er at få noget ud af det. At overleve.

På mange områder, er dyrs intelligens mange dobbelt af menneskers. På mange måder vil jeg påstå at vi er dem underlegne. Eksempelvis noget dyr ikke har formåen at gøre, er at sætte klistermærker på sig selv. Engang var jeg helt fyldt med klistermærker. Det vil altså sige ”overbevisninger”. Jeg sagde ofte til mig selv ”Jeg ved at…”, ”Jeg kan ikke…”, ”Sådan er det”, ”Jeg har altid…” ”Jeg skulle aldrig ville….”, ”Jeg har altid haft…” eller hvad værre er ”Jeg vil altid fremover….”.

Og det værste er, at dette var mine sandheder. Sandheder jeg troede var endegyldige. Det jeg kalder for uhensigtsmæssige overbevisninger.

LÆS OGSÅ: Mitzi Svenstrup - Et liv på automatpilot

I dag har jeg ikke flere klistermærker på mig. Jeg kan falde i fælden så klart. Men jeg har lært mig at stille mig selv, et for mig meget nyttigt spørgsmål. ”Hvad nu hvis det ikke forholder sig sådan”. Eller sagt på en anden måde ”Hvad nu hvis det er præcis modsat”. Jeg har testet det her rigtig mange gange, og jeg anbefaler alle at prøve det på sig selv. Der er en regel som jeg har knyttet til det spørgsmål. Nemlig at jeg skal stille mig selv dette mod-spørgsmål. ”Hvordan skulle det så se ud”?


Nu tager jeg udgangspunkt i mit liv i hundegårdene, hvor mange hvalpekuld er født og opvokset og hvor den store hundeflok hele tiden betragtes og beundres. I min flok ser jeg individer som udelukkende hele tiden overlever. Hver dag anvender de strategier som giver dem noget. Strategier som leder til opnåelse af målet. I flokken finder jeg ”The under-dog”, ”The alfa dog”, ”The provoking dog” ”The playmaker” ”The Clown” ”Pryleknappen” og mange flere roller. Og det interessante er her, at hvert individ har en vældig vigtig funktion for at flokken skal fungere som helhed. En flok behøver alle roller. Lever et dyr afskilt fra sine artsfæller, behøver den ikke at tage hensyn, og kan tage på sig hvilken som helst rolle, når som helst, og alene skabe muligheder. Det valg har vi også som mennesker!

                                                               

                                                             Den store hundeflok
                                                             Den store - glade - hundeflok

Vi mennesker har vigtige funktioner, for at fungere i vore egne liv. For at kunne spille hovedrollen i vore liv, sammen med alle statisterne derude, agerer vi på den måde vi har lært det bedst, altid for at nå et mål, opfylde et tomrum eller opnå noget vi vil have eller for at tage afstand fra noget vi ikke vil have. Men til forskel fra dyrene, så kan vi tænke sammenhængende tanker. Og vores tanker er det eneste vi har kontrol over. Tænker jeg.


Jeg skal ikke kede nogen læser med basal idræts mental træning, fordi jeg antager at I kender til begreb som visualiseringstræning, positiv forankring og selvopfyldende profetier. Men når jeg siger at vi har kontrol over vores tanker, så er det sagt ud fra at videnskaben siger sig at kunne bevise, at først når vi tager denne kontrol i anvendelse når vi vores indre mål. Nu mener jeg ikke overlevelse som for dyrene, men snarere de mål og delmål jeg håber vi alle arbejder med i vore daglige liv.

LÆS OGSÅ: Birger Merwald - Et øjebliksbillede

Der findes et helt tydeligt mønster i de resultater jeg har opnået som idrætsudøver. Hvis jeg går tilbage i tiden hvor jeg gik rundt med alle klistermærkerne, så som ”overbevist om at de andre er altid endnu bedre trænet end mig”, og ”Jeg præsterer altid dårligt når jeg har sovet så dårligt som i nat”, og ”Jeg har aldrig vundet noget med slædehundene i plusgrader”, eller fra 3 km højde stadig i flyveren ”Jeg kan aldrig lave gode resultater når det er overskyet”.

…..Tænk hvis det er fuldkommen omvendt. Eller at det ikke har noget på sig, og at det faktisk forholder sig fuldkommen anderledes.. Hvor mange medaljer har jeg ikke gået glip af så? 

Tankens kraft er helt enorm, og igennem at jeg tog bort alle mine overbevisninger, altså klistermærkerne, så vendte resultaterne sig radikalt. Det blev ofte til nye overbevisninger, men hensigtsmæssige, sunde anvendelige overbevisninger. Sådan nogen som baner vejen frem til mine mål. 
Jeg opfordrer alle at stille sig selv spørgsmålet ”Tænk hvis det ikke er sådan som jeg tror det er. Tænk hvis jeg bare har lært mig noget forkert, og at det forholder sig anderledes end hvad jeg tror”.

 
It´s all about attitude.

  

"Nina, 30 år som elite idræts udøver. Det er 60% af hele mit liv, som jeg har brugt på dels faldskærmsudspring og slædehunde livsstilen.
I dag har jeg ikke flere faldskærme, derimod har jeg 30 slædehunde, som jeg lever med i det nordlige Sverige. Halvdelen af mit slædehundeliv fandt sted i Helsinge i Nordsjælland og den næste halvdel i Nordsverige på 63. breddegrad. Jeg opnåede resultater i begge sportsgrene og vandt metal (guld, sølv og bronze), i både VM, EM, DM, SM, NM."
 
 

 

MEST POPULÆRE

NYESTE BLOGINDLÆG

Web Analytics