Tuesday, 07 January 2020 22:23

Min udvikling som coach og menneske

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Overvejelserne startede

”Coaching. Det er da dét jeg skal lære, det er nu det skal være!”

Omtrent sådan tænkte jeg i starten af 2019, da min daværende arbejdsgiver indikerede at der i år rent faktisk var et uddannelsesbudget.

Tankerne om det startede egentligt længe før. Da jeg første gang arbejdede som konsulent. Den faglige værktøjskasse var i orden, men det var som om der manglede noget. Noget kommunikation måske?

Noget evne til at forstå. Til at afdække hvad folk egentligt mente. Hvad de ønskede. Hvad de tænkte. Jeg brugte lang tid på at overveje. Undersøge. Researche. Konklusionen var klar. Det var coaching jeg gerne ville. Ikke mere traditionel ledelsesuddannelse, ikke kurser i powerpoint, præsentationsteknik eller andet DJØF-snak. Coaching. Dét lød spændende, udfordrende og ikke mindst brugbart. Men ville jeg være coach? Ikke rigtigt, det var ikke dét der trak, men værktøjerne kunne være brugbare.

Dengang var der desværre ikke mulighed for at få nogen uddannelse. Min daværende arbejdsgiver var ganske enkelt ikke interesseret i at investere i medarbejdere.

Nu 5+ år senere var muligheden der. Måske. I hvert fald indikerede min nærmeste chef, at jeg burde overveje hvilke kurser eller hvilken uddannelse jeg kunne tænke mig. Her poppede det op igen. Tankerne om hvordan jeg måske kunne få udvidet min værktøjskasse med noget helt andet end de ting jeg i forvejen kunne. Heldigvis købte min chef argumenterne og og jeg fik tilmeldt mig kurset.

 

Forestillinger og usikkerhed

Månederne fra tilmelding til opstart brugte jeg på at læse lidt på hjemmesiden og andre steder. Jeg ved ikke rigtigt om jeg i virkeligheden blev mere eller mindre overbevist om det rigtige i beslutningen. På den ene side lød det super spændende, på den anden side havde Empowermind på hjemmesiden også en masse om Mentaltræning og Mindfulness. Ting jeg dybest set ikke vidste (eller ved) meget om, men hvor fordommene gjorde at jeg tænkte at det i hvert fald under ingen omstændigheder var noget for mig.

 

Gratis inspirationsaften og podcast LIVE

Kom til en af vores inspirationsaftener og hør Nøglen til din hjerne live, om coaching, mentaltræning og vores uddannelser

Meld dig til her

 

Opstart og første betragtninger

30. April 2019 var der opstart. Jeg skulle endelig i gang. Uroen sad lidt i kroppen. Ville det blive godt, eller ville det være en total forbier?

Frygten blev hurtigt gjort til skamme. Der var ingen rundkreds. Ingen ulidelige mennesker. Udelukkende virkeligt søde, interessante og forventningsfulde kursister og imødekommende og kompetente undervisere. Fedt!

Sammensætningen af holdet var noget anderledes end de grupperinger af mennesker jeg normalt har stødt på. Her var alt fra et par økonomer, en mekaniker, en sygeplejerske, en sagsbehandler i et jobcenter osv…Kort sagt en ekstremt heterogen sammensætning. Det bekymrede mig en smule i starten, men skulle hurtigt vise sig at være en stor styrke.

De mange forskellige baggrunde og udgangspunkter gav grobund for meget forskelligartede vinkler på emnerne, ligesom det kastede man spørgsmål af sig. Spørgsmål jeg aldrig selv ville have stillet - og dermed svar og diskussioner der aldrig ville have kommet op, hvis alle havde været “ens”.

Læringen af dette har været stor. Der er blevet afdækket vinkler på ting jeg aldrig ville have tænkt over, givet svar jeg ikke kunnet forestille mig og dermed udvidet “mulighedsudfaldet” i forhold til egne overvejelser. Der findes andre vinkler end økonomens.

 

Værktøjskassen udvides og sættes i sammenhæng

Efter de indledende dage med mål, værdier og principper for spørgsmål blev det for alvor interessant da der kobles overbevisninger på. Det var efter min mening her brikkerne begyndte at falde på plads. Både med overbevisninger, men også arbejdet med vaner, perspektiver og relationer samt værktøjer som tid, action plan osv. Abstraktionsniveauet steg, men det samme gjorde dybden af forståelsen for mig. En ting er begreberne og værktøjerne hver for sig, men når samspillet udfoldes faldt nogle ting på plads. Jeg kan godt lide abstraktioner og komplekse sammenhænge. Først her indså jeg fuldt ud formålet med de indledende øvelser og grundlæggende principper. Der var for mig en klar parallel mellem diskussionen om hvad fokuspersonen gør i forhold til hvad fokuspersonen ønsker og mit daglige arbejde med at sikre at virksomheders ageren og prioriteringer muliggør udmøntelsen af deres strategi. De for mig (indtil kursus start) totalt fremmede områder, blev dermed mere genkendeligt, da jeg havde nogle kroge at hænge begreberne og sammenhængene op på.

 

Fejlkultur vs. læringskultur

Vi er alle opdraget i en fejlkultur. En kultur hvor fejl påpeges og formålet primært er at undgå fejl fremover. Fra skolen giveres karakterer for rigtige svar, ingen karakter for at have lært af sine eventuelle fejl. Succes bliver målt i absolutter - ikke i positive forandringer i den rigtige retning. Dette gennemsyrer vores samfund. Fra vugge til grav. På arbejdet fokuseres på procedurer og governance der skal sikre at fejl undgås - i de fleste tilfælde uden fokus på den afledte læring. Dette var ikke en nyhed for mig da jeg kom på kurset. Men måden det italesættes, måden der konstant arbejdes med læring, tilgangen hvor der bliver gjort en dyd ud af at sige “fedt” ved fejl og fokus på “hvad har du lært”, har alligevel været en øjenåbner. Det giver super mening - faktisk til et niveau hvor det næsten er “logik for perlehøns”, men alligevel har det ændret noget. Ændret mit perspektiv. Ændret min måde at agere på. Både på arbejde og derhjemme. Alene fordi der er blevet arbejdet med ting jeg egentligt godt vidste. En virkelig interessant rejse, hvor ret simple greb har gjort en stor forskel. Det er interessant hvordan gentagelsen og italesættelsen alene kan åbne øjnene for noget som man egentligt i forvejen “

 

Betragtninger fra forløbet

Efterhånden som kurset skred frem og værktøjskassen blev mere og mere komplet lagde jeg mærke til en forandring. Det handlede dels om hvordan jeg agerede i forskellige situationer, men i ligeså høj grad om hvordan jeg opfattede signaler / udtalelser fra andre mennesker omkring mig.

Det er egentligt ret interessant. Selv med den smule erfaringer jeg har nået at indsamle og de relativt få dages kursus (sammenlignet med f.eks. min 5 års universitetsuddannelse), har det virkeligt flyttet mig.

Mit perspektiv har uden tvivl ændret sig. Jeg ser mennesker og beslutninger på en anden måde end før. Både privat og professionelt. Det er svært at forklare. Det er jo ikke sådan at jeg går og coacher folk omkring mig i vildskab i min dagligdag.

 “Det har i virkeligheden ændret mig som menneske”. I mine øren lyder det voldsomt og før kurset ville jeg nok have affærdiget en lignende udtalelse fra andre mennesker som latterlig eller i bedste fald påtagede. Men jeg må konstatere det er rigtigt. Det er noget jeg har brugt noget tid til at reflektere over. Jeg tror dybest set at årsagerne dels er at værktøjerne og tilgange ER kraftfuld, dels at jer er blevet “ramt” af det på det helt rigtige tidspunkt i mit liv. Hvis jeg havde taget denne uddannelse umiddelbart efter endt studie er jeg ikke sikker på effekten ville have været den samme. Dels har jeg væsentligt flere erfaringer at hænge tingene op på, dels har jeg det sidste år været et sted i livet, hvor jeg har haft stor gavn af “at coache mig selv”. Nogle ville måske endda påstå at jeg havde brug for det. Midt i forløbet besluttede jeg at sige op fra mit job. Jeg havde ikke noget andet job, men jeg kunne ganske enkelt ikke føle mig selv i mit daværende job mere. Det er ingen lille beslutning med familie og terminer der skal betales. Men jeg gjorde det. Efter lange og nøje overvejelser. Hvor jeg ofte spurgte mig selv spørgsmål som: Hvad er det du vil? Hvad vil du opnå ved dit job? Hvad ønsker du i fremtiden? Hvad er din drøm? Hvad skal der til for at indfri
drømmen?....samt naturligvis en masse andre tilsvarende ting. Førhen ville jeg nok have haft svært ved at angribe disse spørgsmål, hvilket formodentligt ville have endt i status quo. Altså at jeg ville have blevet. Jobbet var velbetalt og havde fremragende work-life-balance, men i min optik ikke tilstrækkeligt fremtidsperspektiv. Jeg endte med at tage beslutningen. Gennemførte den og har ikke set mig tilbage siden.

Begreber som overbevisninger, værdier og mål har fået nye betydninger for mig. Overbevisninger er pludseligt væsentligt bredere end i det almindelige dagligdags danske sprog. Det muliggør at man rent faktisk kan arbejde med det, at man kan ændre synet på verden og sig selv. Dét er kraftfuldt. Uanset om det er universelt gældende, eller om det i virkeligheden er lidt mere begrænset end den meget brede definition der bringes til torvs i coachingsammenhæng, så åbner det for muligheder. Det har ændret min egen opfattelse af hvad man kan og ikke kan ændre. Denne vinkel betyder i virkeligheden at alt er muligt. Alt kan ændres. Muligheden for at coaching kan være en succes øges naturligvis væsentligt, hvis man indtager denne overbevisning ;-).

For mig har det konkret betydet, at jeg ser muligheder hvor jeg før så begrænsninger. Både for mig selv og eget liv, men også i forhold til andre mennesker og endda også problemstillinger i arbejdssituationer. En interessant rejse, som man trods min meget rationelle og videnskabelige tilgange til verden virkeligt rykker noget.

Ud over grundpræmisser som begrænsende overbevisninger, har selve coachings tilgang til samtale ændret meget for mig. Jeg oplever f.eks. at jeg i højere grad kan løse latente konflikter ved at stille ikke værdiladede spørgsmål. Undgå at komme med løsningsforslag (eller løsningsdiktater) og i det hele taget undgå at blive konfrontatorisk. Ikke blot i forbindelse med arbejde, men i høj grad i mit privatliv. Jeg har en 4 årig søn derhjemme - en alder med indbyggede konflikter og søgen efter grænser. Jeg oplevede tidligt i forløbet med coachinguddannelsen at han en morgen helt ud af det blå sagde “far, du er slet ikke så sur mere som du plejer at være”. Dét var en øjenåbner. En øjenåbner der for mig tydeliggjorde hvor kraftfulde værktøjerne er. Men ikke mindst hvor stor indflydelse uddannelsen har haft på min måde at agere på. Både bevist og ikke mindst ubevidst. En virkelig stor positiv sidegevinst. En gevinst jeg ikke have forventet på noget som helst niveau.

Læs mere om coach uddannelsen >>

Slutter det her?

Inden første kursusdag ville jeg helt sikkert have sagt “ja”. Det er udelukkende et værktøj, noget som forhåbentligt kan gøre mig bedre til mit arbejde. Bedre til at afdække “kunders” behov. Til bedre at stille de rigtige spørgsmål, så svarene ikke bliver mine, men derimod personen på den anden side af bordet. Jeg forestillede mig at det kunne hjælpe på mine evner til kommunikation, på evnen til at drive de forandringer jeg i årevis har arbejdet med, med mindre modstand end hidtil. Alt dette er indfriet. Uden tvivl. Værktøjerne er effektive, ikke blot i rollen som coach, men også til en coachende tilgange. Den tilgang oplevede jeg havde effekt allerede efter første kursusmodul. Meget hurtigere end forventet. Måske endda mere effektivt end forventet.

Samtidig må jeg sige at kurset har givet blot på tanden. Jeg troede ikke jeg nogensinde som sådan ville have lyst til at arbejde som coach. Det har jeg. I en sådan grad at jeg endda forestiller mig at værktøjskassen med tiden skal udvides. Måske er det teamcoach der skal bygges på. Måske er det businesscoach. I hvert fald har denne første smagsprøve givet appetit på mere. Appetit på at gå dybere. Bredere. At blive bedre.

Foreløbigt vil jeg udvidde værditilbudet i min lille butik (Exero Aps) til ikke blot at indeholde konsulentydelser, men også have coaching af medarbejdere, ledere og endda privatpersoner.

 Ønsker du en forandring i dit liv, så kom frisk, så tager vi en snak om det!

Læst 671 gange Senest ændret Thursday, 23 January 2020 15:55

MEST POPULÆRE

NYESTE BLOGINDLÆG