Læs mere om stresscoachuddannelse >>
Igennem fire år har en forskergruppe undersøgt det danske arbejdsskadesystem. De startede i 2013, hvor det psykiske arbejdsmiljø blev skrevet ind i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsgiveren fik dermed ansvaret for ikke blot rygskader og hudsygdomme som følge af arbejdet. Han eller hun har nu også ansvaret for de psykiske skader – eksempelvis stress.
Siden er det gået stærkt. I dag er psykiske arbejdsskader den mest anmeldte type af arbejdsskader. Sammen med sygdomme i bevægapparatet anslår forskerne, at de psykiske skader koster 60-80 mia. kr. årligt.
Derfor burde arbejdspladser og arbejdsmiljøtilsynet tage det psykiske arbejdsmiljø ligeså alvorligt som det fysiske. Men det sker ikke, slår forskergruppen fast i rapporten: ”Hvordan håndterer danske arbejdspladser arbejdsrelateret sygdom?”.
Forskel på ryg og hoved
Forskerne interviewede 770 personer, som havde anmeldt psykiske arbejdsskader og arbejdsskader i ryg og hud om deres oplevelse af arbejdspladsens håndtering af deres sygdom.
68,8 % af dem med psykiske arbejdsskader mente, at deres arbejdsplads havde håndteret deres sygdom dårligt. For dem med ryg- og hudlidelser var den andel kun 46,5 og 16,7 %.
Undersøgelsen peger på, at det er alle led i virksomheden, der svigter – om end lederne er dem, der gør det aller dårligst. Hele 52,3 % af dem med psykiske skader svarer, at deres nærmeste leder havde negativ effekt. Det gælder kun for 21,3 og 9,8 % af dem med ryg- og hudskader.
”Den her undersøgelse viser, hvor vigtigt coaching og mentaltræning kan være i en situation med stress. Det er helt tydeligt, at arbejdspladserne ikke har kompetencerne til at løse problemet – især ikke lederne. Vi, der kan håndtere den her type problemer, har helt klart en opgave i at hjælpe virksomhederne,” siger stressekspert og træner i EmpowerMind, Mitzi Svenstrup.
Brug tallene
Undersøgelsen kan bruges til at sparke dørene op til virksomhederne for dig som stresscoach. Du finder hele undersøgelsen her i Tidskrift for arbejdsliv >>