Mere engagement (2 af 3) Morten Brünning Brøgger
30 maj

Mere engagement (2 af 3)

Så dukkede der noget mere op i forårsrengøringen! Og det, der dukkede frem af støvet er, hvad har jeg brugt uddannelsen til i arbejdsmæssig sammenhæng! Jeg har fået øjnene op for hvor kraftfuldt coaching er som et ledelsesværktøj. I mit job som ledelsesudviklingskonsulent møder jeg rigtig mange nye og erfarne ledere, der alle har et indædt ønske om at være succesfulde i deres job og på den måde gøre karriere.

Når jeg samtidig tænker tilbage på min egen tid som leder, og det som jeg ikke lykkedes med. Får jeg øje på hvad jeg kan flyve tilbage og ændre med min nye viden og læring. Nemlig, at leve i en coachende væren. Hvad betyder det så? Jo det betyder, at jeg som leder ikke har behov for, at ”bestemme/påvirke/diktere/influere” hvad mine medarbejdere skal gøre i en given situation.

LÆS OGSÅ: "Fyr din coach!"

De fleste af os mennesker vil gerne hjælpe andre. Det ønske blev kraftigt forstærket, da jeg selv blev leder (og som jeg også oplever hos nogen af de ledere jeg har mødt indtil nu) og resulterede for mig i en adfærd, hvor jeg gav rigtig mange svar i stedet for at spørge medarbejderen hvad vedkommende selv havde tænkt sig.    

”Jeg er den enarmede tyveknægt – træk et svar”

Det blev jo gjort af et godt hjerte og fordi jeg troede det var det rigtige at gøre i situationen – og selvfølgelig fordi jeg vidste bedst :) Ved ikke at coache mine medarbejdere blev jeg spurgt mere og mere og fik dermed mindre og mindre tid til at udvikle min forretning, forberede mig til medarbejder samtaler osv. Det bevirkede også at mit ego blev fodret, for jeg blev jo uundværlig for medarbejderne, da de jo kom og spurgte efter svar. Man kunne sige, at jeg følte mig, som en slags ”redder” for dem. Og det var min egen ”reddende adfærd”, der umuliggjorde mine egne muligheder for succes i lederjobbet.

Jeg spurgte tit mig selv, hvorfor medarbejderne ikke selv
løste opgaven i stedet for, at komme og forstyrre mig!
- Tankevækkende, at jeg selv havde en del af ansvaret! -

Hvis jeg var leder i dag, ville min nuværende overbevisning om, at jeg ikke behøver påtage mig ansvaret for medarbejdernes opgaveløsning have været lige efter de nye ledelsesbibler. Ved at være coachende i min ledelsesstil ville mine medarbejdere have følt sig bemyndiget (empowered) og tiltroet en evne til selv at træffe en beslutning. Det afspejler sig også i medarbejdernes engagement.

Det er da fedt, når man som medarbejder bliver betroet en vigtig opgave – ikke?

Ifølge Gallups State of the World report 2013, var 79 % af medarbejderne i Danmark uengagerede i deres arbejde. Nu er det formentlig, at drage forhastede konklusioner at sige, at hvis bare alle ledere var bedre coaches så ville det tal være 0 % Men det er en meget væsentlig faktor for fremtidens medarbejdere at være involveret, føle sig bemyndiget og betroet – og jeg er ikke opmærksom på en bedre løsning end at starte med at lede gennem spørgsmål i stedet for at levere svarene.

LÆS MERE OM: Sådan bliver du professionel coach

Så hvis du ønsker at skabe mere engagement nu blandt medarbejderne så træn dine coaching færdigheder og vær transparent omkring din træning overfor din omverden. Du vil opleve, at der er mange der gerne vil hjælpe dig med at blive bedre.

EmpowerMind

MEST POPULÆRE